Efter mere end et årtis pause begyndte staten i april at hente milliardstore lån i udlandet for at finansiere krisepakker til erhvervslivet og lønkompensation til danskerne. Det kommer til at koste bankerne flere hundrede millioner kroner i udgifter, som de ellers ikke ville have haft, vurderer cheføkonom i Lån & Spar Bank Kai Lindberg.
“I det omfang staten låner i udlandet (i andre valuta end kroner,red.), så kommer bankerne til at betale,” siger cheføkonomen.
Alene i april lånte Nationalbanken 80 mia. kr. i udlandet, og ifølge Lindberg vil det koste bankerne omkring 600 mio. kr. på årsbasis, så længe lånene ikke er tilbagebetalt.
Lånene, der primært er hentet i dollar, bliver i første omgang sat ind på Nationalbankens valutareserve, inden de veksles og placeres på statens konto. Den manøvre udvider Nationalbankens balance, og så er bankerne forpligtiget til at sætte flere penge ind i Nationalbanken for at balancen skal stemme, og det koster, fordi indskud i Nationalbanken forrentes med en minusrente på 0,6 pct.
Dermed tjener Nationalbanken på, at der hentes krisefinansiering i udlandet, men Danmarks centralbank henter endnu flere minusrenter på de penge, staten låner i almindelige statspapirer i kroner. I hvert fald så længe de ikke er blevet brugt til at betale for krisetiltag, men står parkeret på statens konto i Nationalbanken, påpeger Lindberg.
Nationalbanken har ikke underskud, fordi staten betaler for at have kontanter stående på sin konto, vurderer Kai Lindberg, der understreger, at Nationalbanken umiddelbart er “den eneste vinder”, når staten skal låne hundrede milliarder til krisepakker.
“De (staten,red.) sætter jo penge ind til en markedsbestemt negativ rente på 0,6 pct., og så kan Lars Rohde prale af sit resultat igen,” siger Lån & Spars cheføkonom.
Statens konto voksede i april med 40 mia. kr. til 174 mia. kr., da Nationalbanken var hurtigere til at låne penge, end regeringen kunne nå at bruge dem.
