Det lyder som noget fra 2008, men det foregår her i 2021.
To gange på en måned har en række banker nu tabt enorme beløb på risikable investeringsobjekter, der pludseligt er faldet sammen som korthuse.
Først var det investeringsfirmaet Greensill Capital, der tjente penge på at opkøbe virksomheders gæld, som gik under, da selskabets forsikringsfirmaer trak stikket.
mia. kr. står Credit Suisse til at tabe på sine investeringer i Greensill og Archegos
Og i sidste uge kollapsede så investeringsfirmaet Archegos, der havde lavet kæmpemæssige sats på en håndfuld aktier, som faldt sammen efter en kædereaktion, der startede med et enkelt kursfald.
Alene den schweiziske storbank Credit Suisse, som er hårdest ramt af miseren, står til at tabe mere end 50 mia. kr. – heraf 20 mia. kr. på Greensill og 30 mia. kr. på Archegos – og sagde tirsdag farvel til sine direktører for risikostyring og investering.
Alligevel er der ikke grund til at frygte, at Greensill og Archegos er de nye Lehman Brothers, eller at deres kollaps skulle føre til en bredere nedtur i markedet.
Det mener Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg i Danske Bank.
“Der er slet ikke noget, der tyder på, at vi skulle komme i nærheden af en finanskrise. Der er ikke noget dybt strukturelt forkert. Der er ikke nogen kæmpe boligboble. Men der er noget, der tyder på, at nogle selskaber ikke har styr på deres risikostyring,” siger Lars Skovgaard Andersen.
“Hver gang noget godt varer længe, så er der nogle, der fastholder risikable positioner, indtil det ikke går længere
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank
Lars Skovgaard Andersen mener i stedet, at nedsmeltningen i Greensill og Archegos er en naturlig konsekvens af en længere periode med glade dage på aktiemarkedet og lave renter.
“Hver gang noget godt varer længe, så er der nogle, der fastholder risikable positioner, indtil det ikke går længere,” siger Lars Skovgaard Andersen.
Han mener, at den slags bobler brister nu, fordi stigende renter har fået investorer til at søge væk fra risikable vækstaktier over mod sikre aktier med stærke, fundamentale nøgletal.
For eksempel er den effektive rente på en dansk tiårig statsobligation steget fra minus 0,45 pct. til 0 pct. i år og ramte for første gang i mange år positivt terræn den 25. februar.
“Der er et meget tydeligt billede af, at når renterne stiger, og der kommer en rotation fra vækst til value, så er der nogle, der har ligget for ensidigt i deres positioner, som bliver ramt,” siger Lars Skovgaard Andersen.
“Vi har set det før, og det er helt naturligt, at det sker,” siger han videre.
Samme holdning udtrykte Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital, ien økonomisk kommentar i Børsenefter nedturen i Archegos.
Han kaldte kollapset i Archegos for “et klassisk eksempel på, at når renterne stiger, så falder der skeletter ud af skabene.”
“Efter ti år med en hyperaktiv pengepolitik verden over kan der være mange skeletter tilbage,” skrev Teis Knuthsen.
“Det er ikke sundt for markedet, at der findes sådan nogle bobler, som er hårdt pustet op, så det er godt, at vi kan få taget luften af dem
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank
Selvom enkelte banker er hårdt ramt, kan det være positivt for markedet generelt, at bobler som Greensill og Archegos brister, mener Lars Skovgaard Andersen.
“Det er ikke sundt for markedet, at der findes sådan nogle bobler, som er hårdt pustet op, så det er godt, at vi kan få taget luften af dem, uden at det går ud over markedet generelt. Det er fint, at det kan foregå, uden at markedet falder,” siger Lars Skovgaard Andersen.
Han påpeger, at aktiemarkedet stiger ufortrødent. Så sent som mandag satte de amerikanske aktieindeks rekord.
“Det her får ikke lov at brede sig. Hvis det ender med, at markedet generelt bliver negativt på grund af for kraftigt stigende renter, så er vi ret sikre på, at den amerikanske eller europæiske centralbank griber ind,” siger Lars Skovgaard Andersen.
Som investor er der dermed ikke grund til at frygte et bredere kursfald eller kædereaktion i kølvandet på Greensill og Archegos’ fald, mener Lars Skovgaard Andersen.
“Jeg kan ikke se, at det her skulle brede sig,” siger han.
Han advarer dog mod at investere i aktier, der er steget markant på håb eller hype.
“Man skal holde sig fra meget dyre vækstaktier, som man finder inden for elbiler, brint, biotek og tech, for de har det dårligere, når renterne stiger,” siger Lars Skovgaard Andersen.