ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rohde til pensionskasserne: I har spildt jeres penge

Pensionskasserne har spildt kundernes penge på gulvet ved at købe værdiløse kroneforsikringer.

Så hårdt var angrebet fra Nationalbankens direktør, Lars Rohde, da han tidligere i dag talte ved Realkreditforeningens årsmøde i København.

Finans
Sass lægger indgreb mod bidragssatser på is
Efter at schweizerfrancen blev revet løs fra euroen i januar, og ECB samtidig annoncerede megaopkøb af obligationer, startede presset på den danske krone.

To tredjedele kom fra pensionskasserne

Men det var ikke udlandet, der forsøgte at spekulere mod den danske krone. Næsten to tredjedele af den øgede efterspørgsel efter kroner i januar og februar kom fra forsikringsselskaber og pensionskasser, der ville forsikre sig mod tab, hvis Rohde og Nationalbanken ikke kunne stå distancen.

Stor fejl, understreger Rohde nu.

Læs også: Lars Rohde og minister dybt uenige om truende boligboble
"Man kunne på den baggrund foranlediges til at sige, at pensionskasserne har købt en forsikring uden værdi, da et brud med fastkurspolitikken aldrig har været aktuelt," siger Lars Rohde.

Synd for pensionsopsparerne

Han understreger, at det selvfølgelig er op til pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne, hvordan de vil bruger deres penge. Men:

"Det er dog lidt synd, hvis den enkelte pensionsopsparer bliver tvunget til at afholde unødige  omkostninger," siger Nationalbankens direktør.

Han understreger, at der er kæmpe forskel på, presset på kronen går opad eller nedad.

"Dem har vi nok af"

"Når presset går opad, sælger Nationalbanken kroner. Dem har vi nok af. Nationalbanken kan således i en situation med opadgående pres på kronen sælge ubegrænsede mængder af kroner," siger Lars Rohde.

Han tilføjer, at netop derfor gav det heller ikke mening at bede ECB om at assistere.

Renten på indskudsbeviser er tvunget langt ned i rødt territorium med minus 0,75 pct. Men presset på kronen er taget kraftigt af, og flere økonomer vurderer, at Nationalbanken har vundet kronekampen allerede.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis