ANALYSE - Den dramatiske afkobling mellem schweizerfrancen og euroen, som den schweiziske centralbank annoncerede tidligere i dag, rejser allerede nu usikkerhed og en vis nervøsitet i de finansielle markeder og blandt økonomer.
En styrkelse af schweizerfrancen på op mod 20 pct. er en dramatisk kursbevægelse inden for en enkelt dag, som der kun er få eksempler på i valutamarkederne gennem historien.
Seneste eksempel er markedsuroen under den europæiske gældskrise i efteråret 2011.
Siden september 2011 har den schweiziske centralbank ved hjælp af intervention og rekordlave renter forsøgt at hindre en styrkelse over for euroen til over 1,20. Årsagen var netop, at den europæiske krise risikerede at slå den schweiziske økonomi stykker, hvis schweizerfrancen fik lov at stige ukontrolleret.
Vindere og tabere
Hvem der er vinderne og taberne på øvelsen er en anden sag.
Den oplagte taber er Schweiz. En styrkelse af valutaen med op mod 20 pct. gør ondt på konkurrenceevnen, og derfor er det ingen overraskelse, at det ledende schweiziske aktieindeks dykkede med ca. 6 pct. på nyheden.
Vinderne er den europæiske økonomi og den danske økonomi. Den markante styrkelse giver Europa mere af det, som euroområdet tørster efter, og langt mindre af det, som euroområdet lige nu frygter mest.
Den stort frygt i Europa er deflation, men både den markante styrkelse af schweizerfrancen og den allerede igangværende styrkelse af dollaren betyder, at Europa importerer inflation. En god nyhed, hvis man frygter deflation.
Den anden gode nyhed er, at Europas konkurrenceevne styrkes. Det bliver lettere for europæiske og danske eksportører at afsætte deres varer i Schweiz.
Og nej, det schweiziske marked er ikke nogen bagatel for Danmarks egen største handelspartner.
Ottende største eksportmarked
Ifølge Tysklands Statistiches Bundesamt er Schweiz Tysklands ottendestørste eksportmarked lige efter Italien.
Tyskland eksporterer for 47 mia. euro til Schweiz. Til sammenligning er Tysklands eksport til USA på 89 mia. euro. Med andre ord er Schweiz et væsentligt marked.
Til overflod er Schweiz også euroområdets fjerdestørste samhandelspartner og står for 6 pct. af euroområdets eksport.
Det er i den sammenhæng interessant at læse den schweiziske centralbanks egne argumenter for at ophæve loftet over schweizerfrancen i dagens pressemeddelelse.
Banken skriver, at loftet blev indført for at skærme den schweiziske økonomi mod turbulensen i den europæiske økonomi under gældskrisen. Centralbanken understreger også, at loftet hele tiden har været tænkt som et midlertidigt instrument.
Negativt økonomisk chok
I det lys kan man have ondt, at schweizerne påfører sig selv en negativt økonomisk chok, som vil koste vækst og eksport. Imidlertid har Schweiz i forvejen en stærk konkurrenceevne, som ikke er blevet ringere af den stærke dollar.
Det er svært i dag at lave en politisk tolkning af dagens beslutning, men den fremstår under alle omstændigheder som en venlig handling over for økonomien i euroområdet.
Det nævnes i finansmarkederne også, at årsagen til beslutningen er, at den schweiziske centralbank mener, at en ny massiv runde QE fra den Europæiske Centralbank kan udløse ny kapitalindstrømning til Schweiz.
Lån i schweizerfranc
Dermed ikke sagt, at der ikke er tabere på dagens dramatiske stigning i schweizefrancen.
I alt vurderer Danske Bank, at danske virksomheder og husholdninger har optaget lån i schweizerfrancen for 12,3 mia. kr. Den gæld er i dag vokset med et par milliarder, om end det ikke ser ud som, at det især er landbruget, der rammes af opskrivningen.
Hvis låntagerne i schweizerfranc realiserer deres lån i dag, vil det koste. Alternativet er blive i lånene og betale stort set nul i rente.
Aktieinvestorerne har til gengæld vundet, for kursstigningen på valutaen mere end opvejer aktiekursfaldet.
Ingen ved i dag, hvad der sker med schweizerfrancen fremadrettet.
Bevægelsen i dag afspejler helt givet francens rolle som reservevaluta. Hvis behovet for en flugtvaluta mindskes, vil det være økonomien, som bestemmer kursen. Derfor kan det ikke udelukkes, at francen på et tidspunkt svækkes igen.
