Opdateret 9. december 07:56 med nye data om vaccinernes bivirkninger.
1. Hvornår har vi en vaccine?
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har sagt, at den første danskerkan blive vaccineret med en coronavaccine i januar.
Både det amerikanske og europæiske lægemiddelagentur vurderer således lige nu de første coronavacciner.
I USA lander den første godkendelse forventeligt i midten af december, hvis der ikke er problemer med de data, selskaberne bag vaccinerne har indsendt.
I EU lander den første godkendelse senest den 29. december, hvis alt går vel. Derefter skal vaccinerne distribueres til alle de lande, der har indkøbt dem på forhånd, herunder Danmark.
Storbritannien, der som bekendt har meldt sig ud af EU, har allerede som det første vestlige land nødgodkendt en coronavaccine uden om det europæiske lægemiddelagentur.
Når det amerikanske og europæiske lægemiddelagentur skal vurdere, om en coronavaccine skal godkendes, skal de afveje, om vaccinens fordele overstiger dens risici, og de skal se beviser på, at vaccinen ikke har alvorlige bivirkninger.
Vaccinerne har alle været testet i flere forskningsstudier med titusindvis af deltagere, så der er masser af data, som lægemiddelagenturerne kan kigge på.
Men fordi der er tale om en nødsituation, har myndighederne besluttet at vurdere vaccinerne efter kortere tid, end de almindeligvis ville. Vi har eksempelvis ikke tid til at vente på data, der viser, hvor lang tid vaccinen har effekt.
Derfor vil coronavaccinerne, hvis de godkendes, få en “nødgodkendelse” i USA eller en “betinget godkendelse” i Europa.
Den slags godkendelser kommer med krav om, at vaccinestudierne skal fortsætte, mens vaccinerne er på markedet, eller at der eventuelt foretages nye, opfølgende studier. Formålet er at bekræfte, at vaccinerne er effektive og sikre. Hvis ikke vil vaccinerne blive trukket af markedet igen.
Vaccinerne bliver rullet ud til danskerne i to faser, har regeringen besluttet i sinnyligt fremlagte vaccineplan.
Først får særligt udsatte personer vaccinen. Det gælder sundheds- og omsorgspersonale, ældre og personer med kronisk sygdom. Derefter får resten af befolkningen vaccinen.
Danmark har gennem EU forhåndsindkøbt mere end rigeligt af vacciner til hele landets befolkning. Vi har købt vacciner nok til 15 mio. mennesker fra fem forskellige producenter. Men der er flere ubekendte.
For det første ved vi endnu ikke, om de vacciner, Danmark har forhåndsindkøbt, bliver godkendt. For det andet ved vi ikke, hvor hurtigt Danmark får leveret de vacciner, vi har indkøbt.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke har gjort det klart, at alle danskereikke kan blive vaccineret på samme tid.
Vi skal i stedet forvente, at der kommer flere mindre leverancer over tid fra flere forskellige vaccineproducenter.
Vaccinerne gives næsten alle som to indsprøjtninger med 28 dages mellemrum.
Regeringens vaccineplan lægger op til, at der i begyndelsen vil blive oprettet vaccinationscentre i hele landet, hvor man kan blive vaccineret, og at særligt udsatte borgere vil kunne blive vaccineret i hjemmet. Sundheds- og omsorgspersonale vil blive vaccineret på deres arbejdspladser.
Når den generelle befolkning får adgang til vaccinen, vil man muligvis også kunne blive vaccineret hos sin egen læge.
Vaccinationen bliver frivillig, og danskerne skal ikke betale for den af egen lomme.
Tre vaccineproducenter har offentliggjort tal for, hvor effektiv deres vaccine er.
Det amerikanske medicinalselskab Pfizer og det tyske biotekselskab Biontech siger, at deres vaccine kan beskytte mod coronavirussen i 95 pct. af tilfældene. Med andre ord har vaccinen vist 95 pct. effektivitet.
Amerikanske Moderna har fremvist resultater, der viser, at deres vaccine har 94,1 pct. effektivitet.
Svensk-britiske Astrazeneca, der samarbejder med University of Oxford, siger, at deres vaccine har 70 pct. effektivitet. Der er dog siden blevet sået tvivl om,hvor effektiv netop Astrazenecas vaccine egentlig er.
Alle tallene stammer fra tidlige analyser af tre forskellige, igangværende studier. Det betyder for det første, at de ikke kan sammenlignes direkte, og for det andet at tallene kan ændre sig, efterhånden som flere data tikker ind fra studierne.
Ja. Ingen vaccine beskytter mod virus i 100 pct. af tilfældene. Vi ved heller ikke endnu, hvor længe man er beskyttet, efter at man har fået en coronavaccine.
Men vi behøver heller ikke en vaccine, der virker i alle tilfælde. Hvis vi kan vaccinere nok mennesker med en uperfekt, men effektiv vaccine, kan vi bremse smitten, i sådan en grad at coronavirussen til sidst dør ud. Og så er alle beskyttet. Det er det, man kalder flokimmunitet.
Det afhænger selvfølgelig af, hvor effektive vaccinerne er. Der er intet klart svar, men der findes en del estimater.
Moncef Slaoui, der er chef for den amerikanske regerings vaccineindsats, Operation Warp Speed, har lavet følgende kalkule over for både Wall Street Journal og CNN:
Såfremt vaccinerne har 95 pct. effektivitet, hvilket to vacciner indtil videre har vist sig at have, så skal omkring 70 pct. af befolkningen vaccineres for at stoppe smitten med coronavirussen helt.
