ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skatteminister lover penge retur til boligejerne

Tusindvis af danske boligejere kan se frem til at få en check fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) om et par år.

Som Børsen skriver i dag, udskyder skatteministeren ganske vist reformen af de skæve ejendomsvurderinger til efter sommeren, så det kan passes ind i både 2025-plan og skattereform.

"Det vurderingssystem, vi har i dag, fungerer ikke. Ingen kan forstå, hvis to tilsyneladende éns huse vurderes på forskellige måder"Skatteminister Karsten Lauritzen (V)

Politik
Minister udskyder reform af boligskatter
Men han lover nu i en pressemeddelelse, at regeringen vil få en udbetalingsordning stablet på benene, der skal sende penge retur til de borgere, der har betalt for meget i skat af huset - med renter. Dermed lurer en kæmperegning til staten, og råderummet skal findes i den nye 2025-plan.

Råderum i 2025-plan

"Samtidig forpligter regeringen sig allerede nu til at etablere en udbetalingsordning, hvor boligejere, som viser sig at have betalt skat af en for høj vurdering, automatisk vil få penge tilbage inkl.  procenttillæg, når de nye vurderinger udsendes. Råderummet til dette skal afsættes i forbindelse med den kommende 2025-plan," skriver Karsten Lauritzen.

Rent praktisk vil der ske det, at de nuværende 2011-vurderinger bliver forlænget yderligere ét år, så de også gælder i 2017.

Det vil ske med den rabat på mellem 2,5 og 5 pct., der allerede er givet på de forlængede 2011-vurderinger.

Nye vurderinger i 2019

I 2018 kommer der så nye vurderinger, som bliver sendt ud til at de danske boligejere i foråret 2019. Og så kan klagestormen over vurderingerne ellers gå igang.

Som Børsen skrev i dag, skulle forhandlingerne om det nye ejendomsvurderingssystem have været skudt i gang i foråret.

Politik
Sjælden alliance: Enhedslisten roser K's boligskat
Men netop fordi skattereformen er udsat til efter sommerferien, giver det også mening at sende de nye boligskatteregler samme vej.

"Man kommer ikke uden om, at de nye vurderinger kan få betydning for ejendomsskatterne. Formålet med et nyt vurderingssystem har imidlertid aldrig været at skabe tvivl om grundlaget for boligejernes økonomi, men at sikre mere rigtige vurderinger. Derfor er der brug for at se både nye vurderinger og ejendomsskatterne i sammenhæng, hvis vi skal sikre tryghed for boligejerne i de kommende år", siger skatteministeren.

Beholder både ejendomsværdiskat og grundskyld

Han tilføjer, at Implementeringscentret for Ejendomsvurderinger (ICE) i Skatteministeriet er nået langt, og at man kan være klar med noget, der giver mening i efteråret.

Politik
Hjort lufter tanke om indgreb på boligmarkedet
"Det vurderingssystem, vi har i dag, fungerer ikke. Ingen kan forstå, hvis to tilsyneladende éns huse vurderes på forskellige måder. Jeg og regeringen ønsker et vurderingssystem, hvor boligejerne kan forstå Skats vurderinger. Det skylder vi boligejerne, når vi opkræver så meget i boligskatter, som vi nu en gang gør i Danmark," siger Karsten Lauritzen.

Men der er ikke noget opgør undervejs med strukturen. Regeringen vil bevare både ejendomsværdiskat og grundskyld som skattekilder.

Også selv om flere af støttepartierne har foreslået et større opgør med skattestrukturen på boliger - senest De Konservative, der vil skrotte de løbende ejendomsskatter og erstatte dem med en skat på gevinsten, når boligejeren sælger sin bolig.








           

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis