ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hjort lufter tanke om indgreb på boligmarkedet

Den ekstremt lave rente, der ser ud til at fortsætte så langt øjet rækker, kan skabe en overophedning på boligmarkedet - og det kan blive nødvendigt at punktere boblen med en nål fra Christiansborg.

Det er det opsigtsvækkende signal fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i den nye Økonomisk Redegørelse.

Politik
Rohde: Frosset grundskyld ødelægger boligmarked
"Der knytter sig en risiko for fremtidige ubalancer til den lempelige pengepolitik, som indebærer, at renterne kun ventes at stige i et meget langsomt tempo fra det aktuelt meget lave niveau. Udsigten til, at boligrenterne forbliver lave, medfører, at de ikke vil lægge en nævneværdig dæmper på den stærke  fremgang på boligmarkedet," skriver finansministeren i sin redegørelse.

Og så kommer advarslen:

"Stiger den indenlandske efterspørgsel hurtigere end ventet, kan det sammen med de meget lave renter isoleret set medføre kraftigere boligprisstigninger end forudsat. I dette tilfælde kan der blive behov for strammere regulering for at undgå en overophedning af boligmarkedet."

Priser stiger kraftigt de kommende år

Politik
Regeringen: Prisfest på boliger i både 2016 og 2017
Regeringen regner med, at boligpriserne stiger med 6,3 pct. i år og 4 pct. i 2016 - og yderligere 4 pct. i 2017.

Når boligerne stiger så kraftigt, især i de store byer, skyldes det fremfor alt den lave rente, men også at beskæftigelsen er steget, så flere familier har råd til at købe.

"Det kraftige rentefald i starten af året førte til stærkt stigende boligpriser, især i de større byer, og selv en mærkbar stigning i de lange renter i anden halvdel af året har ikke kunne bremse forsatte prisstigninger  på boligmarkedet, om end de er blevet mere afdæmpede," skriver finansministeren i den nye redegørelse.

Hjort hæfter sig dog ved, at de lave renter også har betydet, at mange familier har valgt at omlægge fra de billige F1-lån til længere rentetilpasningslån eller til lån med fast rente, der ligger i 2,5 og 3 pct. for tiden.

Det giver en vis polstring, hvis renten pludselig skulle gå amok.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis