2.022.000.000.000 kr. eller 2022 mia. Så meget er den samlede friværdi hos de danske boligejere, hvis de alle solgte deres bolig for det beløb, den i dag er værd. Boligværdien i Danmark er på 4012 mia., mens gælden ligger på 1990 mia. kr. Trækker du de to tal fra hinanden, får du den rekordhøje friværdi, der er et udtryk for den nuværende boligværdi minus gælden i boligen.
En af dem, der har oplevet, at friværdien har taget et ordentligt hop, er Søren Stig Stephansen. Han købte hus i Åbyhøj ved Aarhus i marts 2019, og på bare to år er boligen steget mere end 1 mio. kr.
“Jeg kommer til at tjene ca. 1,3 mio. kr. De kommer lige ned i lommen
Søren Stig Stephansen, boligejer i Åbyhøj ved Aarhus
“Det var udbudt til 3,2, og vi fik det til 2,6 mio. kr., hvilket var helt vildt, men huset havde ligget til salg i lang tid. Når vi er helt færdige med at renovere, tror jeg, det er 4,2 mio. kr. værd. Og så har jeg proppet lidt over 200.000 i den selv og skal nok til at smide lidt mere i den, så jeg kommer nok til at tjene ca. 1,3 mio. kr. De kommer lige ned i lommen. Det er fuldstændig vanvittigt”, siger Søren Stig Stephansen, der er fugemontør og delvist selv har stået for renoveringen.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik steg friværdien i gennemsnit 80.000 kr. på landsplan i 2020. Friværdierne er “pisket i vejret,” som Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, siger det, fordi boligpriserne er steget.
“Noget af det, der kendetegner en økonomisk krise, er bekymringer for fremtiden, og så holder man igen med boligkøb. Den tendens har vi ikke set under coronakrisen. Tværtimod har handelsaktiviteten været rekordhøjt,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Tal fra Boligsiden viser, at prisen på villaer og rækkehuse er steget 9,2 pct. i gennemsnit det seneste år. Ejerlejligheder er steget 11,7 pct.
Selvom friværdien sidder fast i murstene, kan det godt vise sig i forbruget, forklarer Christian Hilligsøe Heinig.
“Boligejerne føler sig rigere, når boligpriserne stiger, og ens friværdi også stiger. Og så bliver man lidt mere villig til at lukke op for pengepungen og give sig i kast med forskellige projekter.”
Christian Hilligsøe Heinig siger dog, at forbrugseffekten af den stigende friværdi kommer langsomt snigende.
Der vil ikke blive tale om et pludseligt boom i forbruget, som vi eksempelvis så det, da de indefrosne feriepenge blev udbetalt i efteråret, og som flere økonomer spår, vil ske igen, når de resterende feriepenge, der kan udbetales nu, kommer ud i forbrugernes hænder.
“I øjeblikket bliver pengene især geninvesteret i boligmarkedet, fordi der ikke er så meget andet, man kan bruge penge på. Køb af ny bil er også oplagt, når man kan få adgang til billigere finansiering” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Den tendens bakkes op af Søren Stig Stephansen i Aarhus, der planlægger at putte sin ekstra friværdi tilbage i boligmarkedet.
“Enten så investerer vi i en ny ejendom, eller også køber vi et sommerhus, som vi kan renovere og leje ud nogle måneder om året,” siger han.
Det er i høj grad også boligejerne, der trækker det længste strå, når der kommer til at fastsætte prisen på boligerne i øjeblikket.
I fjerde kvartal 2020 blev der i gennemsnit givet prisnedslag på 4,5 pct. for et typisk hus i Danmark, viser tal fra Finans Danmark. Det er det laveste i 14 år.
“Det vidner om, at det er et benhårdt marked, hvor der ikke er den samme forhandlingsmulighed, som der har været før. Og det er vigtigt at være bekendt med, hvis du går ind på boligmarkedet som førstegangskøber. Lige nu står vi i sælgers marked,” siger Anders Overvad, boligøkonom i Arbejdernes Landsbank.
Uden at sætte et konkret tal på effekten er Anders Overvad enig i, at de stigende friværdier løfter forbruget.
“Når danskerne ser deres formue vokse, så giver det mulighed for at øge forbruget.”
