Efter en mandag, hvor prisen på oliefutures med levering i maj røg ned i absurde minus 37,63 dollar pr. tønde – så sælgerne altså skulle betale køberne penge for at tage imod en tønde olie – opstår spørgsmålet: Hvor stor en fordel kan dansk erhvervsliv egentlig drage af det?
Svaret er ifølge flere analytikere, Børsen har talt med: ikke ret meget.
Det er der flere grunde til.
“Det vælter ud over kanten med fysisk olie. Rørledningerne er fyldt helt op. Producenterne prøver at leje skibe, de kan opmagasinere olien på
Jan Bylov, oliestrateg i Jyske Bank
For det første er det den amerikanske WTI-olie, der tager de vilde prisspring nedad netop nu, mens den Brent-olie, danske virksomheder typisk er i nærkontakt med, ligger noget mere stabilt, omend lavt. WTI har rettet sig til en pris på lige omkring nul dollar, mens futures på Brent-olien stadig er oppe omkring 20 dollar – trods et fald på 5 dollar tirsdag formiddag.
“Der er stor forskel på WTI og Brent. På det amerikanske kontinent er der enorme fysiske problemer. Det vælter ud over kanten med fysisk olie. Rørledningerne er fyldt helt op. Producenterne prøver at leje skibe, de kan opmagasinere olien på, og at sende det videre til raffinaderiernes tanke, der er ved at være fyldt op. Derfor er prisen under ekstremt pres,” siger Jan Bylov, oliestrateg i Jyske Bank.
Han tilføjer, at i det omfang lagrene bliver ved med at stige globalt, og efterspørgselen er presset i bund af coronakrisen, kommer Brent-priserne også under større pres. Og de er da også faldet i dag.
“Men samfundet begynder forhåbentlig at åbne igen, så efterspørgselen vil stige, og det kombineret med aftalen mellem de olieproducerende lande om at sænke produktionen betyder, at når vi kommer hen på den anden side af sommer, så vil olieprisen tikke højere op,” vurderer Jan Bylov.
dollar nåede prisen for en tønde amerikansk råolie ned på mandag med levering i maj
Og så er vi ovre ved den næste faktor, der sørger for, at erhvervslivet i Danmark ikke kommer til at mærke den store forskel.
Mange af de store olieforbrugere, for eksempel transportselskaber, har nemlig risikoafdækket deres behov for Brent-olie i finansielle kontrakter, der rækker et stykke ud i fremtiden.
Og markedet ser en ret hurtig genopretning af oliepriserne. For eksempel ligger prisen på WTI’s oliefutures med levering i juni på godt 12 dollar tirsdag formiddag. Og ser man på november-futures, ligger prisen på omkring 30 dollar.
Jyske Bank vurderer, at Brent-olien rammer 35-40 dollar i andet halvår og 50 dollar i første kvartal af 2021.
“Vi har set historiens dårligste “timing” af en magtkamp mellem Saudi-Arabien og Rusland, men nu er Opec Plus-alliancen genforenet med en stærk aftale i både volumen og tid. De eskalerende olielagre, en svag oliepris og store prisudsving vil dominere indtil juni, men fra juli, når verden forventeligt begynder at åbne op igen, bliver oliebalancen vendt til underskud, så priserne stiger,” vurderer Jan Bylov.
Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, hæfter sig også ved, at mange storforbrugere af olieprodukter i Danmark har hedget sig, så olieprisfaldet ikke sætter sig som en én-til-én-gevinst.
Han understreger, at Danmark, som strukturelt set har en stor medicinalsektor, er isoleret fra meget af postyret på oliemarkederne, og han peger også på forskellene mellem WTI og Brent.
“Bevægelserne var i går udtalt i USA, mens nordsøolien lettere kan fyldes på tankskibe, og dermed forbedres opbevaringsmulighederne. Disse dynamikker vil samlet set betyde, at producenter er nødt til at begrænse olieproduktionen i den kommende tid for at balancere oliemarkedet. Det vil på sigt bane vejen for højere oliepriser, når efterspørgslen igen stiger efter coronakrisen,” skriver Andreas Østerheden i et nyhedsbrev.
Han tilføjer:
“Vi anbefaler fortsat ikke, at man er modig i det nuværende miljø, da usikkerheden generelt – og på oliemarkederne – ventes at fortsætte en tid endnu.”
