Smittespredningen går nu så stærkt, at coronapressemøderne nærmest står i kø. Sidst vi oplevede det, var i foråret, hvor dansk bnp på et par kvartaler faldt med 8,5 pct., det kraftigste fald i årtier. I starten af december blev coronarestriktionerne i Hovedstadsområdet skærpet en smule. En uge senere blev de store børn sendt hjem fra skole, samtidig med at restauranter og barer blev tvunget til at holde lukket i 38 kommuner. Få dage efter blev restriktionerne udvidet til at gælde yderligere 31 kommuner – og tirsdag i denne uge blev restriktionerne gjort landsdækkende. På pressemødet onsdag aften fandt statsminister Mette Frederiksen (S) trods de restriktioner, der allerede er sat i værk, en noget større hammer frem. Dansk detailhandel, bortset fra supermarkeder og apoteker, lukkes helt i en periode frem til efter nytår – og det samme sker for liberale erhverv.
Set fra et detailhandelsperspektiv er der tale om en voldsommere nedlukning end i foråret. I foråret var det kun storcentre, der tvangslukkede. De nye restriktioner kommer derfor også tydeligt til at kunne måles i dansk økonomi. Hvor store de økonomiske effekter bliver, afhænger dog i høj grad af, hvor længe restriktionerne kommer til at løbe. Hvis restriktionerne allerede stopper i starten af det nye år, er det sandsynligt, at meget af det forbrug, der ville være blevet foretaget mellem jul og nytår, bare skubbes nogle uger eller flyttes over på nettet. Men lykkes det ikke at få smittetrykket ned, så kan det også økonomisk blive en meget ubehagelig omgang.
