På toppen surfede Peter Warnøe på it-bølgen.
Han scorede et trecifret millionbeløb på sin første iværksættervirksomhed i 90’erne, var på nippet til at børsnotere et storstilet it-projekt til milliarder, mødte Bill Gates og byggede luksuriøse skihytter i Schweiz i 00’erne.
På bunden kæmpede han.
Børsdrømmen styrtede i grus simultant med tvillingetårnene i New York, og hans navn blev forbundet med en af danmarkshistoriens største it-fiaskoer. Efter finanskrisen tvang hovedbankforbindelsen ham til brandudsalg for at afværge en personlig konkurs.
Men hver gang har forretningsmanden Peter Warnøe rejst sig og er kommet styrket ud.
Denne artikel er en del af magasinet Børsen Penge.Læs hele magasinet her.
"Jeg er blevet et bedre menneske af at have haft så store kriser og komme tilbage igen. Vi bliver alle lidtmere fuldendte og dybere mennesker ved at få nogle udfordringer og klare dem. Jeg er blevet mere følsom, har fået mere fokus på værdierne og fundet ud af, at det ikke handler om at have en Aston Martin holdende i garagen. Jeg er skide ligeglad med, hvad jeg kører i i dag," siger han, da Børsen møder ham på terrassen i hans strandvejsvilla på første række i Klampenborg.
Han er klædt i mørke jeans og en lys skjorte, hvor han har ladet de to øverste knapper stå åben. Det meste af tiden sidder han tilbagelænet i havestolen. Men det er ikke, fordi han er ukoncentreret. Han holder blikket, mens han taler.
Netværket hjælper
Netværket har hjulpet den selvgjorte millionær, der er søn af Anne Fabricius-Bjerre og stedsøn til Bent Fabricius-Bjerre, til at komme på benene igen, når han faldt. Og det hjælper ham til at plukke sine investeringer.
"Jeg er ikke bare en pengemand, der investerer ud fra tal. Jeg bruger mit netværk enormt meget til at afdække, hvorvidt det er en god investering. Jeg har mange begrænsninger, og derfor er det vigtigt at spørge andre, hvad de synes. Det bruger jeg meget tid på at undersøge,” siger han og nævner Navision-milliardæren Preben Damgaard som en tung sten på vægtskålen.
"Hvis Preben siger, at han har fundet et godt selskab, som vi skal investere i, så behøver jeg ikke at undersøge det nærmere."
50-årige Peter Warnøe er nu i gang med at genopbygge formuen i kølvandet på finanskrisen, hvor der forsvandt 133 mio. kr. på tre år.
Hans investeringsselskab Oyster Invest, der primært dækker over investeringer i ejendomsprojekter i Dubai og Abu Dhabi, men også har ejerandele i en række it-selskaber, tjener igen penge. Ligesom de tyske ejendomme i et andet selskab gør det. Pengetanken er ifølge ham selv blevet forøget med 25 pct. det seneste år.
Banken opsagde alle lån
Men i januar 2010 var det hele ved at kollapse.
Et anbefalet brev fra banken dumpede ind i postkassen på hjemmeadressen på Taarbæk Strandvej. Der stod, at banken havde opsagt alle hans lån. Det betød, at han skulle indbetale 35 mio. kr. inden fem dage.
Ellers ville banken erklære ham personligt konkurs. Selv om han, ifølge eget udsagn, havde værdier for tre-fire gange så meget.
"Det var det værste tidspunkt overhovedet. Midt under finanskrisen. Mit ejendomsselskab havde naturligvis nogle udfordringer. Jeg tjente ikke så mange penge på mine ejendomme, renterne var dyre, og tingene gik dårligere, det var jo krisetider, men jeg havde på ingen måde set det komme," siger han og fortsætter:
"Fra ikke at have noget problem, fik jeg lige pludselig et kæmpe problem. Jeg troede først, at det var en fejl. Eller noget teknisk, som jeg ikke forstod."
Men hovedbankforbindelsen mente det alvorligt. Nykredit havde overtaget Warnøes bankforbindelse, Forstædernes Bank, og skulle rydde op i deres engagementer.
Peter Warnøe havde ikke 35 mio. kr. i kontanter, så han blev tvunget til et brandudsalg.
"Jeg havde sat alt til salg. Også den her kop," siger Peter Warnøe og hæver sin kaffekop.
Den private villa ramte avisoverskrifterne, da den med en prislap på 78 mio. kr. blev kendt som Danmarks dyreste hus udbudt til salg. Palæet var blevet udsat for omfattende renovering og udbygning til et tocifret millionbeløb og var belånt for 45 mio. kr.
Også skihytten i Schweiz, sommerhuset på den spanske ferieø Mallorca og hele den danske og udenlandske ejendomsportefølje, som Peter Warnøe havde opbygget i årevis, røg på salgslisten.
Det var dog ikke det værste, fortæller han.
