Når Nationalbanken fremover skal vurdere, hvordan det går i dansk økonomi, kan de skæve til et nyt usikkerhedsindeks, som er lavet på baggrund af 1,2 mio. Børsen-artikler fra de seneste 20 år.
Indekset, der bliver offentliggjort tirsdag, kan ifølge Nationalbanken forklare en del af faldet i virksomhedernes lyst til at investere og hyre nye medarbejdere under bl.a. corona- og gældskrisen.
“Vi er interesserede i at kunne måle usikkerhed, fordi vi mener, at det selvstændigt kan påvirke økonomien. Det får vi en målestok for i det her indeks,” siger Thais Lærkholm Jensen, chef for data analytics and science i Nationalbanken.
Mens der internationalt eksisterer lignende indeks og nøgletal, herunder f.eks. VIX-indekset – populært kaldet frygtens indeks – der måler usikkerheden på de finansielle markeder, er Nationalbankens indeks det første af sin art i Danmark.
“Det er en god måde at kigge ind i maskinrummet af dansk økonomi. Når man kan se, hvad der sker i økonomien, kan man også bedre begynde at tilrette tiltag og anbefalinger på baggrund af det,” siger Thais Lærkholm Jensen.
Indekset viser, at coronakrisen har fået usikkerheden til at skyde gevaldigt i vejret, så den i andet kvartal nåede det næsthøjeste niveau i dette årtusind. Kun under gældskrisen i 2011 og 2012 var usikkerheden større end i foråret.
“Usikkerheden i år har påvirket investeringslysten,” siger Thais Lærkholm Jensen.
“Det bliver en god måde at kigge ind i maskinrummet af dansk økonomi
Thais Lærkholm Jensen, chef for dataanalyse, Nationalbanken
Helt præcist viser beregninger fra Nationalbanken, at usikkerhedsindekset kan forklare 0,9 procentpoint af investeringsfaldet i andet kvartal. Det er lidt mindre, end Nationalbanken havde forventet, og også mindre end under gældskrisen, hvor indekset kan forklare 1,6 procentpoint af investeringsfaldet alene i tredje kvartal 2011.
“Da vi stod på toppen af gældskrisen, var vi mere usikre på, om det gik den ene eller anden vej. Der kunne vi ende i vidt forskellige scenarier,” forklarer Thais Lærkholm Jensen og peger også på, at i modsætning til gældskrisen skyldtes investeringsfaldet i foråret ikke kun usikkerhed, men også at økonomien lukkede ned, og kunderne stoppede med at ringe.
procentpoint af investeringsdykket i andet kvartal 2020 kan usikkerhedsindekset forklare
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, og Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit, er begejstrede for det nye indeks, som de især mener har en styrke ved at kunne give hurtig information om, hvordan det går i dansk økonomi, og ikke mindst en pejling af, hvordan investeringsaktiviteten, der først ligger officielle nøgletal for meget senere, udvikler sig.
“Under coronakrisen har vi set, at der er kommet mange nye hurtige indikatorer, fordi de almindelige økonomiske nøgletal er for lang tid om at komme, når man er i kriser, der bevæger sig så hurtigt som coronakrisen,” siger Las Olsen, der forventer, at han især vil bruge indekset, når det viser større ændringer og dermed kan signalere, at et vendepunkt kan være på vej.
Troels Kromand Danielsen siger, at det er centralt, at man også dykker ned i årsagen til usikkerheden, hvis man skal bruge det til at tilrettelægge den økonomiske politik. Og så ser han en konkret udfordring ved indekset:
“Hvis jeg skal bruge indekset, så skal jeg have for øje, at flere af artiklerne kan være skrevet med afsæt i mine analyser og påstande, og hvis jeg så begynder at tolke på et indekstal, som er genereret med afsæt i mine pointer, så kan det begynde at gå lidt i ring,” siger han.
Det er økonomerne Mikkel Bess, Erik Grenestam, Alessandro Martinello og Jesper Pedersen fra Nationalbanken, der har lavet det nye indeks, som Nationalbanken fremover vil udgive som et fast nøgletal.
