ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Genåbning og mangel på hænder giver højeste lønstigninger i mere end ti år 

Tiltagende mangel på arbejdskraft og stadig mere gang i dansk økonomi betyder, at lønnen stiger og det er især noiget de ansatte i byggeriet nyder godt af.
Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Tiltagende mangel på arbejdskraft og stadig mere gang i dansk økonomi betyder, at lønnen stiger og det er især noiget de ansatte i byggeriet nyder godt af. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Der er fuld fart på dansk økonomi, og det er noget, som lønmodtagerne nyder godt af. Nye tal fra Dansk Arbejdergiverforening (DA) viser en årlig lønfremgang på 3,1 pct. i andet kvartal. Det er den højeste lønfremgang siden 2009.

Økonomi
Højeste antal jobannoncer siden finanskrisen: Både offentlige og private arbejdsgivere higer efter flere folk

En del af lønstigningstakten på 3,1 pct. skyldes teknik som følge af udskudte lønreguleringer under den store nedlukning i foråret 2020, men ifølge DA så skyldes det også et øget lønpres som følge af genåbning i dansk økonomi og mangel på arbejdskraft.

Det er alligevel meget bemærkelsesværdigt, for normalt så ser vi først et lønpres lidt senere i et opsving

Anders Borup Christensen, Dansk Arbejdsgiverforening

“Dermed peger endnu et økonomisk nøgletal i retning af, at temperaturen stiger på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger, antallet af tilmeldte ledige er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, og antallet af nye jobopslag på Jobindex har næsten aldrig været højere. Og nu begynder det også at sætte sig i lønvæksten,” siger Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.

Med til at forklare den tiltagende lønvækst er, at flere lokale lønforhandlinger er udskudt som følge af corona fra foråret til efteråret 2020 og påvirker derfor tallene. Derudover drives lønudviklingen især af bidrag fra genbetalinger, fritvalgsordninger og pension.

“Der er også noget teknik i de lønstigninger, vi ser nu, men det er alligevel meget bemærkelsesværdigt, for normalt så ser vi først et lønpres lidt senere i et opsving,” siger Anders Borup Christensen.

Byggeriet er lønførende

Det er især de ansatte i byggeriet, der har udsigt til flere penge på lommen med en årlig lønvækst på 4 pct., men for alle tre erhverv, som statistikken fra Dansk Arbejdergiverforening dækker over, er lønningerne nu er over det niveau, som vi så op til krisen med en lønstigningstakt på 3,1 pct. i servicebranchen., mens lønningerne i fremstillingsindustrien er steget med 2,8 pct.

4

pct. er lønnen steget i byggeriet det seneste år

Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønnen nu stiger mere end før coronakrisen, og så peger Arbejdernes Landsbank på, at tallene er indsamlet i maj, hvor dansk økonomi var i de første faser af genåbningen.

“Derfor siger tallene intet om udviklingen i de seneste tre måneder, hvor manglen på arbejdskraft er mærkbart tiltaget,” siger Brian Friss Helmer, der ikke undrer sig over, at de største lønstigninger er i byggeriet.

“Netop byggeriet melder om travle tilstande, og hvor meldingerne om mangel på arbejdskraft er kraftigt forøget de seneste måneder,” siger Brian Friis Helmer.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis