Pile Allé 16 2000 Frederiksberg
Telf.: 36 16 11 33
Fra 1858 til 1977 var det familien Petersen, som gennem fem generationer forvandlede deres lille have til en restaurant, der er endt med en kapacitet på 700 pladser.
De fleste er udendørs i den meget lyse gårdhave, som uhindret lader solens stråler varme gæsterne, der forstår at justere temperaturen ved hjælp af store iskolde, duggede krus med skummende øl.
Sådan oplever jeg den meget nydelige, ordentlige og vel renholdte M.G. Petersens Familiehave i maj måned, hvor veloplagt smilende servitricer summer omkring som gavmilde, muntre bidronninger iført hvide skjorter og sorte veste, hvilket dog ikke sinker deres fremfærd væsentligt.
Betjeningen er tjep, og den hjælpes på gled af de gode gammeldags smørrebrødssedler, som af en eller anden ufattelig grund er forsvundet fra næsten alle gode smørrebrødsrestauranter i København.
Sedlen byder på over 25 forskellige stykker fra den gode gamle skuffe og nej, det er ikke gourmetsmørrebrød som på ovennævnte ambitiøse restauranter.
Her i haven trives den gamle skole, som dominerede i forrige århundrede, og i den forbindelse bør man tage priserne i betragtning. F.eks. koster hønsesalaten 79 kr. i Petersens have, mens gourmetsteder som Restaurant Møntergade tager 145 kr.
Personligt vil jeg afgjort foretrække sidstnævnte, men skulle jeg bespise et større selskab af ikke-smørrebrødskyndige, som måske endda i højere grad finder behag i levende musik fra havens scene og en stemning, der er mere øllet og løssluppen end på den elegante Restaurant Møntergade, ville jeg måske overveje at gøre det i den joviale have. Jeg ville dog omhyggeligt notere mig besparelsen og sørge for at allokere den til et besøg på Møntergade en anden dag.
Men tilbage til smørrebrødssedlen. Det er så hyggeligt og i øvrigt dejlig nemt at bestille via sådan en, hvorved det endda kan kommunikeres, hvilken type brød man ønsker. Det var helt almindeligt på gamle dages smørrebrødsrestauranter at lade gæsten vælge mellem franskbrød, rugbrød eller måske endda knækbrød, ligesom man kunne vælge mellem smør og fedt.
Jeg har dog ikke mange valg, bestillingen er givet på forhånd, da jeg er i gang med en tværhavelig sammenligning af stjerneskud, roastbeef, hønsesalat og flæskesteg hos de tre gamle familiehaver på Pile Allé.
Stjerneskuddet her hos Petersen placerer sig visuelt langt højere end det fra Krøger i nabohaven. Den friterede filet er smukt gylden og knassprød, den dampede filet står skarpt med fin spændstighed og struktur, hvilket der er en god forklaring på.
Den har nemlig ikke fået nok, og det er jo en ulykkelig omstændighed, for jeg føler mig overbevist om, at det er gjort i en god mening. Altså i et behjertet forsøg på at undgå den faldgrube, som bliver mange dampede fiskefileters endeligt, nemlig overtilberedning der forvandler det – måske – fine fiskekød til en tør omgang mos.
Jeg kunne smage på de yderste dele af den dampede fisk, at kvaliteten var god, men de indre var rå og øv for det. Men selv hvis man justerer for dette, er naboen Krøgers stjerneskud det bedste, ikke mindst fordi rejerne var af en bedre kvalitet.
“Herfra bruser frokosten hos M.G. Petersen veloplagt videre, som en nysmurt og velpoleret MG-sportsvogn
Herfra bruser frokosten hos M.G. Petersen veloplagt videre, som en nysmurt og velpoleret MG-sportsvogn langs et solbeskinnet Øresund.
Et ovalt stålfad ankommer med behørig oval papirserviet under asietterne, der indeholder henholdsvis en god rosa roastbeef med hjemmestegte løgringe samt en saftig ribbenssteg med god ren smag og fin sprød svær samt hjemmelavet syrlig rødkål.
Hønsesalaten hæver sig over naboens niveau, men er ligesom den præget af intetsigende asparges, der smager som dåseasparges. Måske er det en pagt, indgået mellem familiehaverne, om at opretholde en hundredårig tradition for konserverede asparges, i hvert fald oplever jeg det samme i den tredje have, som vi kigger på i næste uge.
