ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Som belyst af både DI og Cepos er det økonomiske råderum skrumpet betydeligt over det seneste år. Det er dog en fejl, hvis man med udgangspunkt i det begrænsede råderum tror, at finansministeren er bundet på hænder og fødder, når finanspolitikken for 2021 skal planlægges.

Senest i 2025 skal man have strukturel balance på de offentlige budgetter

Det er ikke tilfældet. Råderummet handler om, hvordan økonomien ser ud i balanceåret 2025 – vejen derhen fastlægges i de årlige finanslove, der alene begrænses af budgetlovens krav om, at der ikke må budgetteres med strukturelle underskud på mere end 0,5 pct. af bnp. Det giver regeringen betydelige frihedsgrader.

I maj forventede regeringen et overskud på den strukturelle saldo i 2021 på 0,4 pct. af bnp. Det holder regeringen næppe fast i. Går regeringen til kanten, kan den inden for budgetloven sigte efter et underskud på 0,5 pct. af bnp næste år. Det giver et frirum på 20 mia. kr. – forskellen på ovennævnte overskud på 0,4 pct. af bnp og et underskud på 0,5 pct. af bnp. En mindre del af pengene er disponeret i forbindelse med politiske aftaler indgået siden maj, men reelt er der altså et stort frirum til ekspansiv finanspolitik.

Hvis regeringen holder fast i balancepunktet i 2025, skal underskuddet dog være af midlertidig karakter. Senest i 2025 skal man have strukturel balance på de offentlige budgetter – men man kan godt operere med tre til fire år med betydelige underskud. Grundlæggende forudsætter det dog, at merudgifter eller skattelettelser er midlertidige. Alternativt skal der findes finansiering inden 2025. Det sidste er netop det, man lægger op til i udspillet om tidlig pension til “Arne”. I de første to år er forslaget ufinansieret – først herefter er der finansiering. Men som noget nyt er der tale om luftige finansieringskilder. Hverken målet om højere skat på banker eller ejendomsavancer er færdige politiske udspil, men da der er skitseret finansieringskilder, kan regeringen både stimulere økonomien her og nu, og fastholde at de agerer ansvarligt – selvom man kan diskutere, om det sidste er tilfældet. Mandag bliver vi klogere på, om regeringen går længere ned af den sti.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis