ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Boligboble i København? I Stockholm koster lejlighederne det dobbelte

Diskussionen har lydt højlydt de seneste uger. Er der - eller er der ikke -  en boble på det købehavnske boligmarked?

Et kig mod de andre skandinaviske hovedstæder viser imidlertid, at der fortsat er langt op for priserne i København.

Var det for eksempel noget med en lejlighed på 47 kvadratmeter på Östermalm i Stockholm? Udbudspris: 4,3 mio. svenske kroner. Eller en kvadratmeterpris på 91.489 svenske kroner.

Finans
Finanstilsynets boss er bekymret for ny boligboble
Eller hvad med en lejlighed på 30 kvadratmeter i Oslo-bydelen Bislett? Her er en etværelses-lejlighed uden bad netop blevet solgt til 2 mio. norske kroner - og det endda efter en budrunde med otte deltagere, hvor udbudsprisen på 1,5 mio. blev skudt en halv million i vejret undervejs.

"Havde nogen forudsagt dagens priser for ti år siden, havde ingen troet, at de kunne være så høje, og vi siger vel det samme igen om ti år," siger Odd Nymark, chef for for Eiendomsmegler 1 i Oslo, til den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv om udviklingen.

30.000 kr. dyrere i Stockholm

Dermed er der langt fra den danske hovedstad op til sine søsterbyer mod nord. Ifølge en opgørelse fra Nybolig er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København på 29.950 kr., mens den i Stockholm er på 63.310 kr. og på 48.193 kr. i Oslo.

"Storbyer over hele verden har vokseværk. Det er en global trend, og priserne på ejerlejligheder i København by er også steget med 28 pct. over de seneste tre år. Men priserne er fortsat lavere end toppen i 2006, og sammenlignet med andre europæiske hovedstæder ligger København prismæssigt stadig langt nede på listen, siger Kim Pauli, pressechef i Nybolig i forbindelse med opgørelsen.

  
                                                                                     Kilde: Nybolig

Træg udbudsvækst

Når priserne er blevet så høje i både Oslo og Stockholm, skyldes det grundlæggende, at udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Ligesom i København oplever både Oslo og Stockholm en positiv befolkningstilstrømning, samtidig med at de to byer geografisk er stykket sådan samme, at det ikke på samme måde som eksempelvis Amager og Nordhavn i København at øge udbuddet.    

Finans
Rohde efterlyser bedre stresstest af boligejere
Foruden dette er renterne lave - og i både Oslo og Stockholm er det ikke unormalt, at man kan låne fem gange sin årsindkomst til køb af bolig, hvor det kun er cirka tre gange i København.

Derfor kan de høje svenske og norske priser heller ikke bruges til at sige, at de københavnske priser skal være tilsvarende høje, eller at der ikke er en boligboble i København, påpeger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea Kredit.

"Vi skal huske på, at de høje boligpriser i Stockholm ikke er kommet over en kort årrække. Det har altid været sådan, at Stockholm har haft højere priser end i København. På den baggrund er der heller ikke noget,der siger, at vi skulle se en effekt, hvor priserne skal indhente det niveau. Eller det niveau, vi ser i Oslo."

"Det afhænger i høj grad også af mange andre faktorer, som hvad indkomstniveauet er for den enkelte. Hvad beskatningsniveauet er, og hvad der er af andre udgifter, som man også skal have råd til, som eksempelvis en bil, der koster noget mere i Danmark," siger hun videre.

Lise Nytoft Bergmann pointerer desuden, at boligpriserne i København oplevede et stort fald i slutningen af 00'erne, som både Oslo og Stockholm har været forskånet for.




  



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis