Boligprisstigninger tæt på tocifrede, faldende renter, høje indkomster og en stigende urbanisering har drevet efterspørgslen på boliger op de seneste år og særligt i de store byer i Danmark. Og lige bagved boligprisen følger friværdien, der er et udtryk for den nuværende boligværdi minus gælden i boligen. Friværdien i danskernes boliger er tilsammen 2022 mia. kr. Det beløb har aldrig været højere.
Men hvordan er friværdien fordelt ud på landsplan? Bevæg dig rundt i de rekordhøje friværdier og find ud af, hvilken kommune der har de højeste friværdier, og hvor de er lavest.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik steg friværdien i gennemsnit 80.000 kr. på landsplan i 2020.
“De største friværdistigninger, ser vi jo typisk i de dyre boligområder. Det er i København og nord for København og de store byer generelt. Men zoomer vi ind på coronaperioden her det seneste års tid, har der været stigende friværdier over hele landet,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Der er ingen tvivl om, at det er boligejerne i de store byer og de omkringliggende kommuner, der set den største stigning i friværdi. Men hvorfor stiger priserne mere i byerne end på landet?
“Der er flere faktorer, der forklarer prisudviklingen. En vigtig faktor er urbaniseringstendensen, som der har været gennem efterhånden rigtig mange år, hvor danskerne har søgt mod de store byer, særligt i området omkring København. Kigger man mod landkommunerne, så er der rigtig mange, der har oplevet et faldende befolkningsgrundlag. Det betyder enormt meget for efterspørgslen, som nogle steder bliver styrket af urbaniseringen. Og modsat, hvor der er fraflytningerne, er der knap så meget efterspørgsel.”
De seneste fem år er det Region Hovedstaden og Region Sjælland, der med stigninger på hhv. 25 og 23 pct., har oplevet de største prisstigninger på huspriser. Region Nordjylland har med 16 pct. set den mindste stigning af Danmarks fem regioner. Det viser tal fra Boligmarkedsstatistikken.
Udover urbanisering peger Christian Hilligsøe Heinig på lave renter som forklaring på de store prisstigninger.
“Det er en vigtig forklaring på den enormt store polarisering, der er sket på boligmarkedet, fordi når renterne nu er meget lave, så er man mere villig til at betale en højere pris, fordi det koster ikke så meget mere at servicere den ekstra gæld.”
Det seneste år er prisen på ejerlejligheder steget 11,7 pct. i gennemsnit, mens villaer og rækkehuse er steget 9,2 pct. på landsplan. Det viser tal fra Boligsiden.
I en prognose fra marts forventer Nationalbanken, at de danske huspriser vil være stige med yderligere 9,7 pct. i år i forhold til sidste år.
