Hvis man er bekymret for, om Nationalbanken har svært ved at finde de astronomisk høje beløb, der skal til for at finansiere hjælpepakker til genopretningen af dansk økonomi, så skal man tage et dyk i tallene. Her står det klart, at pengene vælter ind i kassen. De seneste to måneder har man i Havnegade skovlet minimum 128 mia. kr. hjem til statskassen gennem udstedelse af statsobligationer, skatkammerbeviser og commercial paper (kortfristet gæld i fremmed valuta).
Onsdag oplevede man den største efterspørgsel efter danske skatkammerbeviser siden 2012, hvor euroen var ved at kollapse under gældspukler i Italien, Grækenland og Spanien. Onsdag kom der bud fra investorer på 33,2 mia. kr. Nationalbanken takkede ja til 11,6 mia. – omkring en tredjedel. Skatkammerbeviser er korte obligationer med en løbetid på op til 12 måneder.
Kilde: Nationalbanken
Netop det høje bud kan give anledning til mere ro i maven, fortæller Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
“Det understreger billedet, som vi har set fra de seneste auktioner, om at interessen for at købe danske papirer virkelig er kommet tilbage. Det virker, som om at der er kommet mere gang i markedet med større efterspørgsel. Det er godt, for der var lige et tidspunkt tilbage i marts og april, hvor man var begyndt at blive lidt bekymret,” siger han.
Også Finansminister Nicolai Wammen ser lyst på finansieringen af hjælpepakker oven på onsdagens auktion.
“Det er meget positivt, at der er kommet godt gang i salget af statspapirer. Heldigvis har vi et godt udgangspunkt for at finansiere hjælpepakkerne, idet vi har en meget lav offentlig gæld og er et af de få lande, som har en AAA-vurdering fra samtlige af de store kreditvurderingsbureauer. Dette er resultatet af manges års ansvarlig økonomisk politik, som giver plads til, at vi prioriterer hjælpepakker, uden at det sår tvivl om holdbarheden af de offentlige finanser. Derfor er det ikke overraskende, at der er god efterspørgsel efter danske statspapirer,” siger Nicolai Wammen.
mia. kr. kom der bud på på onsdagens auktion på skatkammerbeviser
I april begyndte Nationalbanken for første gang i mere end ti år at låne i andre valutaer end den danske krone. Dermed brød man med en mangeårig politik om kun at finansiere statens driftsudgifter med lån i kroner, fordi man tvivlede på, at der var investorer, der vil og kan låne Danmark penge nok i kroner. Det har der til gengæld været i udlandet, og statens udenlandske låntagning voksede med over 80 mia. kr. i april, hvor valutareserven samtidig blev opskrevet med 78,8 mia. kr.
Det betyder, at staten har optaget størstedelen af den nystiftede gæld i såkaldte “commercial papers”, der ligesom de såkaldte skatkammerbeviser er gæld med en løbetid på op til 12 måneder, men er hentet direkte hos investorerne som store firmaer, lande og pensionskasser og udstedt i en anden valuta end kroner.
Ser man nærmere på skæringsrenten, der er den højeste rente, som man har været villig til at udstede til, ved onsdagens auktion af skatkammerbeviser, så falder den en anelse fra -0,41 pct. for to uger siden og til -0,44. Men det er stadigvæk langt fra den officielle indskudsbevisrente, der i øjeblikket ligger på -0,60 pct. Traditionelt handles skatkammerbeviserne til rentesatser på niveau med indskudsbevisrenten, så man har givet investorerne en klækkelig rabat for at lokke dem til. Men det er en naturlig konsekvens af omstændighederne på de finansielle markeder, fortæller senioranalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.
“Det er en naturlig konsekvens, at man bliver nødt til at låne til en lidt højere rente, når man ser på lånebehovet. Vi kommer fra en situation, hvor de offentlige finanser nærmest har været ekstraordinært sunde de seneste år, til en situation, hvor vi skal låne en masse penge på den korte bane, og så er det ikke unaturligt, at det sker til en lidt højere rente,” siger han og fortsætter:
“For den almindelige dansker og statsbudgettet er det ikke noget, der får regnskabet til at vælte.”
