Pile Allé 10-12,2000 Frederiksberg
hansenshave.dk
Tlf.: 36 30 92 57
Af de tre gamle familiehaver på Pile Allé er Hansens den mest stilfulde. Skal man tildele dem hver en rolle, kunne Krøgers Have være gruppens værtshus, Petersens Familiehave den joviale restaurant med biergarten-atmosfære og Hansens Gamle Have et bud på den forfinede havestue.
Hvad smørrebrød angår, er der ikke voldsom forskel på den stil og kvalitet, man møder i M.G. Petersens og Hansens haver, men alt det udenom er af en helt anden støbning her i nummer 10.
Ved besøget blev jeg mindet om Frederiksberg Allés lighedspunkter med de parisiske boulevarder, ikke mindst da jeg lige indenfor døren blev mødt af en velklædt voksen tjener, der affabelt og indlevende bød velkommen og viste til bords. På bordet stod vandglas parat med åbningen nedad hvilende på den rene stofdug, og der er valgt rigtige kværne med salt og peber frem for de små saltbøsser med fint, som regel intetsigende, salt og peber.
“Tjenerne minder mig om den type, jeg ofte traf i Tivolis Grøften førhen, og det er ment som en kompliment
En medvirkende stilfaktor var også baldakinloftets stofbuer, de lange rækker af glødelampepærer under dem samt de mange grønne planter i haverummet, der har renholdte betonfliser og er delvist overdækket, alt efter hvor meget baldakinloftet trækkes til side, eller markiser køres ned.
Hvor det publikum, jeg så hos Krøgers, udmærket kunne ligne det, man ofte ser på Vesterbros bodegaer, og gæsterne hos M.G. Petersens udmærket kunne have taget toget fra Rødovre eller Birkerød og så forstadsagtige ud, så lignede Hansens klientel i højere grad traditionelt distingverede frederiksbergborgere, fra før verden gik af lave. Dengang et konservativt flertal blev betragtet som en selvfølge, og borgmestre var mere kendt for deres lange embedsperioder end deres boliginvesteringer.
Tjenerne minder mig om den type, jeg ofte traf i Tivolis Grøften førhen, og det er ment som en kompliment og hyldest til det klassiske tjenerfags fortræffeligheder. Ligesom hos M.G. Petersen kommer her en god gammeldags smørrebrødsseddel på bordet, og helt i tråd med de ældste traditioner er det muligt at afkrydse fedt som tilvalg til hvert eneste af de 40 forskellige stykker – endnu en hilsen til de historiske smørrebrødstraditioner.
Selvom de fleste foretrækker smør frem for fedt, så var sidstnævnte i gamle dage lige så udbredt på smørrebrød. Det er en valgmulighed, der dog ikke synes relevant på samtlige stykker, f.eks. det med fiskefilet og rejer jeg bestiller som erstatning for stjerneskuddet, der ikke findes på kortet her.
Med såvel agurkeryttere som tomat- og citronspringere er også smørrebrødet pyntet til narrestreger, hvilket vil få visse typer til at fnyse og udvandre med en vred hovedrysten. Men jeg synes, man bør prøve at forstå sin smørrebrødsjomfru, og hvis nu hun er oplært i springende stil og stedet bekender sig til de gamle traditioner, så generer hverken citronspringer eller agurkeryttere mig mere end kniplingsgardinerne hos oldemor.
Til gengæld generer det mig, at rejerne er så intetsigende, som tilfældet er. Men selve fiskefileten er i topform, den er saftig og tyk, paneringen tynd, gylden og knassprød. Stykket med hønsesalat er klart det bedste i familiehavefamilien, der er ikke bare tale om tørre strimler fugl i fed dressing, men om tykke, saftige og møre stykker kød i en passende fed dressing. Selvom der er friske grønne asparges på toppen, gemmer der sig nogle blege, bløde stykker hvide asparges, der smager som dåseasparges i salaten, mens baconskiverne til gengæld var dejligt sprøde.
Også roastbeefen gør det godt, skiverne er lyserøde og saftige, peberroden friskhøvlet, remouladen pikant og løgringene stegt i køkkenet, der også har forstand på at lave rødkål til svinekammen, som er saftig og ren i smagen samt kronet med sprødt svær.
Det er ikke svært at få lyst til at genbesøge denne finurlige tidslomme, som ganske vis ikke serverer gourmetsmørrebrød, men leverer den gode mellemvare til ganske fordelagtige priser i et miljø, der er noget helt særligt.
Hermed er rundturen til Pile Allés små haver overstået, en interessant rejse som understreger, hvor forskelligartede dialekterne i den danske smørrebrødskultur kan være.
