ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dagens måling: S er kun ét mandat fra rødt flertal uden om De Radikale

Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen (S) kan tage hul på denne uges valgkamp med en ny måling, der viser, at hun er snublende tæt på at kunne se helt bort fra De Radikales mandater efter valget.

Politik
Dagens måling: S er kun ét mandat fra rødt flertal uden om De Radikale
Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet kan nemlig samle 89 mandater sammen, hvis der var valg i morgen - altså kun ét enkelt mandat fra de nødvendige 90.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, og som baserer sig på telefoninterview 10-12. maj med 1004 personer.

S over 28 pct.


Socialdemokratiet står selv til 28,5 pct. af stemmerne, lidt over valget fra 2015, mens SF står til at gå pænt frem og snuppe 7 pct. af stemmerne. Og Enhedslisten er gået frem til næsten 10 pct. af stemmerne.

Det udløser 83 mandater til de tre partier alene. Og Alternativet kan levere yderligere 6 mandater med de 3,3 pct. af stemmerne, som partiet står til at høste.

Dermed er det ikke sikkert, at De Radikales traditionelle rolle som tungen på vægtskålen bliver gentaget, hvis de fire andre røde partier finder det sidste mandat i de kommende uger.

Paludan i Folketinget


I blå lejr ligger Dansk Folkeparti stadig på noget, der ligner en halvering i forhold til sidste valg, med 11,6 pct. af stemmerne. Og hverken Kristendemokraterne, Nye Borgerlige eller Klaus Riskær-partiet står til at klare spærregrænsen, så der ligger 3,2 pct. blåt stemmespild lige der.

Politik
Helle Ib: Derfor simrer idéen om en SV-regering
Til gengæld er Rasmus Paludan og Stram Kurs kravlet over spærregrænsen og står til at komme i Folketinget med 2,4 pct af stemmerne og fire mandater.

Der er dog en så stor usikkerhed på disse målinger, at Stram Kurs kan være under spærregrænsen, og både Kristendemokraterne og Nye Borgerlige kan ligge over.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis