Danske virksomheder har med hjælpepakkerne kunnet overleve, selvom de var på randen af konkurs før krisen. Og det kommer til at koste samfundet, for der er blevet givet lån til virksomheder, som sandsynligvis ikke vil kunne betale lånene tilbage.
Sådan lyder vurderingen fra flere advokater, som Børsen har talt med.
“Den regning kommer staten til at samle op senere. Flere virksomheder har haft problemer i forvejen og ville være lukket, men de har kunnet fortsætte aktiviteten ved at få nye lån med garanti og/eller udskyde betalingen af f.eks. moms og A-skatter, og det betyder, at tabet til staten ender med at blive større, når virksomheden alligevel lukker. Hjælpepakkerne har jo ikke kun omfattet sunde virksomheder, men også usunde virksomheder,” siger John Sommer Schmidt, advokat og partner i Gorrissen Federspiel.
Der er ifølge Erhvervsstyrelsen udbetalt 23 mia. kr. i diverse hjælpepakker.
Derudover har hjælpepakkerne givet virksomhederne mulighed for at udskyde moms og skatter. Så faktisk kan hjælpen have reddet nogle af de virksomheder, der var hårdt pressede i forvejen, inden krisen ramte.
“Tabet til staten ender med at blive større, når virksomheden alligevel lukker
John Sommer Schmidt, advokat, Gorrissen Federspiel
Også advokat Morten Bjerregaard fra Bjerregaard Advokatfirma oplever, at mange usunde virksomheder er sluppet igennem. “Når man i forvejen har en drift, som giver underskud, så siger det sig selv, at så bliver tabet bare endnu større, når man får øget adgang til likviditet og kredit, fordi jeg tvivler på, at virksomhederne kan betale det tilbage, og det har jeg set flere eksempler på,” siger han og understreger:
“Det er selvfølgelig problematisk, at skatteborgerne skal betale for, at usunde virksomheder holdes i live.”
Advokaterne påpeger, at det naturligvis er svært at strikke en hjælpepakke sammen, som ikke ender med at omfatte usunde virksomheder. Men man må også erkende, at regningen fra de usunde virksomheder vil ende hos skatteborgerne.
Økonomiprofessor Philipp Schröder mener imidlertid, at det kan vise sig at være en fornuftig investering at have holdt virksomhederne i live, selvom der skulle være drysset nogle kroner ud til usunde virksomheder eller såkaldte zombievirksomheder.
“Det bliver selvfølgelig dyrere, men det kan være, at det har været en fornuftig investering for ikke at få de raske med i faldet og i forhold til de afsmittende effekter, som det kunne have på f.eks. underleverandører. Så det er ikke sikkert, at regningen for de offentlige finanser ville blive større. At lade alt brænde ned havde nok været dyrere,” siger Philipp Schröder.
