Banksektor om ny milliardskat: “Mellem 80 og 90 pct. af de ekstra omkostninger bliver overvæltet på kunderne”

574 dage skulle der gå, før S-regeringen tirsdag præsenterede dens model for en ny ret til tidlig pension.

En rettighed til de danskere der, når de fylder 61 år, har arbejdet mellem 42 og 44 år, og som i 2022 ventes at blive givet til ca. 38.000 personer, hvoraf dog kun 22.000 ventes at bruge den. Langt de fleste vil være ufaglærte og faglærte.

“Det er den målgruppe, vi gerne har villet give en tidligere tilbagetrækning,” fortalte statsminister Mette Frederiksen tirsdag, hvor hun præsenterede regeringens pensionsudspil hos Danish Crown i Horsens.

Regningen på 3 mia. kr. skal fra 2023 betales med “målrettede” skatteforhøjelser på aktie- og kapitalbeskatning, selskabers ejendomsavancer samt en højere selskabsskat på banker og pensionskasser. Men spørger man ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, bliver det også bankkunderne, der kommer til at mærke skattestigningen.

“Det, der generer mig mest ved diskussionen om, at bankerne skal finansiere de her ting, er, at man foregøgler befolkningen, at det kan ske, uden at der er noget af det, der bliver væltet over på kunderne,” siger han.

Konkret skal den finansielle sektor fremover betale et tillæg oven i selskabsskatten svarende til 4-4,5 pct. af overskuddet, som vil koster dem 2,35 mia. kr. ekstra. “Fair og rimeligt,” fortalte skatteminister Morten Bødskov ved tirsdagens pressemøde, hvor han også henviste til, at den finansielle sektor har haft “meget store milliardoverskud” de senere år. Derfor kan de også lægge regningen et andet sted, lød det:

“Man kan også gøre andet. Man kan se på de lønninger og honorarer, man giver internt i sin egen virksomhed som et andet eksempel,” sagde skatteministeren.

Adm. direktør i Finansdanmark, Ulrik Nødgaard, påpeger, at det næppe er realistisk.

“Erfaringen fra andre lande, der også har indført lignende tiltag, er, at mellem 80 og 90 pct. af de ekstra omkostninger bliver overvæltet på kunderne. Og da bankerne allerede i flere år har været presset på indtægterne, er det realistisk, at det også er, hvad vi kommer til at se herhjemme,” siger han.

Ulrik Nødgaard ønsker dog ikke at gætte på, om det vil føre til højere bidragssatser på realkreditlån, højere og flere gebyrer eller dyrere lån. Det vil være op til markedskræfterne, siger han.

Dansk Folkeparti ventes at stå med de afgørende mandater for at føre S-forslaget ud i livet, og her anerkender partiformand Kristian Thulesen Dahl, at regningen hurtigt kan ende hos bankkunderne. Derfor vil han arbejde for, at det ikke sker.

“Regeringen påstår, at de har fundet en god model, og den vil vi gerne diskutere. Så vi har hverken købt modellen eller afvist den på forhånd. Men hvis man lægger en skat på bankerne og påstår, at den ikke bliver væltet over på danskerne, den duer ikke,” siger han.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, mener omvendt, at bankskatten godt kan indføres allerede fra 2022, hvor regeringen ellers lægger op til at betale den tidlige pensionsordning med det økonomiske råderum.

“Det kan jeg ikke se noget problem i,” siger hun og tilføjer, at hun også vil arbejde for at få flere omfattet af retten til tidlig pension.

“Rigtig mange sygeplejersker, sosu'er og pædagoger har talt om, at de har brug for det her. Som vi læser forslaget, er de ikke omfattet. Så vi skal slås for at have gruppen udvidet til flere personer, og så skal der også flere penge på bordet,” siger Pernille Skipper.

Hele regnestykket om at bruge 3 mia. kr. hviler samtidig på erfaringer fra efterlønsordningen, fortalte finansminister Nicolai Wammen. Han kan derfor ikke afvise, at regningen bliver endnu større, hvis flere end 22.000 vælger at bruge retten.

“Skulle det vise sig, at regningen bliver større, må vi forholde os til det,” siger han.

momu@borsen.dk​