Regeringen har en stribe af forslag til, hvordan man skal betale for en tidligere pension til folk med mange år på arbejdsmarkedet. Både i 2021 og 2022 vil regeringen på grund af coronakrisen bruge af det såkaldte råderum, der ligger i statskassen i de kommende år som følge af allerede gennemførte reformer. Konkret gnaver pensionsudspillet 200 mio. kr. fra råderummet i 2021, mens det æder 2,2 mia. kr. af råderummet i 2022.
De 2,2 mia. kr., der skal bruges i 2022, gør, at finansloven, som skal forhandles på plads i efteråret 2021, pludselig ikke har mange “gratis” penge at rutte med. De penge, der med pensionsudspillet ikke længere er tilgængelige i 2022, kan dermed ikke bruges af finansminister Nicolai Wammen (S) til at finansiere mere velfærd for at få støttepartierne med på næste års finanslovaftale.
Finanssektoren står foran en regning fra 2023 på 2,3 mia. kr. Bankernes regning sender kun 1,5 mia. kr. i statskassen, fordi det bl.a. vil få bankerne til at ændre adfærd. Samtidig skal selskaber, der har ejendomme med værdistigninger, beskattes løbende via lagerbeskatning, hvor de i dag beskattes ved salg. Derudover skal årlige aktiegevinster over 55.300 kr. beskattes med 45 pct. mod 42 pct. i dag – det samme gælder for positiv nettokapitalindkomst. Det ventes at give højere aktiebeskatning for 90.000 personer.
Kristian Thulesen Dahl har tidligere været kritisk over for en bankskat på grund af coronakrisen. Men hvis bankskatten først indføres i 2023, bliver det nemmere at få DF med.
Regningen på 2,2 mia. kr. for råderummet i 2022 bliver svær at sluge for EL, fordi det fjerner penge til velfærd. Så noget af råderumsfinansieringen skal erstattes af anden finansiering, før alle er tilfredse.
