Coronavirus er for alvor kommet til Europa og det ryster de finansielle markeder og sender aktier og renter ned, mens prisen på guld stiger markant.
I Italien er der nu registreret 157 tilfælde af coronavirus og tre døde. De italienske sundhedsmyndigheder annoncerede fredag, at 17 personer var erklæret smittet med coronavirus i landet, og dermed er antallet af smittede steget meget markant hen over weekenden.
De mange nye tilfælde øger frygten for, at smittespredningen er ved at komme ud af kontrol, og som en konsekvens af, at smitten spreder sig i Italien har den italienske premierminister Giuseppe Conte isoleret ti norditalienske byer og lukket skoler, barer, restauranter og andre offentlige institutioner. Derudover er det berømte karneval i Venedig aflyst, og mange fodboldkampe er aflyst.
"Spredningen i Italien kan blive et problem for væksten i Europa, både fordi Italien er et stort EU-land, og fordi den frie bevægelighed kan betyde, at sygdommen kan sprede sig hurtigt. I værste fald kan det ramme den europæiske servicesektor, hvis forbrugerne i Europa også bliver derhjemme. Servicesektoren har ellers ikke været ramt i Europa indtil videre, nok fordi forbrugsmønstrene har været uændrede," siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
Refinansiering
Den her uge skal der herhjemme refinansieres realkreditlån for små 90 mia. kroner, og den nye frygt for, at coronavirus spreder sig betyder, at renten på den 10-årige danske statsobligation falder markant med 6 basispoint til en rente på minus 0,49 pct. Det er den laveste rente på den 10-årige statsobligation siden den 10. oktober 2019.
At investorerne har brug for et sikkert sted at placere kapital ses også i det forhold, at prisen på guld stiger meget voldsomt, og er i det højeste niveau i syv år.
Prisen på en ounze guld (33 gram) ligger i 1681 dollar og det er den højeste pris siden januar 2013.
Samlet skal 80.000 låntagere have en ny rente ved den her uges refinansiering af danske realkreditobligationer. Ca. 70.000 er boligejere og resten er erhverv, er meldingen fra Realkredit Danmark, der alene står for mere end 40.000 af disse låntagere.
I skrivende stund, så er der lagt op til de laveste renter nogensinde opnået på en auktion over nye renter pr. 1. april. Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, forventer en F1-rente i omegnen af minus 0,2 pct., en F3-rente på minus 0,3 pct. og en F5-rente på minus 0,15 pct.