Nej, teknologien har i princippet været brugbar siden 1930’erne, hvor den rensede luften i ubåde og senere rumskibe. Den har også været brugt industrielt til at udvinde olie og gas – simpelthen ved at pumpe CO2 ned i undergrunden for at presse råstoffer ud.
Der er udviklet forskellige metoder, men generelt kan man forestille sig en kæmpestøvsuger, der suger luft og fanger CO2 med et særligt filter. I den metode, regeringen foreslår, bliver CO2’en derefter kølet og komprimeret, hvilket gør gassen flydende. CO2’en kan så transporteres til et undergrundslager. Teknologien er langt billigst at bruge ved en såkaldt punktkilde, der f.eks. er en skorsten, hvor der oser store mængder CO2 ud, men der eksperimenteres bl.a. i Island med at fange CO2 direkte ud af ren luft.