Titusinder af ansatte i dansk industri kæmper i disse måneder for at beholde deres arbejde, og det smitter af på de lokale lønforhandlinger mellem ledelse og tillidsmænd, hvor lønstigningerne lander på det laveste niveau i mindst tre årtier – og muligvis endnu længere tilbage.
Dansk Industri (DI) har bedt medlemsvirksomhederne om at indberette resultatet fra de lokale lønforhandlinger og de første indberetninger viser, at i 40 pct. af forhandlingerne er det endt med en nulløsning, og det betyder rekordlave samlede lokale lønstigninger på 0,84 pct. i gennemsnit.
pct. er der aftalt i lønstigning ved de lokale lønforhandlinger i industrien
“Det er det laveste niveau siden 1991, så det er de laveste lønstigninger i den tid, som vi har registreringer fra,” siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.
Industrien er det mest konkurrenceudsatte erhverv i Danmark, og de industriansatte har tidligere vist, de er klar til at holde igen for at bevare jobbet.
“I forhold til hvad det betyder for konkurrenceevnen, så afhænger det også af, hvad der sker i andre lande, men vi kan se, at der blandt de ansatte er en forståelse for, at det er nødvendigt at være ansvarlige for at sikre, at virksomheden kan overleve og for at sikre job,” siger Steen Nielsen.
De lave lønstigninger understreger ifølge Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, at forhandlingerne foregår i et virkelig surt klima.
“Normalt plejer man at sige, at enten vælger man lønfest eller jobfest, men her er der hverken lønfest eller jobfest, for vi kan se, at lønstigningerne er små, samtidig med at ledigheden i industrien stiger, så det er et gennemført surt miljø at forhandle i,” siger Thomas Søby, der pointerer, at det er vigtigt at beholde en stærk konkurrenceevne.
“Kan vi holde skibene sejlende, til vi er ude af krisen, så skulle vi gerne være klar i startblokken, når verdensmarkedet er på sporet igen, og der er det vigtigt, at virksomhederne holder på de medarbejdere, de skal bruge,” siger Thomas Søby.
For tillidsmænd og ledelse er den nuværende situation ekstraordinær svær.
Som tillidsmand kan man håbe på bedre tider, men der er så heller ikke nogen, der kan garantere, at det ikke bliver endnu værre. Det forhold afspejler sig også i årets lokale lønforhandlinger, hvor 30 pct. af DI's medlemsvirksomheder har valgt at udskyde lønforhandlingerne.
“Dermed kan jeg sagtens forestille mig, at vi ender op med en nulløsning ved lønforhandlingerne
Dorte Zacho Martinsen, direktør, BM Silo
Dorte Zacho Martinsen er ejer og direktør i BM Silo. Hun starter med lokale lønforhandlinger til juni, og hun håber, at hun kan følge i fodsporet fra de forhandlinger, der er afsluttet med et rundt nul:
“Det er et meget svært miljø at forhandle i, for fremtiden er meget uvis. Lige nu går det godt for os med fin gang i eksporten, men vi bliver som ansvarlig ledelse nødt til at tage bestik af situationen, og dermed kan jeg sagtens forestille mig, at vi ender op med en nulløsning ved lønforhandlingerne,” siger Dorte Zacho Martinsen.
Det behøver dog ikke ende i en reallønsnedgang. Ved de centrale overenskomstforhandlinger blev det aftalt, at fritvalgskontoen i den treårige overenskomstperiode stiger fra 4 pct. til 7 pct. af lønnen.
Pengene sættes ind på en konto hos arbejdsgiveren, og så kan medarbejderen selv bestemme, om pengene skal udbetales over lønnen, eller om de skal gå til børneomsorg, pension eller seniorfrihed.
“Det betyder, at vi fastholder en fornuftig konkurrenceevne, samtidig med at der er plads til, at man kan bruge nogle penge i husholdningerne, for selvom lønstigningerne er beskedne, så vil der være en reallønsfremgang, for inflationen er ekstrem lav, og dermed er det samlet set meget fornuftigt,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
