Pengene bugner som altid mere i whiskybæltet i Nordsjælland end i resten af Danmark. Men måske er rigmændene nord for København på vej til at få lidt mere konkurrence, end de har været vant til.
Der tegner sig nemlig et billede af et nyt velhaverbælte i oplandet til Aarhus, viser tal fra pensionsselskabet Velliv.
“Det er ikke Nordsjællands priser, men det er stadig høje priser
Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune (S)
“Gin og tonic-bæltet,” siger borgmester i Favrskov Kommune Nils Borring (S) spøgefuldt.
Favrskov, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg og Odder. Fem kommuner, som nu er blandt de 35 rigeste i Danmark og som altså omkranser Aarhus.
Her udgør en gennemsnitlig families nettoformue 2,5 mio. kr. efter skat, når formue, pension, bolig og gæld lægges i én samlet pulje.
“Jeg måler ikke på, hvor mange penge folk har til at købe rødvin, kaviar eller whisky for
Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune (S)
“Det er ikke Nordsjællands priser, men det er stadig høje priser,” siger Nils Borring om de mange nye grunde, der er skudt op i Hinnerup og Søften.
To byer, som ligger klos op af den nordlige del af Aarhus, og som derfor imødekommer det behov mange moderne børnefamilier har: Nemlig, at de gerne vil have hus og have, men stadig være tæt på det pulserende byliv.
“Jeg har været borgmester i godt ti år. I alle ti år har mønstret været det samme. Vi graver grunde i nærheden af Aarhus,” siger han.
Men det nye image som velhavere er en smule misforstået, hvis Nils Borring selv skal sige det. Ifølge borgmesteren bliver Favrskov nemlig klemt i den såkaldte udligningsreform, der omfordeler penge fra rige til fattige kommuner.
“Jeg måler ikke på, hvor mange penge folk har til at købe rødvin, kaviar eller whisky. Jeg kigger på, hvor meget man som kommune har at drive sin butik for. Der ligger vi altså lavt,” siger Nils Borring, der samtidig mener, at borgernes penge er bundet i mursten.
En cocktail af flere tilflyttere, økonomisk vækst, tilgang af virksomheder og mange uddannelsespladser er formlen på det store formuehop i Østjylland ifølge cheføkonom i Velliv, Jens Christian Nielsen.
“Det er en selvforstærkende effekt. Og det er ikke til at sige, om det er hønen eller ægget, der kommer først. Er det, fordi de unge vil bo der? Er det, fordi uddannelserne er der? Eller er det, fordi virksomhederne er der?“, siger han.
Fremdriften i de aarhusianske forstæder har taget fart i de senere år. Selvom borgmesteren i Favrskov måske kigger ind i et lidt strammere kommunalbudget, er summa summarum, at familierne uden for Aarhus har fået flere penge i lommerne.
“Billedet var helt anderledes for 10-20 år siden. Der var det meget Aarhus-området, men nu er det hele regionen, som vækster kraftigt, også på formuer
Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Velliv
“Billedet var helt anderledes for 10-20 år siden. Der var det meget Aarhus-området, men nu er det hele regionen, som vækster kraftigt, også på formuer,” siger Jens Christian Nielsen.
Urbanisering er en vigtig del af forklaringen, mener direktør og finansiel rådgiver i Confida Marianne Thørs. Når det bliver for dyrt at købe bolig i byen, rykker folk et hak længere væk fra centrum:
“Hvor det før kun var Risskov, der var en velhaverenklave omkring Aarhus, så breder det sig nu mere og mere ud,” siger hun.
Men selvom de sidste ti år har løftet flere østjyske kommuner ind i den velhavende del af det danske landkort, er det stadig et spørgsmål om proportioner.
Familier i Rudersdal og Gentofte har f.eks. en nettoformue på ca. 7 mio. kr., mens Hørsholm og Lyngby-Taarbæk også ligger lunt i det privatøkonomiske sving med formuer på omkring 5 mio. kr.
Med andre ord: Guldkysten nord for København er markant rigere end resten af Danmark. Det er måske ikke så overraskende. Mere overraskende er det måske, at kommuner som Odense og København, men også Aarhus, ligger langt nede på listen, når det kommer til formue.
“Det siger meget om sammensætningen af, hvem der bor i kommunerne. Har du f.eks. en ung befolkning som i København, ligger du væsentligt lavere,” siger privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.
En stor andel af studerende, som typisk ikke har penge i bolig og måske primært lever af sin SU, giver altså et negativt udslag på en kommunes formuebarometer.
