Analyse: Viruseffekten gør nu for alvor ondt – "lykkelig uvidenhed" afløst af frygt for det ukendte

396566_16_9_large_566.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
24. feb 2020 KL.11:33

null

Forventningen om og tilliden til et V-formet opsving efter en mindre forstyrrelse af coronavirus er forsvundet. Investorerne handler nu synkront med makroøkonomernes prognose om betydelige fald i den økonomiske vækst i Kina, i Sydøstasien og dermed også i store dele af den øvrige verden.

Aktiemarkederne var nærmest feberhede, da Cathrine L. Mann, global cheføkonom for den amerikanske storbank, Citi, for få dage siden i Børsen understregede, at finansmarkederne var i en “lykkelig uvidenhed” om de potentielle konsekvenser af coronavirus på den globale økonomi.

Mens den amerikanske cheføkonom sad i en gang på d'Angleterre og fortalte om kommende aktiekorrektioner blev der sat nye rekorder på Wall Street.

Dramatisk kursdyk


Billedet er nu vendt. Tilnærmelsesvis 180 grader. Europæiske markeder er mandag morgen nede med mere end 3,5 pct. i et dramatisk kursdyk, det totalt har vendt markedsstemningen på hovedet.

"Hundrede af millioner af mennesker frygter det ukendte," kommenterer Erik Nielsen, den globale cheføkonom i Unicredit, Italiens største bank, der samtidig lægger sig tæt op ad vurderingen af Cathrine L. Mann og peger på en “meget bekymrende prognose for den globale økonomi og for finansmarkederne". 

I diverse organisationer og storbanker har man travlt med at skære dybt i prognoserne for årets vækst.

Man lægger mere og mere afstand til erfaringerne fra den sidste store epidemi, Sars i 2002/03, hvor der netop var tale om et V-formet opsving, fordi vækst- og produktionstabet hurtigt blev indhentet.

Når Sars-erfaringen ikke længere er anvendelig, skyldes det især, at Kina nu tegner sig for ca. en tredjedel af den globale økonomiske vækst og er verdens næststørste økonomi. Det var ikke tilfældet for 17 år siden.

Xi advarer om store konsekvenser

Kristalina Georgieva, direktør i Den Internationale Valutafond (IMF), siger, at coronavirus kan ramme Kinas økonomiske vækst i år med et fald på 0,4 procentpoint til 5,6 pct. Men advarer også om, at det kan blive mere, hvis sygdommen varer længere og udbredes mere end myndighederne i Beijing giver udtryk for.

Den øverste myndighed, præsident Xi Jinping, kom søndag til den erkendelse, at coronavirus "får forholdsvis store konsekvenser for økonomien og for samfundet". 

Hvad det præcist betyder kan man ikke vide, men de iagttagere af kinesisk økonomi, der frem for de officielle nøgletal ser på forbrug af bl.a. elektricitet, på trafik i havne og på vejene og på andre udtryk for økonomisk aktivitet, maler et noget mere dystert billede end "blot" et fald i væksten på relativt få basispoint. 

Udviklingen er uvis, men flere dødsfald og smittede patienter, vil givetvis føre til nye nedjusteringer af den økonomiske vækst. Mandag morgen var den tyske Berenberg Bank, som nogen af første, ude med en nedjustering, hvor det for Kina hedder, at “det overoptimistiske officielle data vil vise 4,5 pct. og ikke 5,9 pct. for 2020.”

Bilsalget i Kina faldt med utrolige 92 pct. i de to første uger i februar. Salget på verdens største bilmarked blev altså næsten udslettet. Det falder direkte tilbage på indtjeningen hos BMW, Daimler og alle andre store bilproducenter og deres underleverandører.

Forsyningskæden brudt


Det er nemt at argumentere for, at den bil, en givet kineser ikke købte i februar, vil han eller hun så købe i marts eller april. Hvorfor den økonomiske skade måske er begrænset. Men det sætter alligevel produktion og indtjening i stå andre steder i forsyningskæden. Hvoraf nogen led i kæden er mindre virksomheder, der ikke har tid og råd til at vente til markedet igen retter sig.

Derfor er effekterne både mærkbare og kan være langvarige. På samme vis som flyveforbuddet mod Boeings 737 Max og ophobningen af færdigproducerede maskiner, men ubetalte maskiner, er mærkbare i de amerikanske nøgletal.

I den letfordærvelige servicesektor er de økonomiske konsekvenser af coronavirus endnu større. Ubrugte hotelværelser, ledige turistguider, tomme restauranter og flysæder slår direkte og hårdt igennem på bundlinjen. 

Effekten er tydeligst i Kina, hvor alle former for trafik er minimeret. Men i både USA og Europa mærker man i servicesektoren også, at strømmen af turister fra Kina er tørret kraftigt ind. I betragtning af, at Kina står bag de både procentuelt og numerisk største stigninger i internationale rejsende, er det mærkbart.

Kineserne rejser så meget, at det i årene op til 2020 alene tegnede sig for en tredjedel af et procentpoint af væksten i det globale bnp.

Et fald tilbage til rejseniveauet fra før finanskrisen vil betyde, at de ca. 0,33 pct. reduceres til 0,05 pct. Man kan forestille sig, hvad de vil betyde for turistindustrien i den øvrige verden, der som det vil være mange bekendt, har investeret tungt i at tilpasse sig kinesernes ønsker.

Karantæne i Italien

Anedoktisk er der historier om mangel på reservetastaturer med æ, ø og å, fordi de produceres i Kina. Eller mangel på kunder i de luksusforretninger i København, der har ansat kinesisk-talende for at yde den bedst mulige service.

Tilsammen udgør de mere end anekdoter. McKinsey Global Institute har beregnet, at mellem 2000 og 2017 blev verdens økonomiske afhængighed af Kina tredoblet.

Verdensbanken supplerer. I 2000 tegnede Kina sig for 1,2 pct. af den globale handel. I 2018 var det det en tredjedel. For de øvrige lande i Asien steg andelen i samme periode fra 16 til 41 pct.

Coronavirus skaber nu uro i lande som Sydkorea, Italien og Iran. Sydkorea er et stort industriland, hvor bl.a. Samsung og Hyundai i forvejen var ramt af produktionsstop hos underleverandører i Kina. Skal større byer og/eller områder i karantæne, som i Kina, vil det yderligere udhule den globale vækst. 

Det samme kan argumenteres for både produktion og serviceerhverv i Italien. Hvor der allerede er indført karantænebestemmelser for ca. 50.000 mennesker, og hvor man fortsat søger efter den såkaldte patient nul, det menneske, der bragte coronavirus til Italien.

I Frankrig er regeringen nervøse for, at coronavirus spreder sig over grænsen. G20-landenes finansministre siger fra Saudi-Arabien, at man er klar til at “agere, hvis corona rammer den globale økonomi.”

Global redningsaktion?

Det synes allerede at være tilfældet. I betragtning af, at de fleste af verdens store centralbanker efter finanskrisen og de ultralave eller negative renter og store obligationsopkøb ikke har meget mere pengepolitisk ammunition at skyde med, vil det være G20-landenes offentlige budgetter, der skal svare igen på et corona-udløst globalt vækstfald.

En sådan global øvelse vil, for at sige det mildt, være nytænkning. Se blot på, at der eurolandene i årevis har nægtet at efterkomme et tilsvarendeønske fra ECB,