Pile Alle 18 2000 Frederiksberg
kroegershave.dk
Man er dejligt fri for at tænke på coronapas, gyldig test og sågar ansigtsmaske, hvis man spiser i det fri. Det er blandt grundene til, at vi her i juni stiller skarpt på Frederiksbergs tre familiehaver, der har deres navn fra dengang, beværtningerne rent faktisk blev til i de små haver bag tre familiers bindingsværkshuse på det landlige Frederiksberg fjernt fra det hektiske København.
Historien om familiehaverne begynder i 1800-tallet, hvor jævne københavnere tog på skovtur i Frederiksberg Have med madkurven under armen. I tre af bondehusene langs parken boede familier, hvis fædre tjente på Frederiksberg Slot, og det var deres koner, som begyndte at sælge varmt vand til udflugtsgæsterne, der brugte det til te, kaffe og toddy. Senere kom øl, brændevin og mad til salg i familierne Krøgers, Petersens og Hansens haver, der efterhånden udviklede sig til egentlige restaurationer, hvoraf nogle gik i arv gennem flere generationer.
Den yngste af de tre haver er Krøgers, som åbnede for det varme vand i 1864, da slotsvægter Joachim Krøgers kone begyndte at gøre det i tevand.
I mange år var der vitterligt tale om en have, familien boede i et gammelt bindingsværkshus, og gæsterne kunne sidde ved bænke og borde i den lille have. I dag er der tale om en stor restauration med hundredvis af siddepladser, de fleste under åben himmel, andre i små pavilloner opført rundt i kanten af grunden.
Her er adskillige gamle og meget høje træer. Det er nok en fordel på varme dage, men da jeg var der for nylig, betød det, at der var en smule køligt.
De rød- og hvidternede duge signalerer gammeldags smørrebrødsrestaurant, og det er netop den slags mad, der her er tale om. Krøgers er fra en tid, hvor smørrebrød ikke var fin mad, og det er de fleste af stykkerne, jeg smager, da heller ikke. Det er ikke gourmetsmørrebrød, men til gengæld er priserne heller ikke skruet op til sådan et niveau.
Og selvom kvalitetsniveauet generelt er jævnt, så imponerer stjerneskuddet. Det er bedre end de stjerneskud, jeg oplever i alléens to andre haver, som omtales i de kommende uger, ligesom jeg minutiøst sammenligner stedernes flæskesteg, roastbeef og hønsesalat samt miljø og betjening.
Lad os begynde beskrivelsen med at se dette stjerneskud fra oven, da himlen jo er stjernernes bo. Højest rager den saftige dildkvist, lige herunder skræver citronspringeren og den friskskårne tomatbåd samt den nydelige grønne asparges og de gode rejer. Jeg vil tro, at der er tale om håndpillede rejer leveret i lage, i hvert fald havde de en rigtig god fasthed og saftig smag, ligesom den dampede fiskefilet havde fået lige præcis det, den skulle have, mens den stegte havde god sprødhed.
Roastbeefen var imidlertid så grå og trist, at jeg mistænker den for at være købt i skivet vakuumpakket form, peberroden lignede Carlsens konserverede peberrod i strimler, og hønsesalaten var en lidt modløs affære med dåseasparges.
“Betjeningen var rigtig hyggelig og venlig på en udpræget værtshusagtig facon
Men flæskestegen gjorde ligesom stjerneskuddet lykke. Den var af kam og stegt forsigtigt, så saftigheden var i behold i det møre kød, mens sværen var pænt sprød, og som på de andre stykker var der godt med dejlig frisk salatblad. Betjeningen var rigtig hyggelig og venlig på en udpræget værtshusagtig facon.
Det rimer godt på restaurantens beliggenhed ved grænsen til Vesterbro og kan minde om den betjening, man netop oplever på mange af Københavns ældste frokostknejper. Det er en jovialitet, som nogle steder tilstræbes, men mislykkes trods hvide skjorter og sorte veste, mens den her oplevedes på en autentisk charmerende facon, som måske vil støde nogle og glæde andre.
Vil du have en hyggelig og festlig klassisk dansk værtshusfrokost i det fri, kan du roligt opsøge Bolette Christine Krøgers gamle have.
Men vil du i stedet opgradere en smule, kan det tilrådes at læse de næste ugers anmeldelser, som går mere i dybden med alléens forskelligartede frokostmæssige subkulturer, før en rejse til det ydre Frederiksberg detailplanlægges.
Apropos rejsen, så fandt jeg forbløffende mange ledige parkeringspladser i Pile Allé, og skulle de være taget, er der muligheder rundt om hjørnet nær Zoologisk Have.