Det vil tiden vise.
En styrkelse af schweizerfrancen på op mod 20 pct. er en dramatisk kursbevægelse inden for en enkelt dag, som der kun er få eksempler på i valutamarkederne gennem historien.
Seneste eksempel er markedsuroen under den europæiske gældskrise i efteråret 2011.
Siden september 2011 har den schweiziske centralbank ved hjælp af intervention og rekordlave renter forsøgt at hindre en styrkelse over for euroen til over 1,20. Årsagen var netop, at den europæiske krise risikerede at slå den schweiziske økonomi stykker, hvis schweizerfrancen fik lov at stige ukontrolleret.
Vindere og tabere
Hvem der er vinderne og taberne på øvelsen er en anden sag.
Den oplagte taber er Schweiz. En styrkelse af valutaen med op mod 20 pct. gør ondt på konkurrenceevnen, og derfor er det ingen overraskelse, at det ledende schweiziske aktieindeks dykkede med ca. 6 pct. på nyheden.
Vinderne er den europæiske økonomi og den danske økonomi. Den markante styrkelse giver Europa mere af det, som euroområdet tørster efter, og langt mindre af det, som euroområdet lige nu frygter mest.
Den stort frygt i Europa er deflation, men både den markante styrkelse af schweizerfrancen og den allerede igangværende styrkelse af dollaren betyder, at Europa importerer inflation. En god nyhed, hvis man frygter deflation.
Den anden gode nyhed er, at Europas konkurrenceevne styrkes. Det bliver lettere for europæiske og danske eksportører at afsætte deres varer i Schweiz.
Og nej, det schweiziske marked er ikke nogen bagatel for Danmarks egen største handelspartner.
Ottende største eksportmarked
Ifølge Tysklands Statistiches Bundesamt er Schweiz Tysklands ottendestørste eksportmarked lige efter Italien.
Tyskland eksporterer for 47 mia. euro til Schweiz. Til sammenligning er Tysklands eksport til USA på 89 mia. euro. Med andre ord er Schweiz et væsentligt marked.
Til overflod er Schweiz også euroområdets fjerdestørste samhandelspartner og står for 6 pct. af euroområdets eksport.
Det er i den sammenhæng interessant at læse den schweiziske centralbanks egne argumenter for at ophæve loftet over schweizerfrancen i dagens pressemeddelelse.
Banken skriver, at loftet blev indført for at skærme den schweiziske økonomi mod turbulensen i den europæiske økonomi under gældskrisen. Centralbanken understreger også, at loftet hele tiden har været tænkt som et midlertidigt instrument.
Negativt økonomisk chok
I det lys kan man have ondt, at schweizerne påfører sig selv en negativt økonomisk chok, som vil koste vækst og eksport. Imidlertid har Schweiz i forvejen en stærk konkurrenceevne, som ikke er blevet ringere af den stærke dollar.
Det er svært i dag at lave en politisk tolkning af dagens beslutning, men den fremstår under alle omstændigheder som en venlig handling over for økonomien i euroområdet.
Det nævnes i finansmarkederne også, at årsagen til beslutningen er, at den schweiziske centralbank mener, at en ny massiv runde QE fra den Europæiske Centralbank kan udløse ny kapitalindstrømning til Schweiz.
Lån i schweizerfranc
Dermed ikke sagt, at der ikke er tabere på dagens dramatiske stigning i schweizefrancen.
I alt vurderer Danske Bank, at danske virksomheder og husholdninger har optaget lån i schweizerfrancen for 12,3 mia. kr. Den gæld er i dag vokset med et par milliarder, om end det ikke ser ud som, at det især er landbruget, der rammes af opskrivningen.
Hvis låntagerne i schweizerfranc realiserer deres lån i dag, vil det koste. Alternativet er blive i lånene og betale stort set nul i rente.
Aktieinvestorerne har til gengæld vundet, for kursstigningen på valutaen mere end opvejer aktiekursfaldet.
Ingen ved i dag, hvad der sker med schweizerfrancen fremadrettet.
Bevægelsen i dag afspejler helt givet francens rolle som reservevaluta. Hvis behovet for en flugtvaluta mindskes, vil det være økonomien, som bestemmer kursen. Derfor kan det ikke udelukkes, at francen på et tidspunkt svækkes igen.
Det vil tiden vise.
