Chokerede investorer, analytikere og tradere pisker i øjeblikket rundt efter en chokerende melding fra nationalbanken i Schweiz, SNB.
Nationalbanken har sat strøm i markedet ved pludseligt at fjerne et kunstigt loft over valutaens værdi, som blev indført i 2011.
Trækket har omgående sendt valutaens værdi i vejret med omkring 20 pct., mens landets aktiemarked tumler ned knap 7 pct. på én time.
"Euroen er for svag"
Et kor af analytikere har reageret prompte med en skarp kritik af SNB, som de mener skaber voldsom usikkerhed om fremtiden i en situation i Europa, hvor der er brug for det præcis modsatte.
SNB forsvarer trækket med henvisning til de seneste måneders grelle udvikling for euroen, som lige nu er på niveauet ved introduktionen i 1999 i forhold til dollar.
"På de det seneste er forskellen i pengepolitikken i store valutaområder øget markant – en trend som sandsynligvis endda vil forstærkes yderligere. Euroen har tabt markant i forhold til den amerikanske dollar og det har til gengæld svækket schweizerfrancen over for dollaren," skriver SNB.
"Under de forhold konkluderede SNB, at det ikke længere kunne retfærdiggøres at styrke og fastholde det nuværende gulv for schweizerfrancen i forhold til euroen,” fortsætter nationalbanken.
Se hele meddelelsen fra SNB her.
Voldsomt overraskende
Chefanalytiker Holger Sandte fra Nordea siger, at det kun er fire uger siden, at nationalbanken sagde det modsatte.
”De øger usikkerheden i et øjeblik med græske valg og ECB med QE. Det er kun en måned siden, at sagde, at de ville fortsætte med at forsvare gulvet. Nu når de så en anden konklusion. Det er meget mærkeligt,” siger Holger Sandte.
Samtidig med det fjernede valutaloft, som siden 2011 har været mindst 1,20 schweizerfranc per euro, sænker SNB indlånsrenten 0,5 pct. til en negativ rente på 0,75 pct.
I Handelsbanken ser seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingsø god ræson i skiftet fra SNB, selvom det kommer uventet.
"Det var en overraskelse, at SNB allerede opgav CHF-loftet i dag, men givet at Schweiz' økonomi har klaret sig bedre end Europa i gennemsnit, samt at overskuddet på betalingsbalancen har været robust kan der argumenteres for skiftet," skriver Gudum-Sessingsø i en kommentar.
Nationalbanken har sat strøm i markedet ved pludseligt at fjerne et kunstigt loft over valutaens værdi, som blev indført i 2011.
Trækket har omgående sendt valutaens værdi i vejret med omkring 20 pct., mens landets aktiemarked tumler ned knap 7 pct. på én time.
"Euroen er for svag"
Et kor af analytikere har reageret prompte med en skarp kritik af SNB, som de mener skaber voldsom usikkerhed om fremtiden i en situation i Europa, hvor der er brug for det præcis modsatte.
SNB forsvarer trækket med henvisning til de seneste måneders grelle udvikling for euroen, som lige nu er på niveauet ved introduktionen i 1999 i forhold til dollar.
"På de det seneste er forskellen i pengepolitikken i store valutaområder øget markant – en trend som sandsynligvis endda vil forstærkes yderligere. Euroen har tabt markant i forhold til den amerikanske dollar og det har til gengæld svækket schweizerfrancen over for dollaren," skriver SNB.
"Under de forhold konkluderede SNB, at det ikke længere kunne retfærdiggøres at styrke og fastholde det nuværende gulv for schweizerfrancen i forhold til euroen,” fortsætter nationalbanken.
Se hele meddelelsen fra SNB her.
Voldsomt overraskende
Chefanalytiker Holger Sandte fra Nordea siger, at det kun er fire uger siden, at nationalbanken sagde det modsatte.
”De øger usikkerheden i et øjeblik med græske valg og ECB med QE. Det er kun en måned siden, at sagde, at de ville fortsætte med at forsvare gulvet. Nu når de så en anden konklusion. Det er meget mærkeligt,” siger Holger Sandte.
Samtidig med det fjernede valutaloft, som siden 2011 har været mindst 1,20 schweizerfranc per euro, sænker SNB indlånsrenten 0,5 pct. til en negativ rente på 0,75 pct.
I Handelsbanken ser seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingsø god ræson i skiftet fra SNB, selvom det kommer uventet.
"Det var en overraskelse, at SNB allerede opgav CHF-loftet i dag, men givet at Schweiz' økonomi har klaret sig bedre end Europa i gennemsnit, samt at overskuddet på betalingsbalancen har været robust kan der argumenteres for skiftet," skriver Gudum-Sessingsø i en kommentar.