"Det er mentalt en forfærdelig proces, fordi alt skal gennemgås. Og man ved reelt ikke, om de pludselig siger: Nu gider vi ikke vente mere, nu lukker vi dig bare. Og så kunne jeg fem år efter have fået comeback, ved at de havde sagt, at det viste sig, at der var 60 mio. kr. i værdier. For Bøje Nielsen (kendt dansk ejendomsmatador, som døde i 2007, red.) kom det frem, hvad det var værd, efter han var død. Det skete gudskelov ikke med mig."
Frygtede du reelt en personlig konkurs?
"Det kan du tro. I høj grad. Jeg har set flere, der er gået konkurs. Jeg følte, jeg sad i en fængselscelle og var uskyldig dømt. Det var så tarveligt og helt unødvendigt. Det bliver man trist over. Jeg blev enormt usikker, også over for mine børn."
Også økonomisk var det et hårdt forløb. Peter Warnøe vurderer, at de 12 måneder kostede ham 20-25 mio. kr. i regninger til advokater og revisorer.
Et regulært brandudsalg
Det lykkedes ham at afhænde alle sine danske ejendomme, som bl.a. bestod af Arkitektskolen i Aarhus, Idemøbler i Aalborg og en ejendom ud til søerne i København, for over 200 mio. kr.
"Jeg solgte dem alt for billigt, men stadig mere, end hvad jeg købte dem for. Banken sagde, at du skal bare have balancen ned, bum, lynhurtigt. Så folk bød bare et lavt beløb, fordi de vidste, det var mig," siger Peter Warnøe.
Men redningen kom først i begyndelsen af 2011, da skihytten i Verbier blev solgt for 15 mio. schweizerfranc, og han kunne betale pengene til banken.
2014 kan blive året, hvor Peter Warnøe ruller sit helt store comeback ud. Et comeback, som skal sikre ham på en anden måde end tidligere. Ved at investere i tyske konkursejendomme.
"Der er jo også noget spændende i at udnytte de dårlige tider. Der er rigtig mange mennesker, der er blevet rige på at kunne udbytte billige ting fra bankerne. Det arbejder jeg i høj grad med nu," siger Peter Warnøe.
De projekter, han nu arbejder med, er større end nogen, han har beskæftiget sig med før. Det er en helt ny skala. Men de sidste underskrifter er endnu ikke sat, så han kan ikke løfte sløret for det endnu.
"Men hvis det lykkes, så bliver det mere spændende end nogensinde."
Men det hele begyndte med en halv million. Penge, som den dengang blot 25 år gamle Peter Warnøe lånte af sin gamle chef i Handelsbanken, hvor han blev uddannet. Efter tiden i banken solgte han computere for Sophus Berendsens it-forretning i 80’erne, og det var her, han besluttede sig for at starte sit eget.
"De tjente ikke nogen penge og havde for store omkostninger. Så tænkte jeg: Det kan jeg sgu gøre bedre selv," siger han.
Sammen med partneren Steen Louis Reinholdt stiftede han i 1989 it-forhandleren Complet. Efter otte år omsatte forretningens 350 medarbejdere for 1 mia. kr., og så stod det børsnoterede norske selskab Merkantildata og viftede med kontant betaling til stifterne i bytte for deres it-komet.
"Vi handlede til omkring 150 mio. kr. Vi kunne vælge, hvor meget vi ville have i kontanter, og desværre valgte vi at få 40 pct. i kontanter og resten i aktier. De sidste 60 pct. endte jo med at være meget, meget mere værd," siger han.
To år efter solgte Peter Warnøe og makkeren den sidste portion aktier og scorede i alt en kvart milliard kr. til deling.
En stor fristelse
Peter Warnøe forlod samtidig direktørstolen i Merkantildatas danske forretning. Fordi han blev fristet. En dag havde han en af verdens største kapitalfonde, CVC Capital Partners, i røret.
"De sagde til mig: Vi har en masse penge, du har viden og kender en masse folk i branchen. Kunne du sætte dig ned og lave en spændende case, vi kunne investere i?" fortæller han om projektet, der blev døbt Aston IT Group og dækkede over en lang række mindre it-selskaber, som Peter Warnøe håndplukkede.
Målet var ambitiøst. Peter Warnøe skulle banke en it-konsulentvirksomhed op med 1000 mand, der skulle børsnoteres inden 1000 dage.
"Det var en spændende plan. Jeg sammenlignede mig selv med Arsène Wenger (Peter Warnøe betegner sig selv som stor Arsenal-fan, red). Vi skulle have et nyt fodboldhold op at køre lynhurtigt, og vi skulle have de bedste spillere inden for hvert område. Min opgave var så at få dem til at spille sammen," siger han og bemærker, at han ligesom den legendariske Arsenal-manager også køber billigt og nyder at udvikle selskaber selv.
"Jeg kan godt lide at være med på et tidligt stadie, når virksomheden har den der entreprenørånd. Jeg elsker jo de her entreprenører, der arbejder 24 timer i døgnet på et loft med en Ikea-stol og pizza og Coca-Cola, og som brænder for det, de laver. Jeg befinder mig godt sammen med sådan nogle folk."
Kom nu Peter
Da Peter Warnøe var halvvejs i det ambitiøse projekt, hævede CVC overliggeren.
"Nu skulle det pludselig gå stærkere. Og vi skulle bruge dobbelt så mange penge og være 2000 mand på tre år. Kom Peter, kom Peter."
Og Peter Warnøe tøvede ikke. Han sad på 20 pct. af forretningen og så kun en fordel i, at kapitalfonden puttede flere penge i projektet. På den måde blev hans egen investering kun mere spændende.
Men en måned inden den planlagte børsnotering smuldrede det stort opsatte projekt.
"Vi havde tre banker, der sad og skrev børsprospekt. Vi havde en værdisætning på 2 mia. dollar og alt var linet up. Der var lavet en roadmap til mig, der som chef for forretningen skulle flyve rundt til alle mulige investorer," husker Peter Warnøe.
En morgen i september torpederede to rutefly World Trade Center i New York. Aktiekurserne var i frit fald, og appetitten på at investere i it var væk.
"I løbet af meget, meget få dage gik det fra, at alle ville købe it på højt niveau til, at alle sagde, de ikke ville røre det," siger han.
Peter Warnøe måtte trække børsnoteringen tilbage, og det kunne Aston IT Group ikke bære.
Hele fundamentet for forretningen var gearet til, at selskabet skulle på børsen og betale sin gæld tilbage. Da hele it-markedet samtidig var i dødvande, trak CVC stikket.
"De sagde: Oh, det var sgu ærgerligt. Vi har brugt en helt masse penge på det her, vi er ligeglade, det er der ikke noget at gøre ved. Vi tager tabet," siger han om kapitalfondens reaktion og klapper hænderne sammen, som banker han sand af.
Hjertebarnet kollapsede
Aston IT Group kollapsede med en gæld på 1,1 mia. kr. Men selv siger Peter Warnøe, at han ikke tabte mere end 10-15 mio. kr. af egen lomme – det beløb, han havde skudt ind fra begyndelsen.
Det er da heller ikke det økonomiske tab, der ærgrede ham mest.
"Det var enormt svært, fordi du som entreprenør har dit hjerte med. Og jeg havde mit hjerte enormt meget med i Aston. Jeg sad med 2000 medarbejdere, hvor en del af dem havde aktier i det her og var en del af hele vores ridt," siger han.
Han afviser, at ambitionerne var for store i projektet, der opkøbte 60 it-selskaber.
"Timingen var bare forkert, fordi vi røg ind i den boble," siger han og lægger ikke skjul på sin stolthed over at have været med.
"Vi blev det 17. mest interessante selskab i USA omkring årtusindeskiftet. Alle internationale analytikere fulgte Aston, og jeg gav interview til førende blade i Frankrig, Tyskland og England. Jeg var på konferencer i Silicon Valley. Jeg mødte Steve Ballmer, jeg mødte Bill Gates," siger Peter Warnøe.
Fortryder du ikke noget?
"Intet," lyder svaret prompte.
Hvad betyder det for dig, at dit navn bliver nævnt i forbindelse med en af de største danske it-fiaskoer?
"Overhovedet ingenting. Hvis man ikke prøver at lave nogle spændende ting, så opnår man jo heller ikke noget som helst."
Peter Warnøe var hurtigt videre. Han købte fire af selskaberne ud af Aston og puttede dem i det nystiftede Spirit Group. Men det blev aldrig nogen succes. Tre af selskaberne gik konkurs året efter, og det fjerde blev solgt. Det gav ifølge hovedmanden selv et "mindre milliontab."
“Jeg sidder jo ikke stille. Men det var dårlige tider, det var svært at få til at hænge sammen,” siger Peter Warnøe.
Flere pletskud
Han formåede dog også at udnytte de svære tider til at ramme plet med et par andre investeringer.
For blot en halv million kroner købte han sammen med Amagerbanken og andre investorer selskabet Netpoint ud af it-fallenten Michael Mathiesens konkursbo.
Det røg i 2005 til amerikanske Wayport for omkring 60 mio. kr., og Peter Warnøe scorede 20 pct. af salgssummen.
Han stiftede også Microsoft-konsulenthuset A-Solution med 170.000 kr. fra egen pengepung i årene efter Aston-krakket. Det blev solgt for 20 mio. kr. i 2009, og oveni det kunne han i ejerperioden hæve et udbytte på 3-4 mio. kr.
Der skulle lidt flere nuller bag investeringen i netværksnichen Axcess, som han sammen med legekammeraten Preben Damgaard købte 25 pct. af i 2007. Det selskab omsætter i dag for over en halv milliard kroner og er guldklumpen i Peter Warnøes portefølje af it-investeringer i dag.
Peter Warnøe taber opmærksomheden et kort øjeblik. Det gør han ellers sjældent i løbet af vores to timer lange interview. En sms fra SAS tikker ind.
“Gud nej, skal jeg ud at flyve,” udbryder han.
Det skal han heldigvis ikke i dag. Men han rejser meget.
Det gør han primært for at pleje sin udenlandske ejendomsportefølje. Han rejser til Berlin en gang om ugen og Dubai et par gange om måneden.
Med pengene fra salget af Complet i hånden kastede Peter Warnøe sig for første gang over ejendomsinvesteringer i slut-90’erne.
Han købte en erhvervsejendom på Lersøe Parkallé i København for 30 mio. kr., som han solgte elleve år senere for det dobbelte.
"Der sker det, når du får en pose penge, så skal du sprede dine investeringer. Det gjorde jeg. Derfor begyndte jeg i 1997 stille og roligt at bygge en ejendomsportefølje op," siger Peter Warnøe.
Han begyndte også byggeriet af et eksklusivt chalet, en skihytte af træ, i skibyen Verbier i Schweiz.
"Min far, som stod på ski hele sit liv, sagde altid, at han gerne ville købe en lejlighed dernede, og han fik aldrig gjort det, og nu er han oppe i himlen. Så da jeg tjente nogle penge, tænkte jeg: Nu vil jeg gerne bygge et hus i Schweiz. Jeg vil have et chalet. Jeg elsker at stå på ski og være væk i vinteren, som ikke er særligt charmerende i Danmark."
Skihytten solgte han nogle år efter og tjente efter eget udsagn “en formue”.
Hvor mange penge tjente du?
“Uha, mange penge. Jeg havde det i fem-seks år. Det var dengang huspriserne gik sådan her,” siger han og laver en skarp, opadgående kurve med hånden.
Men hvordan ved Peter Warnøe, hvornår det er det rigtige tidspunkt at sælge på?
"Når der er nogen, der begynder at spørge efter ejendomme igen. Og så er det klart, at der aldrig er nogen, der er blevet fattigere af at tage et stik hjem. Man skal bare passe på, at man ikke er grådig."
Det har du ikke været?
"Nej, det synes jeg bestemt ikke. Hvis køberen står der, og han vil betale, så har jeg aldrig sagt nej for at vente på at få 10 pct. mere. Tværtimod er det vigtigt også at kunne vise, at du kan bygge noget op og sælge det."
Det viste Peter Warnøe igen nogle år senere. Han købte nemlig nabogrunden og byggede et endnu større chalet for en pris på over 60 mio. kr.
"Det andet chalet var så stort, at jeg ikke byggede det til mig selv. Jeg byggede det, fordi der var en fantastisk mulighed og en fantastisk grund. Det her kan sgu kun blive en god forretning, tænkte jeg."
Peter Warnøe fik ret i sin forudsigelse. Da han solgte i 2011, kunne han stikke en fortjeneste på 35 mio. kr. i lommen for den mægtige alpehytte med indendørs pool.
Fra it til ejendomme
Efter boblen brast, flyttede Peter Warnøe sit hovedfokus væk fra it og over på ejendomme. Han opkøbte ti-12 erhvervsejendomme i København, Helsingør, Aarhus og Aalborg.
"Der opstod et interessant marked, og bankerne var enormt villige til at låne ud til ejendomme," siger han.
Og så kiggede han mod Tyskland, hvor han købte tre ejendomme i Berlin. De har i dag en værdi af 25 mio. euro ifølge Peter Warnøe. Han købte dem for 16 mio. euro.
På en ferie i Dubai i 2006 så han ved selvsyn det økonomiske boom i ørkenemiratet. Han købte en række ejendomme og kastede bl.a. penge efter en 1500 kvadratmeter stor villa, der var under opførelse på den kunstigt anlagte Palmeøen. Lige før finanskrisen fik han tredoblet sin investering, da han solgte.
Men Dubai blev også dyrt under krisen. Hans selskab Oyster Estate Dubai kom ud af 2009 med et underskud på 10 mio. kr., mens den samlede regning for ejendomsinvesteringerne i ind- og udland fra 2008 til 2010 blev på 111 mio. kr.
De tabte penge og mareridtsforløbet med banken har dog ikke fået Peter Warnøe til at slippe lysten til at investere i ejendomme. Men han indrømmer, at det stadig er it, han brænder for.
"Jeg har ikke forstand på nedløbsrør, taget og fundamentet og alt det tekniske lort. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke lige så sjovt at eje og sælge en ejendom som et it-selskab. Det er jo sjovere at have med mennesker at gøre, for helvede."
Blå bog - Peter Alfred Warnøe50 år, fraskilt og har to døtre,
Barbara på 16 år og Bjørk på 13 år
Bor i Klampenborg
Uddannelse:
1983-1986: Bankskole og HH
(Højere Handelseksamen)
Karriere:
1989-1997: Ejer, Complet Data
1997-1999: Adm. direktør,
Merkantildata Danmark
1999-2001: Stifter og adm. direktør, Aston IT Group
2002-i dag: Ejer og adm. direktør, Oyster Invest og Oyster Estate
Han scorede et trecifret millionbeløb på sin første iværksættervirksomhed i 90’erne, var på nippet til at børsnotere et storstilet it-projekt til milliarder, mødte Bill Gates og byggede luksuriøse skihytter i Schweiz i 00’erne.
På bunden kæmpede han.
Børsdrømmen styrtede i grus simultant med tvillingetårnene i New York, og hans navn blev forbundet med en af danmarkshistoriens største it-fiaskoer. Efter finanskrisen tvang hovedbankforbindelsen ham til brandudsalg for at afværge en personlig konkurs.
Men hver gang har forretningsmanden Peter Warnøe rejst sig og er kommet styrket ud.
Denne artikel er en del af magasinet Børsen Penge.Læs hele magasinet her.
"Jeg er blevet et bedre menneske af at have haft så store kriser og komme tilbage igen. Vi bliver alle lidtmere fuldendte og dybere mennesker ved at få nogle udfordringer og klare dem. Jeg er blevet mere følsom, har fået mere fokus på værdierne og fundet ud af, at det ikke handler om at have en Aston Martin holdende i garagen. Jeg er skide ligeglad med, hvad jeg kører i i dag," siger han, da Børsen møder ham på terrassen i hans strandvejsvilla på første række i Klampenborg.
Han er klædt i mørke jeans og en lys skjorte, hvor han har ladet de to øverste knapper stå åben. Det meste af tiden sidder han tilbagelænet i havestolen. Men det er ikke, fordi han er ukoncentreret. Han holder blikket, mens han taler.
"Jeg følte jeg sad i en fængselscelle og var uskyldig dømt. Det var så tarveligt og helt unødvendigt"Peter Warnøe kan tale med alle, og det er en af hans styrker, mener han selv. Den egenskab har givet Peter Warnøe et vidtforgrenet netværk, som breder sig ud over landets grænser i Tyskland, Forenede Arabiske Emirater, USA og Schweiz.
Netværket hjælper
Netværket har hjulpet den selvgjorte millionær, der er søn af Anne Fabricius-Bjerre og stedsøn til Bent Fabricius-Bjerre, til at komme på benene igen, når han faldt. Og det hjælper ham til at plukke sine investeringer.
"Jeg er ikke bare en pengemand, der investerer ud fra tal. Jeg bruger mit netværk enormt meget til at afdække, hvorvidt det er en god investering. Jeg har mange begrænsninger, og derfor er det vigtigt at spørge andre, hvad de synes. Det bruger jeg meget tid på at undersøge,” siger han og nævner Navision-milliardæren Preben Damgaard som en tung sten på vægtskålen.
"Hvis Preben siger, at han har fundet et godt selskab, som vi skal investere i, så behøver jeg ikke at undersøge det nærmere."
50-årige Peter Warnøe er nu i gang med at genopbygge formuen i kølvandet på finanskrisen, hvor der forsvandt 133 mio. kr. på tre år.
Hans investeringsselskab Oyster Invest, der primært dækker over investeringer i ejendomsprojekter i Dubai og Abu Dhabi, men også har ejerandele i en række it-selskaber, tjener igen penge. Ligesom de tyske ejendomme i et andet selskab gør det. Pengetanken er ifølge ham selv blevet forøget med 25 pct. det seneste år.
Banken opsagde alle lån
Men i januar 2010 var det hele ved at kollapse.
Et anbefalet brev fra banken dumpede ind i postkassen på hjemmeadressen på Taarbæk Strandvej. Der stod, at banken havde opsagt alle hans lån. Det betød, at han skulle indbetale 35 mio. kr. inden fem dage.
Ellers ville banken erklære ham personligt konkurs. Selv om han, ifølge eget udsagn, havde værdier for tre-fire gange så meget.
"Det var det værste tidspunkt overhovedet. Midt under finanskrisen. Mit ejendomsselskab havde naturligvis nogle udfordringer. Jeg tjente ikke så mange penge på mine ejendomme, renterne var dyre, og tingene gik dårligere, det var jo krisetider, men jeg havde på ingen måde set det komme," siger han og fortsætter:
"Fra ikke at have noget problem, fik jeg lige pludselig et kæmpe problem. Jeg troede først, at det var en fejl. Eller noget teknisk, som jeg ikke forstod."
Men hovedbankforbindelsen mente det alvorligt. Nykredit havde overtaget Warnøes bankforbindelse, Forstædernes Bank, og skulle rydde op i deres engagementer.
Peter Warnøe havde ikke 35 mio. kr. i kontanter, så han blev tvunget til et brandudsalg.
"Jeg havde sat alt til salg. Også den her kop," siger Peter Warnøe og hæver sin kaffekop.
Den private villa ramte avisoverskrifterne, da den med en prislap på 78 mio. kr. blev kendt som Danmarks dyreste hus udbudt til salg. Palæet var blevet udsat for omfattende renovering og udbygning til et tocifret millionbeløb og var belånt for 45 mio. kr.
Også skihytten i Schweiz, sommerhuset på den spanske ferieø Mallorca og hele den danske og udenlandske ejendomsportefølje, som Peter Warnøe havde opbygget i årevis, røg på salgslisten.
Det var dog ikke det værste, fortæller han.
"Det er mentalt en forfærdelig proces, fordi alt skal gennemgås. Og man ved reelt ikke, om de pludselig siger: Nu gider vi ikke vente mere, nu lukker vi dig bare. Og så kunne jeg fem år efter have fået comeback, ved at de havde sagt, at det viste sig, at der var 60 mio. kr. i værdier. For Bøje Nielsen (kendt dansk ejendomsmatador, som døde i 2007, red.) kom det frem, hvad det var værd, efter han var død. Det skete gudskelov ikke med mig."
Frygtede du reelt en personlig konkurs?
"Det kan du tro. I høj grad. Jeg har set flere, der er gået konkurs. Jeg følte, jeg sad i en fængselscelle og var uskyldig dømt. Det var så tarveligt og helt unødvendigt. Det bliver man trist over. Jeg blev enormt usikker, også over for mine børn."
Også økonomisk var det et hårdt forløb. Peter Warnøe vurderer, at de 12 måneder kostede ham 20-25 mio. kr. i regninger til advokater og revisorer.
Et regulært brandudsalg
Det lykkedes ham at afhænde alle sine danske ejendomme, som bl.a. bestod af Arkitektskolen i Aarhus, Idemøbler i Aalborg og en ejendom ud til søerne i København, for over 200 mio. kr.
"Jeg solgte dem alt for billigt, men stadig mere, end hvad jeg købte dem for. Banken sagde, at du skal bare have balancen ned, bum, lynhurtigt. Så folk bød bare et lavt beløb, fordi de vidste, det var mig," siger Peter Warnøe.
Men redningen kom først i begyndelsen af 2011, da skihytten i Verbier blev solgt for 15 mio. schweizerfranc, og han kunne betale pengene til banken.
2014 kan blive året, hvor Peter Warnøe ruller sit helt store comeback ud. Et comeback, som skal sikre ham på en anden måde end tidligere. Ved at investere i tyske konkursejendomme.
"Der er jo også noget spændende i at udnytte de dårlige tider. Der er rigtig mange mennesker, der er blevet rige på at kunne udbytte billige ting fra bankerne. Det arbejder jeg i høj grad med nu," siger Peter Warnøe.
De projekter, han nu arbejder med, er større end nogen, han har beskæftiget sig med før. Det er en helt ny skala. Men de sidste underskrifter er endnu ikke sat, så han kan ikke løfte sløret for det endnu.
"Men hvis det lykkes, så bliver det mere spændende end nogensinde."
Men det hele begyndte med en halv million. Penge, som den dengang blot 25 år gamle Peter Warnøe lånte af sin gamle chef i Handelsbanken, hvor han blev uddannet. Efter tiden i banken solgte han computere for Sophus Berendsens it-forretning i 80’erne, og det var her, han besluttede sig for at starte sit eget.
"De tjente ikke nogen penge og havde for store omkostninger. Så tænkte jeg: Det kan jeg sgu gøre bedre selv," siger han.
Sammen med partneren Steen Louis Reinholdt stiftede han i 1989 it-forhandleren Complet. Efter otte år omsatte forretningens 350 medarbejdere for 1 mia. kr., og så stod det børsnoterede norske selskab Merkantildata og viftede med kontant betaling til stifterne i bytte for deres it-komet.
"Vi handlede til omkring 150 mio. kr. Vi kunne vælge, hvor meget vi ville have i kontanter, og desværre valgte vi at få 40 pct. i kontanter og resten i aktier. De sidste 60 pct. endte jo med at være meget, meget mere værd," siger han.
To år efter solgte Peter Warnøe og makkeren den sidste portion aktier og scorede i alt en kvart milliard kr. til deling.
En stor fristelse
Peter Warnøe forlod samtidig direktørstolen i Merkantildatas danske forretning. Fordi han blev fristet. En dag havde han en af verdens største kapitalfonde, CVC Capital Partners, i røret.
"De sagde til mig: Vi har en masse penge, du har viden og kender en masse folk i branchen. Kunne du sætte dig ned og lave en spændende case, vi kunne investere i?" fortæller han om projektet, der blev døbt Aston IT Group og dækkede over en lang række mindre it-selskaber, som Peter Warnøe håndplukkede.
Målet var ambitiøst. Peter Warnøe skulle banke en it-konsulentvirksomhed op med 1000 mand, der skulle børsnoteres inden 1000 dage.
"Det var en spændende plan. Jeg sammenlignede mig selv med Arsène Wenger (Peter Warnøe betegner sig selv som stor Arsenal-fan, red). Vi skulle have et nyt fodboldhold op at køre lynhurtigt, og vi skulle have de bedste spillere inden for hvert område. Min opgave var så at få dem til at spille sammen," siger han og bemærker, at han ligesom den legendariske Arsenal-manager også køber billigt og nyder at udvikle selskaber selv.
"Jeg kan godt lide at være med på et tidligt stadie, når virksomheden har den der entreprenørånd. Jeg elsker jo de her entreprenører, der arbejder 24 timer i døgnet på et loft med en Ikea-stol og pizza og Coca-Cola, og som brænder for det, de laver. Jeg befinder mig godt sammen med sådan nogle folk."
Kom nu Peter
Da Peter Warnøe var halvvejs i det ambitiøse projekt, hævede CVC overliggeren.
"Nu skulle det pludselig gå stærkere. Og vi skulle bruge dobbelt så mange penge og være 2000 mand på tre år. Kom Peter, kom Peter."
Og Peter Warnøe tøvede ikke. Han sad på 20 pct. af forretningen og så kun en fordel i, at kapitalfonden puttede flere penge i projektet. På den måde blev hans egen investering kun mere spændende.
Men en måned inden den planlagte børsnotering smuldrede det stort opsatte projekt.
"Vi havde tre banker, der sad og skrev børsprospekt. Vi havde en værdisætning på 2 mia. dollar og alt var linet up. Der var lavet en roadmap til mig, der som chef for forretningen skulle flyve rundt til alle mulige investorer," husker Peter Warnøe.
En morgen i september torpederede to rutefly World Trade Center i New York. Aktiekurserne var i frit fald, og appetitten på at investere i it var væk.
"I løbet af meget, meget få dage gik det fra, at alle ville købe it på højt niveau til, at alle sagde, de ikke ville røre det," siger han.
Peter Warnøe måtte trække børsnoteringen tilbage, og det kunne Aston IT Group ikke bære.
Hele fundamentet for forretningen var gearet til, at selskabet skulle på børsen og betale sin gæld tilbage. Da hele it-markedet samtidig var i dødvande, trak CVC stikket.
"De sagde: Oh, det var sgu ærgerligt. Vi har brugt en helt masse penge på det her, vi er ligeglade, det er der ikke noget at gøre ved. Vi tager tabet," siger han om kapitalfondens reaktion og klapper hænderne sammen, som banker han sand af.
Hjertebarnet kollapsede
Aston IT Group kollapsede med en gæld på 1,1 mia. kr. Men selv siger Peter Warnøe, at han ikke tabte mere end 10-15 mio. kr. af egen lomme – det beløb, han havde skudt ind fra begyndelsen.
Det er da heller ikke det økonomiske tab, der ærgrede ham mest.
"Det var enormt svært, fordi du som entreprenør har dit hjerte med. Og jeg havde mit hjerte enormt meget med i Aston. Jeg sad med 2000 medarbejdere, hvor en del af dem havde aktier i det her og var en del af hele vores ridt," siger han.
Han afviser, at ambitionerne var for store i projektet, der opkøbte 60 it-selskaber.
"Timingen var bare forkert, fordi vi røg ind i den boble," siger han og lægger ikke skjul på sin stolthed over at have været med.
"Vi blev det 17. mest interessante selskab i USA omkring årtusindeskiftet. Alle internationale analytikere fulgte Aston, og jeg gav interview til førende blade i Frankrig, Tyskland og England. Jeg var på konferencer i Silicon Valley. Jeg mødte Steve Ballmer, jeg mødte Bill Gates," siger Peter Warnøe.
Fortryder du ikke noget?
"Intet," lyder svaret prompte.
Hvad betyder det for dig, at dit navn bliver nævnt i forbindelse med en af de største danske it-fiaskoer?
"Overhovedet ingenting. Hvis man ikke prøver at lave nogle spændende ting, så opnår man jo heller ikke noget som helst."
Peter Warnøe var hurtigt videre. Han købte fire af selskaberne ud af Aston og puttede dem i det nystiftede Spirit Group. Men det blev aldrig nogen succes. Tre af selskaberne gik konkurs året efter, og det fjerde blev solgt. Det gav ifølge hovedmanden selv et "mindre milliontab."
“Jeg sidder jo ikke stille. Men det var dårlige tider, det var svært at få til at hænge sammen,” siger Peter Warnøe.
Flere pletskud
Han formåede dog også at udnytte de svære tider til at ramme plet med et par andre investeringer.
For blot en halv million kroner købte han sammen med Amagerbanken og andre investorer selskabet Netpoint ud af it-fallenten Michael Mathiesens konkursbo.
Det røg i 2005 til amerikanske Wayport for omkring 60 mio. kr., og Peter Warnøe scorede 20 pct. af salgssummen.
Han stiftede også Microsoft-konsulenthuset A-Solution med 170.000 kr. fra egen pengepung i årene efter Aston-krakket. Det blev solgt for 20 mio. kr. i 2009, og oveni det kunne han i ejerperioden hæve et udbytte på 3-4 mio. kr.
Der skulle lidt flere nuller bag investeringen i netværksnichen Axcess, som han sammen med legekammeraten Preben Damgaard købte 25 pct. af i 2007. Det selskab omsætter i dag for over en halv milliard kroner og er guldklumpen i Peter Warnøes portefølje af it-investeringer i dag.
Peter Warnøe taber opmærksomheden et kort øjeblik. Det gør han ellers sjældent i løbet af vores to timer lange interview. En sms fra SAS tikker ind.
