Det er muligvis aldrig sket før. Men i dag erklærer Enhedslisten sig helt enige i konservativ skattepolitik.
Det er dagens boligudspil fra De Konservative, der får roser med på vejen fra Folketingets yderste venstrefløj.
"Vi er glade for, at de Konservative har ladet sig inspirere af Enhedslistens mangeårige holdning om at beskatte avancer på boligbeskatning frem for løbende beskatning. Stor ros til Søren Pape for det," siger Rune Lund, skatteordfører i Enhedslisten.
De Konservatives formand Søren Pape foreslår, at både grundskylden og ejendomsværdiskatten skal droppes - og til gengæld skal der en skat ind på avancerne på formentlig 50 pct.
Det er dog ikke nok til at finansiere manøvren, så De Konservative foreslår også et totalt exit til rentefradrag for boliglånene.
Og her er Enhedslisten også rørende enige med De Konservative.
"Vi er enige i, at rentefradraget skal udfases. Det kan for eksempel gøres ved, at man ikke kan opnå rentefradrag ved optagelse af nye lån," siger Rune Lund.
Der er dog en enkelt stor tidsel i K's forslag - set med Enhedslistens øjne - og det er, at der mangler 9 mia. kr. yderligere for at få regnestykket til at hænge sammen.
Og de penge vil De Konservative hente ved at have et lavere offentligt forbrug efter 2020 end ellers.
"Vi er selvfølgelig totalt uenige i, at det er milliardbesparelser på velfærden, der skal betale. Det siger sig selv. Boligejerne får i dag i forvejen over 11 mia. kr. i skatterabat, fordi beskatningen ikke er fulgt med de stigende bolig- og grundpriser. Der skal selvfølgelig ikke gives yderligere skatterabatter betalt af velfærden," siger Rune Lund.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har allerede jordet det konservative udspil.
"Som jeg umiddelbart ser forslaget, så vil det koste rigtig mange penge. Det er regeringens holdning, at vi hellere vil bruge pengene på at lette skatten på arbejde til fordel for så mange som muligt - ikke mindst for dem med de laveste indkomster," skriver skatteministeren i en kommentar til Ritzau.