Moncef Slaoui vurderer på den baggrund, at amerikanerne kan opnå flokimmunitet allerede i maj 2021.
Et nyligt studie i det medicinske tidsskrift The Lancetkom frem til en lignende konklusion.
Forskerne bag det studie antog, at en vaccine har 80 pct. effektivitet. I det tilfælde skal 75 til 90 pct. af en befolkning vaccineres for at opnå flokimmunitet ifølge forskernes beregninger.
De påpeger dog også, at beregningen bliver noget mere kompliceret, hvis vaccinernes effekt forsvinder hurtigt. Vi ved endnu ikke, hvor langtidsholdbar vaccinernes effekt er, fordi vaccinerne er så nye.
Danskerne kommer ikke til at betale for vaccinen ud af egen lomme – men det gør vi så alligevel, for det er vores alle sammens skattekroner, der går til vaccinerne. Den danske stat betaler således for vaccinerne gennem en række indkøbsaftaler, som EU har forhandlet hjem.
Priserne i de europæiske indkøbsaftaler er ikke offentliggjorte. Men i USA er priserne i nogle tilfælde lagt frem.
Pfizer og Biontech har således solgt vacciner for 38 dollar – 236 kr. – for de to doser, der skal til for at foretage en vaccination.
Moderna har solgt vacciner for mellem 64 og 74 dollar – 398 og 460 kr. – for to doser.
Det er dog ikke sikkert, at europæiske lande skal betale samme pris for vaccinerne, for medicin er ofte billigere i Europa end i USA.
Nyhedsbureauet Reuters har desuden rapporteret, at Astrazeneca og University of Oxford har solgt deres vaccine til europæiske lande for blot 5 euro – 37 kr. – for to doser. Studieresultater tyder dog også på, at den vaccine er mindre effektiv end de andre.
Så kan man jo begynde at lege med lommeregneren. Der er 5,8 mio. danskere, og hvis de alle skal vaccineres, så vil det koste 1,4 mia. kr. med en pris på 236 kr. pr. vaccination, 2,3 mia. kr. med en pris på 398 kr. og 215 mio. kr. med en pris på 37 kr.
Der er mange selskaber, der udvikler coronavacciner. Mere end 200 vacciner er under udvikling ifølge den seneste opgørelse fra WHO.
Der er dog tre vaccineudviklere, som er forrest i feltet.
Den ene er et partnerskab mellem det amerikanske medicinalselskab Pfizer og det tyske biotekselskab Biontech. Deres vaccine har vist sig i stand til at beskytte mod coronavirussen i 95 pct. af tilfældene, og den bliver lige nu vurderet af både det amerikanske og europæiske lægemiddelagentur.
Den anden er det amerikanske biotekselskab Moderna. Deres vaccine har vist sig at kunne beskytte mod coronavirussen i 94,1 pct. af tilfældene og bliver også lige nu vurderet af det amerikanske og europæiske lægemiddelagentur.
Den tredje er det svensk-britiske medicinalselskab Astrazeneca, der samarbejder med University of Oxford. Deres vaccine har vist sig at kunne beskytte mod coronavirussen i 70 pct. af tilfældene, men der er siden blevetsået tvivl om Astrazenecas tal.
Coronavaccinerne fungerer alle ved at få immunforsvaret til at producere antistoffer og dræberceller, der beskytter mod coronavirussen.
Dykker man lidt dybere ned i vaccinernes virkningsmekanismer, er der dog flere forskelle.
Vaccinerne benytter forskellige molekyler og metoder til at skabe en reaktion fra immunforsvaret, de har forskellige måder at få molekylerne ind i kroppen, og de benytter forskellige fremstillingsmetoder.
De fleste vacciner virker ved at få immunforsvaret til at genkende det krogede spike-protein, som kendetegner coronavirussen. Når immunforsvaret opdager molekylet, producerer det blandt andet antistoffer, som står klar til at angribe, hvis coronavirussen med sit rigtige spike-protein skulle inficere kroppen.
De coronavacciner, der er længst fremme i udviklingen, benytter desuden en ny vaccineteknologi baseret på det genetiske materiale rna, som kan have betydning for behandlingen af en række andre sygdomme såsom kræft.Det kan du læse meget mere om her.
Alle lægemidler og vacciner har bivirkninger – også coronavacciner. Det vigtige er, at de ikke har nogen alvorlige bivirkninger.
Der er indtil videre udmeldt resultater for tre coronavacciner, der er blevet afprøvet i store studier med titusindvis af deltagere. Ingen af dem har forårsaget alvorlige bivirkninger.
De mest hyppige bivirkninger er overkommelige, midlertidige skavanker som hovedpine, træthed og ømhed eller rødmen omkring injektionsstedet. De fleste mennesker oplever sådan en bivirkning.
Nogle personer oplever svære tilfælde af ovenstående bivirkninger, men det er sjældent. Pfizer og Biontech skrev, at 3,8 pct. af patienterne i deres studie oplevede svær træthed, mens 2 pct. fik svær hovedpine.
Studiet med Astrazenecas coronavaccine blev på et tidspunkt sat på hold, fordi en deltager udviklede alvorlig sygdom, men det viste sig, at den deltager havde fået placebo, altså snydemedicin og ikke vaccinen.
