Da den franske økonom Olivier Blanchard, der er tidligere cheføkonom i IMF, i januar 2019 holdt en tale for den amerikanske økonomforening, satte han gang i det, som danske økonomer karakteriserer som et reelt paradigmeskifte – også i den måde danske økonomer tænker på.
Olivier Blanchards centrale observation er, at når renten er lavere end væksten i langt de fleste økonomier, og den ser ud til at blive ved med at være det længe endnu, er statsgæld ikke så farlig, som økonomer traditionelt har tænkt og sagt.
procentpoint kommer Danmarks statsgæld til at stige med i 2020, vurderer Finansministeriet
I januar 2019 var det budskab kontroversielt. I dag er der ikke mange, der ryster på hovedet af det, siger to tidligere overvismænd.
“Der er sket et nybrud i tankegangen. Rent økonomisk har diskussionen flyttet sig,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og tidligere overvismand.
Hvad Olivier Blanchard næppe havde forestillet sig i januar 2019 var, at hans tese kun lidt mere end et år senere allerede skulle testes.
Det er det, vi er i gang med nu. I de fleste lande er der udsigt til, at statsgælden i år stiger med mellem 10 og 15 pct. af bnp.
“Corona har presset os ud på et nyt territorium. Spørgsmålet er, om vi kommer tilbage til en eller anden finanspolitisk ortodoksi eller det var den begivenhed, der skulle til, for at man skifter paradigme,” siger Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og tidligere overvismand.
Hvad tror du?
“Jeg tror, der kommer en periode nu, hvor man ser mere afslappet på offentlig gæld,” siger Peter Birch Sørensen.
Niels Thygesen, formand for EU-Kommissionens vismandsinstitution Det Europæiske Finanspolitiske Råd, fortæller, at Olivier Blanchards tanker også har haft en påvirkning i Bruxelles.
“Det har smittet af. Det er blevet bemærket og absorberet. Selv i mere konservative kredse vil jeg mene, at holdningen i dag har ændret sig ift., hvordan man vurderede situationen efter finanskrisen,” siger Niels Thygesen.
“Jeg tror, der kommer en periode nu, hvor man ser mere afslappet på offentlig gæld
Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand
Derfor forventer han også, at det vil smitte af på, hvor højt EU-Kommissionen efter krisen løfter pegefingeren over for lande – som Danmark – hvor gælden er steget meget, men stadig er markant under de mest forgældede europæiske lande.
Men præcist hvor meget mere lempelige de europæiske toppolitikere vil være, er det interessante spørgsmål, mener Niels Thygesen.
Lige nu er EU’s budgetregler reelt suspenderet pga. krisen.
Niels Thygesen forklarer, at der er to forskellige holdninger i Bruxelles til, hvordan og hvornår man skal genaktivere de økonomiske spilleregler.
Den ene lejr – det nye paradigme – mener, at det vigtigste er at komme ud af tilbageslaget, og så må man se på gæld og underskud senere.
Den anden lejr er bekymret for, at en række lande allerede har så høj gæld og er så sårbare, at hvis man ikke allerede nu forsøger at vende udviklingen, så risikerer det at gå galt på et tidspunkt.
Niels Thygesen stiller sig et sted midt i mellem. På den ene side mener han, at det er vigtigt, at man ikke ender i samme sparepolitiske regime som efter finanskrisen, hvor også Danmark fik en påtale fra EU med krav om at nedbringe underskuddet i årene umiddelbart efter krisen – selvom der var langt til egentlige gældsproblemer i Danmark. På den anden side er man nødt til at sikre en eller anden forpligtelse til at få reduceret gælden over en lidt længere tidshorisont for de syv til otte lande, der har højest gæld.
