Da jeg læste økonomi og arbejdede som student i Danmarks Statistik i starten af 1990’erne, var den store statistiske bibel Årbogen suppleret af Statistisk Tiårsoversigt, hvor man kunne følge udviklingen over tid. Dengang blev hurtige statistikker trykt på papir og sendt med dagspost. I det hele taget blev nøgletallene først offentliggjort lang tid efter de underliggende økonomiske ændringer. Først i 1988 var man begyndt at offentliggøre kvartalsvise bnp-tal, så udviklingen i økonomien kunne følges i løbet af året, men tallene blev ikke tillagt stor vægt før langt op i 1990’erne.
“Det er skruet op for de økonomiske kortsigtsindikatorer
Siden starten af 1990’erne er der sket meget med den økonomiske statistik. Behovet for at kunne følge den helt aktuelle udvikling er steget. Nationalregnskabstal offentliggøres nu ikke blot på kvartalsbasis; allerede 1,5 måned efter kvartalet udløb, har vi første bud på væksten. Samtidig offentliggøres utallige hurtigere økonomiske indikatorer.
Her i coronakrisen er der skruet op for behovet for økonomiske kortsigtsindikatorer. Med et smittetryk, der ændres fra uge til uge, og restriktioner, der følger pandemiens udvikling op og ned, er det ikke nok at vide, hvad der skete for et par måneder siden. Vi skal også have indsigt i økonomien lige her og nu.
Danmarks Statistik har derfor udviklet en værktøjskasse med eksperimentel statistik. Men Danmarks Statistik står ikke alene; Danmarks Nationalbank har også skruet op for ambitionsniveauet. Nationalbanken har udviklet statistiske modeller til at belyse den helt aktuelle udvikling. Med Nationalbankens såkaldte nowcast-model havde vi allerede i midten af tredje kvartal en fin fornemmelse af, at kvartalet ville byde på meget høj vækst. Samme indikator peger også på positiv vækst her i fjerde kvartal.
Som supplement har Nationalbanken nu også udviklet et usikkerhedsindeks, som med udgangspunkt i Børsens artikelarkiv og en pæn portion avanceret matematik belyser sammenhængen mellem den usikkerhed, der kommer til udtryk i Børsens artikler, og den faktiske økonomiske udvikling i form af investeringsaktiviteten og beskæftigelsen.
Nationalbankens analyser viser, at man ved at følge nyhedsdækningen af dansk økonomi og erhvervsliv kan uddrage ret præcis viden om, hvad der sker makroøkonomisk her og nu. Det øger vores forståelse af økonomiens aktuelle tilstand, og tja, så er det da også meget rart at vide, at når man læser avis, så gør det faktisk én en smule klogere.
