Hjælpepakker for mere end 76 mia. kr. og en krigskasse på 9 mia. kr. som finansministeren kan bruge løs af næste år. Pengene er strømmet ud af statskassen, siden coronakrisen ramte Danmark i marts.
“Der er ikke så overraskende en regning, der skal betales efter den her krise,” siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
Finansministeriet vurderer, at de mange penge, som coronakrisen koster, vil få den danske statsgæld til at stige fra 33,3 pct. af bnp i 2019 til 46,3 pct. i år.
Det er renteudgifterne til den markant øgede statsgæld, der er med til at slå et hul i kassen på længere sigt. Faktisk har Danmark nu efter 2030 ifølge Finansministeriets vurdering udsigt til 25 år i træk med underskud, der er så store, at det bryder med både vores egen budgetlov og EU’s finanspagt.
“Det er en udfordring, man er nødt til at tage alvorligt,” siger Torben M. Andersen.
“Der er ikke så overraskende en regning, der skal betales efter den her krise
Torben M. Andersen, tidligere overvismand
Går det som Finansministeriet spår, vil Danmark i 2050 for første gang nogensinde overskride EU’s krav om, at bruttogælden skal være under 60 pct. af bnp.
Også fra tre andre tidligere overvismænd er vurderingen, at udfordringen skal tages alvorligt, selvom den ligger mere end ti år ude i tiden.
“Det er vigtigt, at det ikke skrider yderligere,” siger Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og overvismand.
“Den øgede gæld betyder noget. Det gør, at man igen skal overveje, hvordan man håndterer situationen,” siger Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
Problemet med for store underskud efter 2030 er kaldt en hængekøjeudfordring. Og problemet er velkendt. Hængekøjeudfordringen dominerede lange perioder af den økonomiske debat i 2010’erne.
Det særlige er bare, at problemet faktisk stort set var gået i sig selv, inden coronakrisen ramte.
I vismændenes fremskrivninger var problemet helt væk på grund af opdaterede befolkningsprognoser og de reformer, politikerne gennemførte i 2010’erne.
I Finansministeriets fremskrivning fra sidste år var der stadig en hængekøje, men den var skrumpet så meget, at hængekøjeproblemet reelt var gledet ud af den økonomiske diskussion.
“Hængekøjen er genopstået. Fra at være næsten væk er problemet nu tilbage på grund af den opbygning af gæld, der sker,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og tidligere overvismand.
“Det er ikke noget, der skal tvinge os til at føre en meget stram finanspolitik
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand
Selvom reformer af folkepensionsalderen og efterlønsalderen har gjort, at statsfinanserne hænger sammen på langt sigt – også når vi lever længere – vil der mellem 2030 og 2050 være flere danskere, der går på pension end danskere, der træder ind på arbejdsmarkedet. I de år er de offentlige finanser i forvejen under pres, og det er det, som coronakrisen nu forværrer.
“Der opstår det paradoks, vi også levede med indtil for få år siden, hvor vi aflivede hængekøjen, at selvom finanspolitikken er holdbar, kan man have en periode med store underskud, der er i konflikt med de regler, vi er bundet af,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Ifølge Finansministeriets fremskrivning fra 31. august vil underskuddene i løbet af 2040’erne nå helt op på 1,5 pct. af bnp, hvilket er markant over budgetlovens nuværende grænse på 0,5 pct. af bnp.
Men nu opstår endnu et paradoks: Selvom de fire tidligere overvismænd, der tilsammen har bestredet overvismandsposten i 19 af de seneste 20 år, alle mener, at problemet er reelt, mener de ikke, at politikerne skal gøre alverden ved det. Endnu.
“Det er ikke noget, der skal tvinge os til at føre en meget stram finanspolitik,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Hvis der kommer en ny smittebølge, som kræver nye nedlukningerne og nye hjælpepakker, skal politikerne heller ikke tøve med at bruge pengene på det, mener Michael Svarer – selvom det gør problemet efter 2030 endnu større.
“Vi skal ikke gå i panik. Og der er i hvert fald ikke grund til at gøre noget nu. Der kan ske mange ting, inden vi kommer frem til det tidspunkt, hvor det begynder at blive kriminelt,” siger Michael Svarer.
Han mener ligefrem, at en mulighed er foreløbigt at lukke øjnene lidt for problemet.
“Det er vigtigt, at det ikke skrider yderligere
Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand
“En strategi er at vente og se, om hængekøjen bliver ved med at være der, eller om den forsvinder i takt med, at vi nærmer os 2030,” siger Michael Svarer.
Med det sigter han især til én ting: Finansministeriet lægger til grund, at renten på en tiårig dansk statsobligation stiger fra 0,5 pct. i 2025 til 4 pct. i 2050. Men hvornår og hvor meget renten stiger er et stort spørgsmålstegn, der deler økonomerne. Hvis renten ikke stiger så meget, som Finansministeriet forudsætter, skal der betales færre renter af gælden, og så bliver hængekøjeproblemet mindre.
På den ene side siger du, at man ikke skal negligere problemet, på den anden side siger du også, at man ikke skal gøre noget ved det. Kan man egentlig godt mene begge dele?
“Jeg kan godt se det,” erkender Michael Svarer.
Problemet er bare, forklarer han, at underskudsberegningerne er usikre, og derfor skal man ikke stole blindt på dem.
Og når problemet ligger ti år ude i fremtiden, og statsfinanserne i øvrigt er sunde, er der ikke grund til at sende dansk økonomi på hestekur som efter finanskrisen og afbetale coronagælden i en fart.
“Det afgørende kriterie er, at finanserne er holdbare. Så er hængekøjen et sekundært problem,” siger Peter Birch Sørensen.
Han mener, at regeringen som en start bør lempe underskudskravet i budgetloven fra 0,5 pct. af bnp til 1 pct. af bnp, som Danmark gerne må uden at bryde med EU-reglerne. Det vil få problemet til at skrumpe, så det i stedet for 25 år med for store underskud, er de 15 år mellem 2035 og 2050, der er problemet.
Både Michael Svarer og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen støtter idéen.
procentpoint kommer Danmarks statsgæld til at stige med i 2020, vurderer Finansministeriet
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger også på, at man kan flytte beskatningen af pensionsformuerne frem til det tidspunkt, hvor pengene bliver indbetalt, i stedet for først når de bliver udbetalt. Det vil – selvom han af andre grunde ikke synes, at det er en god idé – med et fingerknips fjerne problemet.
“Det illustrerer, hvor fiktivt problemet egentlig er,” siger han og erkender dog også, at han kun skitserer den halve vej ud af problemerne ved at foreslå en model, han ikke en gang selv synes er en god idé.
“Jeg synes ikke, at man skal gøre noget drastisk nu. Men jeg kan ikke se den nemme udvej,” siger Whitta-Jacobsen.
Men måske skal økonomerne også først lige vænne sig til tanken om, at hængekøjen nu er et problem igen.
I coronakrisens tidlige dage anbefalede de fire tidligere overvismænd i et fælles debatindlæg, at politikerne skulle skrue markant op for krisehjælpen og være villige til at låne op til 300 mia. kr. til en hjælpefond. Det forslag blev ikke til noget, men det ville have gjort hængekøjen efter 2030 dybere og ført til, at Danmark tidligere ville forbryde sig mod EU’s gældskrav.
“Dengang havde vi ikke tænkt på hængekøjen. Der tænkte vi på, at vi har overholdbarhed og på den måde råd til det. Hængekøjen er et andet problem, som jeg ikke var fuldt opmærksom på på det tidspunkt,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at svare på, om han mener, at hængekøjen er et problem, om det er noget regeringen vil adressere, når den fremlægger en langsigtet økonomisk plan, eller om han støtter en lempelse af underskudskravet i budgetloven. I stedet oplyser Finansministeriet, at regeringen i det nye folketingsår vil præsentere sit forslag til en revision af budgetloven.
