ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

For fjerde måned i træk falder ledigheden – men der kan være tale om en stakket frist

Retten til tidlig pension koster 9800 personer på arbejdsmarkedet. I alt løber det tabte arbejdsudbud under Socialdemokratiets ledelse derfor op i 11.300 personer

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Nye tal fra Danmarks Statistik (DST) viser, at den registrerede bruttoledighed i september faldt med 1400 fuldtidspersoner. Dermed er der nu 136.300 registrerede ledige i Danmark svarende til 4,8 pct. af arbejdsstyrken.

Det er fjerde måned i træk, at ledigheden falder, efter at den steg kraftigt i starten af krisen, og dermed går det den rigtige vej, men bruttoledigheden for september er stadig 32.900 højere end i februar, umiddelbart inden landet blev ramt af covid-19.

“Det går bedre end forventet. Arbejdsløsheden er faldet for fjerde måned i træk. Men når vi kigger frem, er der desværre tegn på, at faldet i ledigheden bremser op. Det viser de daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

“Det tyder på, at vi går et mørkt efterår i møde, hvor arbejdsløsheden kan begynde at stige igen."

Erik Bjørsted, AE-rådet

Den faldende ledighed kan være en stakket frist, for nye voldsomme udbrud af coronasmitte i Danmark og resten af Europa har medført nye voldsomme restriktioner i mange lande.

“Det tyder på, at vi går et mørkt efterår i møde, hvor arbejdsløsheden kan begynde at stige igen. Smittetallene er høje, og oplevelsesindustrien er presset, fordi vi går mindre ud og ikke ses med så mange mennesker,” siger Erik Bjørsted.

Politik
Regeringen har siden de overtog magten fjernet 11.300 sæt hænder på arbejdsmarkedet

Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, hæfter sig også ved, at det går den rigtige vej med den danske arbejdsløshed, og at arbejdsløsheden er steget langt, langt mindre end man kunne have frygtet.

“Derfor ser vi i bund og grund positivt på udviklingen, og man må konstatere, at det danske arbejdsmarked indtil videre er sluppet relativt billigt. Samtidig indikerer de daglige tal, at nye restriktioner heller ikke har sendt arbejdsløsheden i den forkerte retning. Det vil dog retfærdigvis også først ske med en vis forsinkelse, og derfor kan man stadig være bekymret for en ny stigning i arbejdsløsheden frem mod årets slutning,” siger Søren V. Kristensen.

Det er især situationen i resten af Europa der bekymrer.

“I mange europæiske lande har politikerne indført meget skrappe restriktioner. Godt nok ikke så skrappe som i foråret, men alligevel nok til at sætte alvorligt spørgsmålstegn ved styrken i økonomien. Meget tyder heldigvis fortsat på, at dansk økonomi er på vej frem snarere end på vej tilbage,” siger Søren V. Kristensen og fortsætter:

“Derfor er det heller ikke vores hovedscenarie, at vi ser en ny bølge af fyringer i slutningen af året. Man skal dog ikke være i tvivl om, at genopretningen i øjeblikket balancerer på en knivsæg, og vi derfor kan se perioder med tilbagefald og flere fyringer. Vi vil nok også se, at antallet af arbejdsløse ikke længere falder så kraftigt. Det vil altså tage lang tid, måske endda flere år, før vi har høvlet hele corona-puklen i arbejdsløsheden væk."


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis