Ville en lønmodtager acceptere, at arbejdsgiveren ventede tre måneder, før månedslønnen blev sendt ind på kontoen? Næppe. Men som Børsen flere gange har beskrevet, er det desværre ikke unormalt, at mindre virksomheder må sluge, at ventetiden på betaling kan være ganske lang, hvis de skal gøre sig håb om at blive underleverandører til en stor virksomhed.
I SMV Danmark hører vi jævnligt om, at det er hverdag for mindre virksomheder, at de må vente omkring 60 dage på deres penge, og vi har hørt om eksempler på 90-120 dages betalingsfrist. For eksempel Stark oplyser selv, at de gennemsnitligt har 75 dages betalingsfrist.
Helt absurd blev det, da gigantiske Novo Nordisk var næsten to måneder om at betale for leje af nogle cykler. Pengene faldt først, da Børsen gik ind i sagen. Og selv om det ifølge Novo var en fejl, er det alligevel et godt eksempel på, at de små virksomheder står magtesløse over for deres store kunders lange betalingsfrist.
Lange betalingsfrister kan være ren gift for mindre og især nystartede virksomheder, der endnu ikke har opnået en stærk økonomisk polstring. Lange frister fastbinder nemlig kapital og hæmmer vækst og udviklingsmuligheder. Og med de stigende renter bliver det dyrere at låne i banken for at være dækket ind, til betalingen falder.
“Der er ganske
enkelt ofte en magtubalance på markedet, der gør den store virksomhed i stand til at presse den mindre
Nu er der kræfter i EU, der vil gøre noget ved det. Som Børsen beskrev det forleden, har EU-Kommissionen foreslået, at der maksimalt må være 30 dages kredittid, når virksomheder handler med andre virksomheder. Det er meget glædeligt, at EU kommer på banen, for så stilles alle virksomheder lige på tværs af landegrænser. EU’s statistiske bagtæppe er, at 25 pct. af alle konkurser i EU kan henføres til sene betalinger. Så det giver god mening at sætte ind her.
Vi har i SMV Danmark kæmpet i årevis for en lovbestemt 30-dagesgrænse, og der er også rimelig politisk velvilje. Den tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) har også luftet lovgivning som en mulighed, hvis ikke de store virksomheder frivilligt kan finde en ordning.
De frivillige løsninger er blevet afprøvet – og de har været en fiasko. Senest med det frivillige kodeks Godbetalingsskik.dk, hvor virksomheder kan tilkendegive, at de vil betale inden for 30 dage. Gæt selv, hvor mange store virksomheder der har bundet sig til det løfte? Nemlig: nul. Faktisk er der i skrivende stund kun 24 virksomheder på listen. De er alle små.
Men lovgivning lader alligevel vente på sig. En væsentlig årsag er sandsynligvis, at de to største erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, kæmper imod med næb og kløer. For det er jo en fordel for de store virksomheder, at de kan bruge de små som bank. Det giver dejligt billig likviditet først at betale flere måneder senere for de varer og ydelser, man har modtaget. Hvis man er kynisk købmand, forstår man det jo godt. Og hvis bare de to store organisationer så meldte ærligt ud, at det er derfor, de modarbejder lovindgreb, var det jo på sin vis fair nok.
Men det gør de ikke. I stedet kører erhvervskæmperne frem med argumenter om, at det vil være i strid med aftalefriheden. Jo tak. De små har teknisk set retten til at sige nej til en stor ordre, hvis de ikke kan leve med betalingsfristen. Men i praksis tør de ikke sige nej, af frygt for at den store, dominerende virksomhed fravælger dem. Der er ganske enkelt ofte en magtubalance på markedet, der gør den store virksomhed i stand til at presse den mindre.
Det er værd at bemærke, at Dansk Industri godt kan argumentere for korte betalingsfrister, når det gælder forholdet til den offentlige sektor. I et indlæg fra tidligere på året argumenterer organisationen for, at lang ventetid på betaling, hvis man leverer til f.eks. en kommune, kan “gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen for især de små og mellemstore virksomheder”. Det er helt rigtigt. Men præcis den samme situation gør sig gældende, hvis ens storkunde er en privat virksomhed.
Det klinger derfor hult, at de store erhvervsorganisationer hævder, at de også er smv-organisationer, der arbejder for de mindre virksomheders rettigheder. Gjorde de dét, ville de nok kunne se det urimelige i, at små og mellemstore virksomheder skal være bank for de store. For det er ikke fair, at mange skal vente både 90 og 120 dage på at få betaling for deres arbejde. Og det er ikke fair, at smv’er skal afregne moms til staten, før de har fået betaling fra deres kunder.
Det er på tide, at politikerne og de store virksomheder og deres organisationer indser netop det.
