Det danske boligmarked er rødglødende med så høje prisstigninger, at det er afgørende, at boligskattereformen ikke bare bliver udskudt endnu en gang, men derimod gennemføres efter planen i 2024.
Ellers er der brug for at dykke dybt i værktøjskassen efter nye stramninger, der kan stabilisere boligmarkedet, som lige nu ser ud til atstige med voldsomme 9,7 pct. på bare ét år.
“Det vil være med til at stabilisere boligmarkedet, og det er der brug for
Lars Rohde, direktør i Nationalbanken
Sådan lød den krystalklare advarsel fra Nationalbankens direktør, Lars Rohde, da han fremlagde bankens nye økonomiske prognose onsdag formiddag.
“Vi er ikke frygtsomme, men vi er agtpågivende. Og vi noterer os, at der har været en relativt kraftig stigning og specielt over det seneste år. Og vi noterer os også, at den er relativt bredt funderet, men især har ramt ejerlejligheder i København og Aarhus,” siger Lars Rohde.
Han understreger, at Nationalbanken følger de kraftigt stigende priser tæt. Indtil videre kan man godt forklare meget med lave renter og høje indkomster. Men det er til kanten, og Folketinget har et stort ansvar nu, mener Nationalbankens direktør.
“Noget af det, vi lægger meget vægt på, er, at den skattereform på ejerboligmarkedet, der blev vedtaget i 2017, og som gentagne gange er blevet udsat, faktisk træder i kraft. For når vi får den implementeret, så har vi et system, hvor skatterne går op, når boligpriserne går op, og skatterne går ned, når boligpriserne går ned,” siger Lars Rohde.
pct. Så meget vurderer Nationalbanken, at huspriserne kommer til at stige fra 2020 til 2021
Han tilføjer:
“Det vil være med til at stabilisere boligmarkedet, og det er der brug for. Hvis vi modsat får endnu en udskydelse, så er der behov for at se på, hvad der ellers er i værktøjskassen.”
Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea Kredit, er enig.
“Der er grund til at have bekymringsrynker om boligmarkedet i øjeblikket. Det er steget rigtigt kraftigt under den økonomiske nedtur. Når det nye boligskattesystem bliver implementeret, må man forvente, at det har en dæmpende effekt på boligpriserne, så udsvingene bliver mindre,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Faktisk skulle boligskattereformen gælde allerede fra i år, men store problemer med at skabe nye, præcise ejendomsvurderinger fik sidste efterår skatteminister Morten Bødskov (S) til at udskyde reformen til 2024.
Det nyeste skøn er, at vurderingerne så småt begynder at ramme husejernes indbakker denne sommer, men lejlighedsejere får først deres vurderinger langt senere, og det er et åbent spørgsmål, om den tidligere bagkant i 2022 stadig gælder. Hvis tidsplanen skrider igen, kan det udsætte skattereformen, som det altså skete sidste år.
Lise Nytoft Bergmann understreger, at der findes andre værktøjer, hvis skattereformen må endnu en tur på is.
Den seneste håndfuld år er der strammet op tre gange, blandt andet med et udbetalingskrav på 5 pct., strammere vurdering af rådighedsbeløb, når boligejere vælger variabel rente, samt et farvel til de mest risikable låneformer for familier med høj gæld i forhold til indkomst.
“Hvis man skulle gøre mere, kan et oplagt håndtag være at sætte et højere udbetalingskrav end de 5 pct. Sådan er det også andre steder i Europa,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Hun tilføjer, at boligejerne ikke har samme gældsbyrde i dag som under boligboblen for 15 år siden.
“Men den største bekymring i øjeblikket er, hvor meget ravage en rentestigning kan lave. Og den frygt er ikke blevet mindre i 2021, hvor inflationsforventningerne er steget.”
Det var ikke muligt onsdag at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov (S) til Lars Rohdes advarsel.
