De finansielle markeder drog et lettelsens suk, da Kina og USA i januar efter to års handelskrig underskrev en aftale, der bl.a. forpligter kineserne til at købe amerikanske varer for 200 mia. dollar i 2020 og 2021.
Men 11 måneder senere ser den nye aftale ikke ud til at have gjort meget andet end at sætte en stopper for de mange toldforhøjelser, der dominerede handelskrigen i 2018 og 2019. I hvert fald er aftalen milevidt fra at blive indfriet. Og stik imod Trumps intentioner er amerikanernes eksport til Kina faktisk lavere i dag, end inden handelskrigen startede.
mia. dollar har Kina forpligtet sig til at købe mere fra USA i 2020 og 2021
“Det er en fiasko. Man kan ikke kaldet det andet,” siger Andreas Steno Larsen, global chefstrategi i Nordea.
En ny opgørelse fra Chad P. Bown, seniorforsker ved tænketanken Peterson Institute, viser, at kineserne i årets første tre kvartaler kun har købt 53 pct. af de amerikanske varer, som de har forpligtet sig til i handelsaftalen. Både salget af industri- og landbrugsprodukter og energi ligger langt under målene i aftalen. Kun på enkelte varegrupper som svinekød, medicin og halvledere kan man finde eksempler på områder, hvor Kina har købt det, de har lovet, eller endda lidt mere.
Ikke nok med det: Faktisk ligger Kinas import fra USA i år 16 pct. lavere end i 2017, inden handelskrigen startede. Og handelsoverskuddet, altså hvor meget mere amerikanerne køber fra Kina end omvendt, er steget i 2020. Dermed har Trump fået det modsatte af, hvad han ønskede sig:
“I forhold til hvor mange kræfter der blev brugt på handelsaftalen, er det ikke det helt store, man har opnået på det,” siger Allan von Mehren, senioranalytiker i Danske Bank med fokus på Kina.
Han forklarer, at corona selvfølgelig spiller ind, men kinesisk økonomi har rejst sig hurtigt fra krisen, så i stedet viser det store efterslæb også, at aftalen i udgangspunktet havde urealistiske mål.
Energiområdet, der fylder 8 pct. af den samlede aftale, er det område, hvor det ser sværest ud for Kina at indfri aftalen. Her har de købt under 40 pct. af det lovede. Men der var, kort efter aftalen blev indgået, historier om, at USA da også knap nok havde kapacitet til at levere de mængder olie, gas og kul, som kineserne har forpligtet sig til at købe.
Chad P. Bown mener, at hovedudfordringen ved handelsaftalen hele tiden har været, at den ikke løser de vigtigste udfordringer mellem USA og Kina, som f.eks. subsidier.
“Det er en udfordring, som USA ikke kan tackle alene, men som kræver, at man arbejder med allierede som EU og Japan og forhandler samlet med Beijing,” siger han.
Siden handelskrigen brød ud i 2018, har Trumps mange toldforhøjelser fået den gennemsnitlige amerikanske told på kinesiske varer til at stige fra 3,1 pct. til 19,3 pct. Tilsvarende er den kinesiske told steget fra 8 pct. til 20,3 pct.
“Man kan ikke løse ubalancer på handelsbalancen over natten ved at indføre højere told
Jeppe Christiansen, adm. direktør, Maj Invest
Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest, kalder Trumps handelspolitik forfejlet og mener, at man kunne forudse, det ville ende sådan.
“Man kan ikke løse ubalancer på handelsbalancen over natten ved at indføre højere told,” siger han.
Højere told får bare kineserne til at købe ind andre steder. Og det er præcis, hvad der er sket. Mens importen fra USA er dykket, er kinesernes import fra resten af verden steget 20 pct. siden 2017.
Allan von Mehren vurderer, at de højere toldsatser er kommet for at blive. For selvom flere undersøgelser har vist, at den højere told har ramt amerikanerne hårdere end kineserne, er det politisk umuligt for den nye præsident Joe Biden at sænke dem igen, mener han:
“Der er meget symbolpolitik i det. Republikanerne vil være over ham, hvis Biden går ud og fjerner toldsatser uden virkelig at have fået indrømmelser fra kineserne, og så bliver det svært om fire år, når der er valgkamp igen,” siger Allan von Mehren.
