Goddag, Jensen, du vil gerne have et F1-lån? Vi kan se, at du også kan klare et fastforrentet 30-årigt lån, så vi siger ja til din F1'er.
Sådan har tommelfingerreglen været i den danske realkredit i årtier. Men den går ikke længere, lyder advarslen fra Nationalbankens direktør Lars Rohde til de omkring 150 realkreditfolk, der tidligere i dag var samlet i København til Realkreditforeningens årsmøde.
Sløj stresstest
De faste renter er nemlig så vanvittigt lave i omegnen af 2 pct., at det er en alt for sløj stresstest af boligejeren. Den variable rente kan nemlig hurtigt ramme 4-5 pct i et opsving.
"Vurderingen af de enkelte låntageres økonomiske situation skal ifølge god-skik reglerne tage højde for, at de kan klare et 30-årigt lån med fast rente og afdrag. Men hvis den vurdering baseres på en lang fast rente på 2 pct., så er der ikke meget stresstest i det. Det niveau kan en variabel rente hurtigt passere," siger Lars Rohde.
Også den internationale valutafond, IMF, der sidste år var på besøg i Danmark og lavede en større økonomisk analyse, bed sig fast i samme pointe.
Renten vil stige
Han tilføjer, at enten bør realkreditinstituttet lave en skrappere stresstest, eller også bør "der rent
faktisk bevilges et fast forrentet realkreditlån".
Selv om renterne er nede i minusterritorium på -0,75 pct. for indskudsbeviser i Nationalbanken, så er det altså et forbigående fænomen. Renten vil stige igen, understreger Rohde.