Når finansminister Nicolai Wammen (S) mandag løfter sløret for regeringens finanslovforslag, ventes det, at politikernes økonomiske råderum samtidig vil være skrumpet og særligt stramt i 2021. Derfor anbefaler flere økonomer nu finansministeren en finte, hvor han tager fra de offentlige overskud i fremtiden, så han får flere milliarder til at skubbe gang i den coronaramte økonomi allerede næste år.
“Det er klart, at lige nu, hvor ledigheden er steget, beskæftigelsen er faldet, coronaen lurer meget tæt på og udlandet ser skidt ud, kan man godt argumentere for, at en ekspansiv finanspolitik er velvalgt,” siger økonomiprofessor og tidl. overvismand Michael Svarer fra Aarhus Universitet.
Finten kaldes også at ændre den finanspolitiske sti. Finanspolitikken sigter nemlig efter at ramme en balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 2025, men stien derhen kan ændres, så der de enkelte år kan bruges flere milliarder. Og fordi der er udsigt til overskud på de offentlige budgetter frem mod 2025, er der lige nu mange milliarder at hente på finten.
Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at politikerne ved at lade de offentlige budgetter gå i balance i 2021 kan hente 9 mia. kr. ekstra til finansloven, mens de ved at gå til underskudsgrænsen på -0,5 pct. af bnp kan hente ca. 20 mia. kr. ekstra.
“Vi er i en anden situation nu, end vi var før corona, hvor det kan være fornuftigt at bruge de overskud, vi har på de offentlige finanser til at lempe finanspolitikken – først og fremmest i 2021,” siger cheføkonom i DA Anders Borup Christensen, der selv har været kontorchef i Finansministeriet.
Faren ved at pumpe de ekstra penge ud i økonomien er overophedning og svækket konkurrenceevne. Men lige nu er økonomien pga. corona et helt andet sted end sidste år. Derfor opfordrer ikke kun arbejdsgiverne, men også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) til en ekspansiv finanslov.
Cheføkonom Erik Bjørsted vurderer nemlig, at økonomien trods udbetaling af feriepenge og flere offentlige investeringer fortsat vil være “underdrejet” i 2021.
“Det kan godt være, vi skal helt ind i 2022, før beskæftigelsen er kommet sig helt. Og i det lys giver det fint mening at lempe finanspolitikken i 2021,” siger han og påpeger, at politikerne snildt kan indarbejde et underskud i de offentlige budgetter og tilmed droppe målet om balance i 2025.
“Der er klart større risiko for at gøre for lidt end at gøre for meget i den situation, vi står i lige nu,” siger Erik Bjørsted.
mia. kr. kan regeringen ifølge DA hente på at øge det offentlige underskud helt til grænsen i 2021
Økonomerne understreger dog alle, at hvis man vil rykke på balancepunktet i 2025, kræver det også, at pensionsalderen fortsat stiger i fremtiden og ikke stopper, sådan som De Radikale og Dansk Folkeparti har talt for.
“Den diskussion, der har været henover sommeren om at stoppe indekseringen af pensionsalderen ved 70 år – den går ikke,” tilføjer Erik Bjørsted.
Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i sidste uge, at regeringens finanslov netop pga. corona vil indeholde flere investeringer, og ifølge Børsens oplysninger tegner det til både at have fokus på erhvervslivet og sundhed.
Men finansministeren ønsker ikke at svare på, hvorvidt det også betyder, at han vil ændre på den finanspolitiske sti. Anders Borup Christensen advarer dog imod at gå helt til underskudsgrænsen i 2021, fordi økonomien også viser positive tegn.
“Der er folk, der træder ud af ledighedskøen, og antallet af stillingsopslag er tilbage på niveauet fra før krisen. Vi ser en økonomi, som er blevet hårdt ramt af corona, men ikke så hårdt som frygtet,” siger han.
