ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nykredit opjusterer prisprognose for glohedt boligmarked: “Jeg kan næsten ikke komme i tanke om et bedre tidspunkt at sælge på”

Priserne stiger fortsat på somemrhuse, huse og ejerlejligheder og for sælgerne er det svært at se noget skidt i udviklingen. Køberne derimod skal tænke sig ekstra goidt om.
Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Priserne stiger fortsat på somemrhuse, huse og ejerlejligheder og for sælgerne er det svært at se noget skidt i udviklingen. Køberne derimod skal tænke sig ekstra goidt om. Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Det går godt på det danske boligmarked. I en ny prognose fra Nykredit opjusteres forventningerne til prisudviklingen på boligmarkedet. Det er godt nyt for sælgerne, men for køberne er der god grund til at tænke sig ekstra godt om, inden man erhverver en ny bolig.

Nykredit forventer, at huspriserne stiger med 2,5 pct. i år, mens priserne på ejerlejligheder på landsplan forventes at stige med 3,2 pct. Salget af sommerhuse har i 2020 været historisk højt, og udbuddet er faldet markant, hvilket har sat gang i prisstigninger, og Nykredit forventer, at sommerhuspriserne stiger 6,8 pct. i 2020 på landsplan.

“Vi forventer, at boligmarkedet fortsat har relativt høj fart på hen over de kolde måneder. De seneste ugers faldende boligrenter koblet med den fart, som salget af huse og ejerlejligheder har på, skal nok sørge for, at danskernes lyst til boligkøb fortsætter på et højt niveau,” siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit.

I årets første ni måneder er der solgt næsten 70.000 boliger i Danmark, hvilket er ca. 10.000 flere end samme periode sidste år.

“Det er intet mindre end imponerende i en tid med både sundhedsmæssig og økonomisk usikkerhed,” siger Mira Lie Nielsen.

Ekstremt lavt udbud

Fremadrettet kan det være, der bliver lidt mindre gang i boligsalget, men det skyldes så primært, at udbuddet er ekstremt lavt og det kan dermed være svært at finde et passende hus eller lejlighed.

“Der kommer fortsat overraskende få, nye boliger på markedet. Det er mildest talt forbløffende, at det er boligsælgerne, og ikke boligkøberne, der tøver i en situation med økonomisk usikkerhed. Det lave udbud må forventes at lægge en lille dæmper på de ellers imponerende salgskurver,” siger Mira Lie Nielsen.

Investor
Udbudspriserne stikker af: “Huse sættes i dag til salg for de højeste priser nogensinde”

Spørgsmålet er så, hvordan sælgerne og køberne kan forvente priserne udvikler sig, og hvordan de skal forholde sig i det nuværende marked.

Mira Lie Nielsen har et råd til dem, der planlægger at sælge, og til dem der planlægger at købe bolig.

Jeg kan næsten ikke komme i tanke om et bedre tidspunkt at sælge på

Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker Nykredit

“Jeg kan næsten ikke komme i tanke om et bedre tidspunkt at sælge på. Jeg ved godt, at ledigheden er steget, men den stigende ledighed har ikke ramt boligkøberne, og sælger man, så står man rigtig godt, for udbuddet af boliger er ekstremt lavt. Overvejer du at sælge, så er det et rigtig godt tidspunkt,” siger Mira Lie Nielsen.

Købere skal tænke langsigtet

For køberne er det jo så ikke specielt rart at vide, at det er sælgers marked. Køberne skal derfor tænke sig ekstra godt om, før de køber, siger Mira lie Nielsen.

Det er ikke fordi jeg tror, at priserne kommer til at falde kraftigt, men man køber på et tidspunkt, hvor priserne er steget en del

Mira Lie Nielsen

Et mål for, hvor robust boligmarkedet er, er boligbyrden, der er et mål for, hvor stor en andel af indkomsten efter skat en gennemsnitlig familie med børn skal betale til boliglån og -skatter.

Her viser analysen fra Nykredit, at boligbyrden er faldet til et niveau, der ligger under det historiske gennemsnit for alle regioner i landet. Andre parametre der viser, at boligmarkedet er solidt er, at stadig flere er gået over i fastforrentede lån, og så er beskæftigelsen stadig høj og ledigheden lav trods krisen.

“Hjælpepakkerne, som regeringen indførte, har været med til at holde hånden under arbejdsmarkedet og indkomsten, således at der siden maj har været en væsentlig fremgang i beskæftigelsen, så denne i august blot lå 1 pct. under samme måned sidste år,” siger Mira Lie Nielsen og fortsætter:

“Det er ganske stærkt set i lyset af det tilbageslag, økonomien har været igennem, og skal ses som en del af forklaringen på, hvorfor krisen ikke har ramt boligmarkedet som frygtet.”

Prisstigninger i alle kategorier

Tager man temperaturen på huse, ejerlejligheder og sommerhuse er Nykredits konklusion følgende.

Huspriser:For huspriserne gælder det, at fra juni til september har salget af huse hver måned ligget 18-24 pct. højere end samme måned i 2019.

I 2020 forventes samlet set prisstigninger på 2,5 pct. drevet af en fortsat salgsaktivitet i den høje ende, faldende renter og et lavt udbud. Stigningerne er bredt funderet på tværs af landet, men med en overvægt i Hovedstadsområdet. Nykredit forventer, at stigningstakterne falder til et lavere niveau fra fjerde kvartal og igennem 2021 som følge af et forventet stigende udbud i 2021 samt øget usikkerhed knyttet til, hvad anden coronabølge, der for tiden hærger Europa, bringer af økonomisk konsekvens for Danmark.

Ejerlejligheder:Det er markedet for huse og sommerhuse, der har taget de fleste overskrifter i år, omend Nykredit påpeger, at ejerlejlighedsmarkedet også har udviklet sig overraskende godt.

På trods af, at ejerlejlighedssalget hang lidt længere i bremsen efter nedlukningen i foråret, ser det i 2020 ud til at nærme sig niveauet fra 2017, der var året med højeste antal handler siden finanskrisen, vurderer Nykredit.

I 2020 forventes en stigning på 3,2 pct., mens priserne i 2021 forventes at stige med 3 pct.

Sommerhuse:På boligmarkedet har sommerhussalget været den helt store historie i år, og det skyldes naturligt nok, at folk ikke kan rejse og derfor skal være i Danmark, og så skal man have et sted at tage hen med familien.

Nykredit forventer, at sommerhusmarkedet slår salgsrekord i år, hvilket medvirker til prisstigninger på samlet 6,8 pct. Handelstal fra tredje kvartal indikerer, at salgsniveauet allerede er på vej ned til mere moderate – dog fortsat relativt høje – niveauer. Nykredit tror ikke, at danskerne er færdige med at købe sommerhuse, så de næste år også byder på relativt høje salgsniveauer – dog et godt stykke under niveauet for 2020. Priserne forventes at stige med 6,5 pct. i 2021 og med 3,4 pct. i 2022.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis