ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Synsbedrag i C20: 0 pct i afkast dækker over voldsomme kursudsving

Synsbedrag. Det er nok den beskrivelse, der passer bedst på udviklingen i de største danske aktier de seneste syv måneder.

Kigger man på C20 Cap-indekset, er det i præcis samme niveau nu, som det var ved udgangen af februar: Altså har de største danske aktier givet 0 pct. i afkast.

Men det er i den grad en sandhed med modifikationer, for selvom aktierne samlet set er i status quo, rent værdimæssigt, så er der sket særdeles voldsomme forskydninger i kurserne på de enkelte aktier.

Penge
Saxo Bank advarer: Glencore kan blive den nye Lehman
En lang rækker aktier er nemlig steget og faldet ganske kraftigt i perioden.

”Det er nogle usædvanligt store udsving, der er inden for indekset. Vi så i forbindelse med halvårsregnskaberne, at der var kæmpestor forskel på kursreaktionerne med både stigninger og -fald på 10 pct. De, der skuffer, får kærligheden at føle med kurssmæk,” siger Bjørn Schwarz, der er aktieanalysechef i Sydbank.

Kursfesten slut

De første to måneder af 2015 bød på en sand kursfest, men siden er den ebbet ud, når man kigger overordnet på indekset. Men de enkelte aktier har flyttet sig markant.

Hele fire selskaber er i plus med over 20 pct. de seneste syv måneder. Det gælder for Jyske Bank, Pandora, Chr. Hansen og Genmab.

I den anden ende af skalaen ser man lignende bevægelser, bare i modsat retning. Tryg, GN Store Nord, A.P. Møller-Mærsk, FLSmidth og TDC er alle faldet mere end 20 pct. Værst er det gået for sidstnævnte, der har fået barberet kursen med hele 34 pct.

”TDC har skuffet med sit udbytte, og forretningen er generelt under pres. GN Store Nord er lidt særegen. Det skyldes den sag, der har været om regnskabsfusk i USA, og det har sendt aktien ned, selvom den underlæggende forretning ikke fejler noget. Mærsk og FLS er ramt af Kina-nedturen og de faldende råvarer, og det har sat den i den kursmæssige skammekrog,” forklarer Bjørn Schwarz om bundskraberne.
Når det gælder den helt store vinder, Jyske Bank, siger han:

”Jyske Bank er en historie om, at investorerne nu tror på udbyttebetalinger (…) Det er en aktie, som i en periode har klaret sig dårligere end nogen af de nærmeste konkurrenter, men som nu i takt med de seneste, regnskabsmæssige resultater er kommet godt fra land.”

Penge
Nye aktiesmæk i Asien: Her er de danske aktiestrategers reaktion
Indekset er smalt

Seniorstrateg i Nordea Tine Choi har også bemærket de store forskelle, i hvordan de enkelte danske aktier har klaret sig.

”Det er 20 forskellige aktier, som dækker meget forskellige sektorer. Men det er så smalt et indeks, at alt er muligt, for man skal huske, at de store selskaber vægter rigtig, rigtig meget. Så det er dem, der bestemmer, hvordan C20 kommer ud som gennemsnit,” siger hun.

Novo Nordisk- og Mærsk-aktien er de to tungeste aktier, og de vægter mest i indeksudviklingen.

Udvikling i C20 Cap-indekset fra ultimo februar og til i dag:

+0,5 pct. til indekset

Aktier fra top til bund:


+29,0 pct., Jyske Bank
+28,8 pct., Pandora
+23,0 pct., Chr. Hansen
+22,4 pct., Genmab
+16,9 pct., Vestas
+15,0 pct., Novo Nordisk
+14,6 pct., Danske Bank
+11,9 pct., DSV
+9,1 pct., William Demant
+5,8 pct., ISS

-7,9 pct., Carlsberg
-12,5 pct., Coloplast
-13,5 pct., Novozymes
-17,1 pct., Nordea
-22,7 pct., Tryg
-25,1 pct., GN Store Nord
-26,5 pct., A.P. Møller-Mærsk A
-27,6 pct., A.P. Møller-Mærsk B
-28,2 pct., FLSmidth
-34,1 pct., TDC






Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis