ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Frygt for coronavirus trækker danske og europæiske aktier i store fald

Opdateret kl. 09.26- Henover weekenden har det potentielt dødelige coronavirus spredt sig til Italien og Sydkorea og det er mandag morgen med til at trække både danske og europæiske aktieindeks ned med markante fald. 

Helt præcist åbner C25-indekset med et fald på 2,2 pct. til kurs 1330. Knap en halv time efter åbning lyder faldet på knap 2,7 pct.

Som det eneste selskab, åbnede Lundbeck med et mindre plus, men det er nu kort tid inde i mandagens danske aktiehandel vekslet til et fald. Det betyder, at de danske aktier i C25-indekset falder med mellem 0,5 og over 5 pct.

Den mest faldende aktie fra morgenstunden er Ambu, men knap 30 minutter efter åbning, er Ambu blevet afløst af FLSmidth og Mærsk som nu er bundskrabere.

Det samme gælder for børserne i Stockholm, Oslo, Helsinki, Frankfurt, Amsterdam, Paris og Madrid, der alle dykker med over 2 pct. Det står dog endnu værre til i Italien, hvor det italienske FTSE MIB-indeks er åbnet med et fald på omkring 4 pct. 

Udbrud i Italien og Sydkorea i alarmberedskab

Et nyligt udbrud af den dødelige coronavirus i Italien, har i weekenden betydet, at tusindvis af italienere er blevet sat i en form for karantæne, skrevRitzau søndag.

I Italien er flere end 100 personer angiveligt blevet smittet med virusset, der har dræbt tre italienere. Ifølge Ritzau er Italien det første europæiske land med et trecifret antal smittede.

Det har fået de italienske myndigheder til bl.a. at aflyse arrangementer og lukke skoler i dele af Norditalien, for at undgå smittespredning. 

Læs også: Italien isolerer virusramte områder
Men det er ikke bare Italien, der nu er blevet ramt. Også Sydkorea er gået i alarmberedskab, efter antallet af infektioner er steget til over 700 med syv dødsfald.

Mandag sendte det de asiatiske aktier i rødt, og det har nu spredt sig ikke bare til Danmark, men også til børserne i resten af Europa. 

"Det vil være et naturligt fald, og man skal ikke blive bange, men det ser voldsomt ud," sagde Lars Jørgen Rasmussen, investor og aktierådgiver i Formue- og investeringsrådgivning om kursfaldet på danske aktiermandag morgen.

Han har ikke tænkt sig hverken at sælge eller købe op som det første træk:

"Jeg ligger i de rigtige aktier, så i første omgang holder jeg mig på sidelinjen. Jeg vil se, om det bare er en endags- eller en tre- eller firedages korrektion. Så jeg vil ikke stikke labberne frem nu."

Lokale myndigheder ombestemmer sig

De lokale myndigheder i millionbyen Wuhan, som er virusudbruddets epicenter, harmandagbesluttet sig for at genindføre sin beslutning om streng kontrol med byens grænser.

Tidligere blev det ellers besluttet at lette lidt på restriktionerne, så nogle raske mennesker ville få lov til at rejse ud af byen. Men ifølge de lokale myndigheder blev den beslutning truffet uden autorisation, og der derfor blevet omgjort nu, skriver Reuters.

Over 77.000 personer er smittede med sygdommen i Kina, mens i alt 2592 har mistet livet, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University i USA, ifølge Ritzau.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis