ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: USA tripper på stedet efter schweizisk lavine

En frisat schweizisk franc, et sæt blandende nøgletal og et par store regnskaber fra finanssektoren var op til åbningen af de amerikanske aktiemarkeder de forudsætninger, markedsdeltagerne kunne handle på.

Og fra handelsstart ser det ud til, at indtrykket er blandet.

Penge
Hemmeligt opkøbsprogram kan være årsagen til schweizisk valutachok
Mens den forudgående handel med futures indikerede en positiv åbning, peger de toneangivende aktieindeks efter de indledende handler i forskellige retninger.

Det brede S&P 500-indeks løftes 0,3 pct., teknologiindekset Nasdaq falder 0,5 pct., og Dow Jones-aktierne under et falder 0,4 pct.

Schweizisk bombe

I formiddagstimerne var nyhedsstrømmen på de finansielle markeder præget af den schweiziske centralbanks beslutning om ikke længere at ville tøjle styrkelsen af franc, som indtil da ikke måtte blive stærkere end 1,20 franc per euro.

Tiltaget gav anledning til udbredt usikkerhed, og for handlen med amerikanske futures gav det sig udtryk i en vending fra udsigt til positiv åbning til mere mismodige udsigter.

Efterfølgende overraskede nøgletal for erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset positivt. Det steg i januar til 9,95 fra -1,23 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et indeks på 5,00.

Flere nye ledige


Til gengæld blev det oplyst, at 316.000 amerikanere meldt sig ledigefor første gang i sidste uge, og det var en del flere end ventet. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne ventet 290.000 nye ledige.

Politik
Schweiz: Derfor chokerer vi markedet nu
Og endelig viste et tredje nøgletal, at producentpriserne faldt med 0,3 pct. i december på månedsbasis, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet et fald på 0,4 pct.

Blandt torsdagens selskabsspecifikke nyheder er regnskaber fra storbankerne Bank of America og Citigroup samt og kapitalforvalteren Blackrock.

Bank of America har for fjerde kvartal rapporteret et nettooverskud på 3,05 mia. dollar ifølge Bloomberg News. I samme periode sidste år var overskuddet på 3,44 mia. dollar. Bankaktien ligger 3,2 pct. lavere efter de første handler.

Citigroup-udgifter vokser

Citigroups regnskab for fjerde kvartal tynges af udgifter til retssager, advokater og erstatninger. Banken endte kvartalet med et overskud på 350 mio. dollar, eller 0,06 dollar per aktie, på baggrund af indtægter på 17,8 mia. dollar. Hele 3,5 mia. dollar gik der i kvartalet til "juridiske omkostninger". Ifølge Bloomberg var der ventet et overskud på 0,09 dollar per aktie i kvartalet. Bankaktien straffes med et fald på 3,0 pct. fra handelsstart.

Politik
Analytikere: Schweiz har smidt en bombe i markedet
Blackrocks aktiver under forvaltning voksede i kvartalet til 4652 mia. dollar, en stigning på 3 pct. på tre måneder og 8 pct. i forhold til sidste år. Men overskuddet dykkede alligevel 4 pct. på justeret basis til 821 mio. dollar, eller 4,82 dollar per aktie, mod 851 mio. dollar, eller 4,92 dollar per aktie, i fjerde kvartal af 2013. Analytikerne var dog positivt overrasket, da der var ventet et fald i overskuddet til 4,68 dollar per aktie ifølge Bloomberg News.

Men Blackrock-aktien falder 1,3 pct. i den tidlige handel på Wall Street.

Blackberrys aktie falder desuden 16,3 pct., efter at Smartphone-producenten har afvist forlydender om forhandlinger med giganten Samsung om en overtagelse af Blackberry. Onsdag gav forlydenderne hos Reuters anledning til et positivt kursryk på 30 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis