Landbruget står ikke til tidligere tiders enorme valutasmæk i forbindelse med schweizerfrancens himmelflugt.
Det er vurderingen fra Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef ved landbrugets videncenter Seges.
”Der er ikke rigtig nogle, der har et samlet overblik. Men landmændenes schweizerfranc-aktiviteter er nedbragt i meget betydeligt omfang, så der i dag ikke er særligt mange åbne positioner. Efter de voldsomme øretæver, som mange i landbruget har fået, er hverken pengeinstitutter eller landmænd interesserede i det,” siger han.
Har været en dyr affære
Før finanskrisen var det ellers yderst populært for landmændene at tage billige lån i schweizerfranc. Det blev en dyr affære, da valutaen steg kraftigt under krisen og størrelsen på lånene fulgte med op.
”Nationalbanken har på et tidspunkt lavet en opgørelse, som viste, at de samlede schweizerfranc-tab i landbruget beløb sig til over 10 mia. kr.,” fortæller Klaus Kaiser.
Der er stadig lån i franc derude, men bankerne med landbrugsudlån kan stadig i stort omfang ånde lettet op, for dem der har, er blandt de mere solide landmænd.
”De få, der stadig har lån eller modgående forretninger, er typisk landmænd, der er finansielt stærke, så de har en stor buffer og kan tage nogle tab,” vurderer Klaus Kaiser.
Det er vurderingen fra Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef ved landbrugets videncenter Seges.
”Der er ikke rigtig nogle, der har et samlet overblik. Men landmændenes schweizerfranc-aktiviteter er nedbragt i meget betydeligt omfang, så der i dag ikke er særligt mange åbne positioner. Efter de voldsomme øretæver, som mange i landbruget har fået, er hverken pengeinstitutter eller landmænd interesserede i det,” siger han.
Har været en dyr affære
Før finanskrisen var det ellers yderst populært for landmændene at tage billige lån i schweizerfranc. Det blev en dyr affære, da valutaen steg kraftigt under krisen og størrelsen på lånene fulgte med op.
”Nationalbanken har på et tidspunkt lavet en opgørelse, som viste, at de samlede schweizerfranc-tab i landbruget beløb sig til over 10 mia. kr.,” fortæller Klaus Kaiser.
Der er stadig lån i franc derude, men bankerne med landbrugsudlån kan stadig i stort omfang ånde lettet op, for dem der har, er blandt de mere solide landmænd.
”De få, der stadig har lån eller modgående forretninger, er typisk landmænd, der er finansielt stærke, så de har en stor buffer og kan tage nogle tab,” vurderer Klaus Kaiser.