“Gud nej, skal jeg ud at flyve,” udbryder han.
Det skal han heldigvis ikke i dag. Men han rejser meget.
Det gør han primært for at pleje sin udenlandske ejendomsportefølje. Han rejser til Berlin en gang om ugen og Dubai et par gange om måneden.
Med pengene fra salget af Complet i hånden kastede Peter Warnøe sig for første gang over ejendomsinvesteringer i slut-90’erne.
Han købte en erhvervsejendom på Lersøe Parkallé i København for 30 mio. kr., som han solgte elleve år senere for det dobbelte.
"Der sker det, når du får en pose penge, så skal du sprede dine investeringer. Det gjorde jeg. Derfor begyndte jeg i 1997 stille og roligt at bygge en ejendomsportefølje op," siger Peter Warnøe.
Han begyndte også byggeriet af et eksklusivt chalet, en skihytte af træ, i skibyen Verbier i Schweiz.
"Min far, som stod på ski hele sit liv, sagde altid, at han gerne ville købe en lejlighed dernede, og han fik aldrig gjort det, og nu er han oppe i himlen. Så da jeg tjente nogle penge, tænkte jeg: Nu vil jeg gerne bygge et hus i Schweiz. Jeg vil have et chalet. Jeg elsker at stå på ski og være væk i vinteren, som ikke er særligt charmerende i Danmark."
Skihytten solgte han nogle år efter og tjente efter eget udsagn “en formue”.
Hvor mange penge tjente du?
“Uha, mange penge. Jeg havde det i fem-seks år. Det var dengang huspriserne gik sådan her,” siger han og laver en skarp, opadgående kurve med hånden.
Men hvordan ved Peter Warnøe, hvornår det er det rigtige tidspunkt at sælge på?
"Når der er nogen, der begynder at spørge efter ejendomme igen. Og så er det klart, at der aldrig er nogen, der er blevet fattigere af at tage et stik hjem. Man skal bare passe på, at man ikke er grådig."
Det har du ikke været?
"Nej, det synes jeg bestemt ikke. Hvis køberen står der, og han vil betale, så har jeg aldrig sagt nej for at vente på at få 10 pct. mere. Tværtimod er det vigtigt også at kunne vise, at du kan bygge noget op og sælge det."
Det viste Peter Warnøe igen nogle år senere. Han købte nemlig nabogrunden og byggede et endnu større chalet for en pris på over 60 mio. kr.
"Det andet chalet var så stort, at jeg ikke byggede det til mig selv. Jeg byggede det, fordi der var en fantastisk mulighed og en fantastisk grund. Det her kan sgu kun blive en god forretning, tænkte jeg."
Peter Warnøe fik ret i sin forudsigelse. Da han solgte i 2011, kunne han stikke en fortjeneste på 35 mio. kr. i lommen for den mægtige alpehytte med indendørs pool.
Fra it til ejendomme
Efter boblen brast, flyttede Peter Warnøe sit hovedfokus væk fra it og over på ejendomme. Han opkøbte ti-12 erhvervsejendomme i København, Helsingør, Aarhus og Aalborg.
"Der opstod et interessant marked, og bankerne var enormt villige til at låne ud til ejendomme," siger han.
Og så kiggede han mod Tyskland, hvor han købte tre ejendomme i Berlin. De har i dag en værdi af 25 mio. euro ifølge Peter Warnøe. Han købte dem for 16 mio. euro.
På en ferie i Dubai i 2006 så han ved selvsyn det økonomiske boom i ørkenemiratet. Han købte en række ejendomme og kastede bl.a. penge efter en 1500 kvadratmeter stor villa, der var under opførelse på den kunstigt anlagte Palmeøen. Lige før finanskrisen fik han tredoblet sin investering, da han solgte.
Men Dubai blev også dyrt under krisen. Hans selskab Oyster Estate Dubai kom ud af 2009 med et underskud på 10 mio. kr., mens den samlede regning for ejendomsinvesteringerne i ind- og udland fra 2008 til 2010 blev på 111 mio. kr.
De tabte penge og mareridtsforløbet med banken har dog ikke fået Peter Warnøe til at slippe lysten til at investere i ejendomme. Men han indrømmer, at det stadig er it, han brænder for.
"Jeg har ikke forstand på nedløbsrør, taget og fundamentet og alt det tekniske lort. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke lige så sjovt at eje og sælge en ejendom som et it-selskab. Det er jo sjovere at have med mennesker at gøre, for helvede."
Blå bog - Peter Alfred Warnøe
Barbara på 16 år og Bjørk på 13 år
Bor i Klampenborg
Uddannelse:
1983-1986: Bankskole og HH
(Højere Handelseksamen)
Karriere:
1989-1997: Ejer, Complet Data
1997-1999: Adm. direktør,
Merkantildata Danmark
1999-2001: Stifter og adm. direktør, Aston IT Group
2002-i dag: Ejer og adm. direktør, Oyster Invest og Oyster Estate
