Chokbølger skylder gennem valutamarkedet, hvor schweizerfrancen er voldsomt styrket, efter at nationalbanken har valgt at detonere en bombe med fjernelsen af loftet over landets valuta.
Men hvorfor, er det nødvendigt for schweizerne at gå så drastisk tilværks?
Danske Banks chefstrateg Frank Øland mener, at en mulig forklaring kan være, at folkene i Schweiz' centralbank ved mere, end hvad der er normalt kendt i markedet.
"En interessant mulighed er, at den schweiziske centralbank ved noget - nemlig at den europæiske centralbank kommer med et massivt opkøbsprogram næste torsdag. Det ville kunne svække euroen overfor dollar - og dermed også svække schweizerfrancen yderligere, hvis den stadig var bundet til euro, og altså bringe den endnu længere væk fra ligevægt."
"Hvis den schweiziske centralbank vidste, at problemet blot ville blive endnu større i næste uge, og at schweizerfrancen blot ville komme endnu længere væk fra sin ligevægtskurs, så er det forståeligt, at de valgte at reagere allerede i dag," lyder det fra Frank Øland.
Valutaen stiger 1 kr.
I flere år har Schweiz kæmpet for at holde landets valuta nede, og derfor lagde centralbanken etdecideret loft over valutaens styrke, så prisen målt i forhold til kroner, ikke kunne stige til mere end 6,20 kr.
Efter at loftet blev trukket væk, er kursen braget op i 7,20 kr.
"Den schweiziske centralbank begrunder selv beslutningen med, at euroen er blevet svækket meget i forhold til dollar. Fastlåsningen af schweiziske franc til euro har medført en tilsvarende svækkelse af schweizerfrancen. Det har ført til at meget stort betalingsbalanceoverskud. Samtidig har der været et betydeligt valuta-inflow, da Schweiz er blevet betragtet som en sikker havn - i modsætning til eksempelvis Cypern," udtaler Frank Øland og fortsætter:
"Den schweiziske centralbank må på den baggrund have vurderet, at det i længden var uholdbart at fortsætte med at låse schweiserfranc til euro. Men hvorfor melder de det ud netop nu? Usikkerhed om blandt andet Grækenland kan have forstærket inflowet i schweizerfranc og gjort, at de ønskede at reagere nu."