Da boghandlerkæden Arnold Busck gik konkurs sidst i april, forlød det, at selskabet godt nok havde søgt om, men ikke nået at få støtte i de statslige hjælpepakker.
mio. kr. har Arnold Busck fået godkendt i lønkompensation af staten efter at være gået konkurs
Men på trods af konkursen har Arnold Busck nu fået godkendt en lønkompensation på 5.993.110 kr. af staten, viser en opgørelse over tildelte støttekroner, som Børsen har fået aktindsigt i hos Erhvervsstyrelsen.
Når pengene kan udbetales, på trods af at Arnold Busck siden ansøgningen er gået konkurs, skyldes det, at der i støtteordningerne ikke er indskrevet et krav om, at modtagerne af støtte skal være et selskab i normal drift.
Kurator i konkursboet efter Arnold Busck Peter W.R. Krarup fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen bekræfter, at støtteordningerne er skruet sådan sammen, at et konkursramt firma er berettiget til at modtage støtte på lige fod med selskaber i normal drift – hvis betingelserne for at få støtten i øvrigt er opfyldt.
“Hvis et selskab, der opfylder betingelserne for at få godtgørelse, senere måtte gå konkurs, følger retten til at få kompensationen med over i konkursboet. De her penge har man jo lagt ud til lønninger i forventning om at få en godtgørelse, og kreditorerne, der dermed er gået glip af pengene, har jo så en interesse i, at de kommer ind i boet og bliver fordelt,” siger Peter W.R. Krarup.
Det er ikke kun hjælpepakken med lønkompensation, der forbliver åben for konkursramte selskaber. Også hjælpepakken med støtte til firmaers faste omkostninger kan søges af kurator på vegne af firmaer, der er gået konkurs. Det viser et svar fra Erhvervsstyrelsen til FSR Danske Revisorer.
“Det er jo ikke formålet med de vedtagne støttepakke at hjælpe konkursramte selskaber
Nicolai Dyhr, advokat og partner i Horten
“En virksomhed kan ansøge om kompensation, selvom virksomheden er kommet under rekonstruktion eller konkursbehandling, hvis konkursbegæringen er indsendt den 9. marts 2020 eller senere. Udbetaling af kompensation dog under forudsætning af, at virksomheden i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå kompensation,” skrev styrelsen i et svar til revisorernes brancheorganisation.
Partner i Horten Nicolai Dyhr ser for sig, at det vil afføde kritik, når konkursramte selskaber søger støtte.
“Man kan jo sige, at det er frastødende at søge staten om midler til et selskab, som man ved er på vej direkte i en konkurs. Hvorfor skal man så malke staten for et tilskud. Så meget desto mere kan det fremstå frastødende, at en kurator bagefter skal forsøge at “malke” staten for støttemidler, når virksomheden er i konkurs. Det er jo ikke formålet med de vedtagne støttepakker at hjælpe konkursramte selskaber,” skriver han i et mailsvar.
Elan Schapiro er formand for partnerne i revisionsfirmaet Christensen Kjærulff. Det var ham, der havde bedt FSR Danske Revisorer spørge Erhvervsstyrelsen.
Han forstår godt argumentet fra Nicolai Dyhr, men mener, der kan være fornuft i, at også konkursramte selskaber kan få støtte.
“Man sælger bedst en konkursramt virksomhed – hvis man kan sælge den hurtigt, og mens den er i drift – og det gør man kun, hvis kurator har noget likviditet at arbejde med,” siger Elan Schapiro.
Arnold Buscks kurator, Peter W.R. Krarup, påpeger, at pressede firmaer ofte betaler løn hurtigt på bekostning af de øvrige kreditorer for at undgå konkursbegæringer fra fagforeninger.
“Udbetalingen af disse hjælpepakker vil derfor bringe balance i de øvrige kreditorers retsstilling og mulighed for betaling eller dividende,” påpeger han om det forhold, at selv konkursramte selskaber kan søge om og modtage støtte under hjælpepakkerne.
