Finansloven for 2021 er en coronafinanslov. For at sikre, at dansk økonomi kommer så skånsomt som muligt gennem krisens kommende faser, trædes der på den finanspolitiske speeder i et forsøg på at holde beskæftigelsen kunstigt oppe.
I en økonomi i krise giver det god mening midlertidigt at stimulere beskæftigelsen via finanspolitikken, hvis der ellers er finanspolitisk frirum, og det er der i Danmark. Dermed mildnes krisen – og vejen ud af krisen bliver nemmere. I det lys giver det mening at operere med et solidt underskud på de offentlige finanser næste år.
“I en økonomi i krise giver det mening midlertidigt at stimulere
På den længere bane kræver stigende beskæftigelse imidlertid øget arbejdsudbud. Regeringens samlede økonomiske politik trækker imidlertid arbejdsudbuddet ned, så hvor jobeffekten af regeringens valg i 2021 og måske også 2022 er positiv, vil den efterfølgende gå i solidt minus.
Ud over at regeringens politik svækker økonomien på længere sigt, kan man stille spørgsmålstegn ved de konkrete stimuli. De er karakteriset ved at stimulere det forkerte sted og ved at skævvride økonomien til fordel for bestemte sektorer.
Et vigtigt element i finansloven er, at Boligjobordningen udvides. Når vi taler boligdelen af ordningen, giver det ingen mening. Byggeriet er tættere på overophedning end krise. Bygge- og anlægssektoren stimuleres endda ikke kun via Boligjobordningen, det sker også via tilskud til grønne investeringer og miljøoprydningsindsatserne.
Det er nemmere at forsvare servicedelen af ordningen – men sektorspecifik støtte er generelt en uskik, da økonomien skævvrides. Det gælder også tilskuddet til oplevelsesindustrien – tilskud, som i den foreslåede form let kan blive et bureaukratisk mareridt, som reelt ikke gavner sektoren.
Oplevelsesindustriens problem er selve pandemien, tilskud trækker ikke sektoren ud af krisen. Hvis man ville gavne sektoren, kunne man i stedet have valgt at time udbetalingen af den sidste portion feriepenge, så det var afstemt efter, når coronarestriktionerne blev fjernet. Hvis det mere handler om at hjælpe socialt udsatte, ville det i højere grad komme dem til gavn med en indkomstoverførsel, så de selv kunne vælge, hvad pengene skulle bruges til.
