Her kommer et simpelt og på papiret godt tosset spørgsmål: Vil du efter 21 års opsparing, hvor der årligt sættes 5000 kr. ind på børneopsparingen, gerne tjene 1163 kr. eller 82.526 kr.?
Står dine børns børneopsparing i kontanter, så har du allerede takket ja til at få 1163 kr. efter 21 år. Bare rolig, du er ikke den eneste, ca. 66 pct. af de danske børneopsparingskonti står kontant, viser statistik fra Finanstilsynet.
Det første regnestykke er baseret på en rente på 0,1 pct., hvilket endda er mere, end de fleste danske pengeinstitutter tilbyder på en klassisk børneopsparingskonto. Hvis man også tager højde for en forventet årlig inflation på 2 pct., begynder det at blive en ret dårlig forretning for børnene.
pct. af de danske børneopsparingskonti står kontant ifølge statistik fra Finanstilsynet
Det andet regnestykke er baseret på et gennemsnitligt årligt afkast på 5 pct., som er realistisk at opnå over en længere periode på det globale aktiemarked, der historisk har givet 6-8 pct. Men investering er ikke bare et spørgsmål om risiko, det er også et spørgsmål om omkostninger, en jungle af skatteregler og at finde de investeringsaktiver, man gerne vil investere i.
Så da vennerne Jacob Munk-Stander og Nicolai Galal for en lille håndfuld år siden som forældre sad med et ønske om at give deres børn et godt økonomisk afsæt til voksenlivet, gik det op for dem, at mulighederne var begrænsede. Derfor valgte de at udvikle et børneopsparingsprodukt og etablerede Tobi. I marts åbnede de endelig og har siden haft travlt med at oprette konti til de ca. 4000 børn, der stod i kø til en Tobi-konto.
“Vi udøver en slags formueforvaltning. Som bank handler det om at have få kunder med flest mulige midler. Vi er lige omvendt. Vi vil gerne have så mange børn som muligt, og de har typisk færre midler,” siger Jacob Munk-Stander, der oplever et kundebehov ud fra de mange børnenavne på ventelisten.
I de to første måneder, Tobi har været i markedet, er der kommet ca. 3 mio. kr. under forvaltning. Ambitionen er at nå 70 mio. kr. inden udgangen af 2021.
Kunderne bliver lovet en opsparingsmulighed, hvor alle, der ønsker, kan indbetale, og hvor der ikke er noget indbetalingsloft. Så snart pengene er trillet ind på kontoen, investeres de ud fra den ønskede risikoprofil i enten globale aktier, globale obligationer eller danske obligationer i form af børsnoterede investeringsforeninger, såkaldte etf’er, der forvaltes af Optimal Invest. Det forventede gennemsnitlige afkast, hvis man vælger høj risiko med en lang tidshorisont, lyder på ca. 6 pct., da Tobi følger Rådet for Afkastforventninger.
“Det er fint med konkurrence til bankerne. Men jeg ser ikke de store forskelle ift., hvad man ellers kan gøre på markedet, og så er jeg lidt loren ved omkostningerne
Morten Bruun Pedersen,cheføkonom,Forbrugerrådet Tænk
Tobis løsning sikrer også, at der investeres mest skatteoptimalt ved at udnytte barnets frikort. Alt sammen til en maksimal årlig omkostning i procent, åop, på 1,15 pct., hvoraf de 0,6 pct. er rådgivningshonorar, og de 0,49-0,55 pct. er produktomkostninger afhængigt af den valgte investeringsprofil.
Den pris kan man sagtens slå selv, lyder det fra Nicolai Galal:
“Det er lidt som med ens pension. Den kan man også selv investere via f.eks. Nordnet, men så skal man også gøre det hele selv. Vil du lave maden selv, eller vil du på restaurant,” spørger Nicolai Galal og tilføjer, at man må gøre op med sig selv, om det er værd at spare småbeløb for at bøvle med det selv.
En af pointerne med at bruge Tobi er, at man slipper for et større detektivarbejde for at finde de etf'er, der kan kapitalbeskattes. For på den måde, kan man udnytte barnets frikort, hvor personer under 18 år i 2021 kan tjene 36.900 kr., før der skal betales skat.
“Hvis man gerne vil spare 5-10 kr. om måneden på f.eks. at finde de investeringsprodukter, der står på Skats positivliste – det er de indeksprodukter, der bliver beskattet som aktieindkomst (og dermed hårdere end kapitalindkomst, hvis frikortet ikke er brugt,red.), og derefter finde de investeringsprodukter, der ikke står på listen, så skal man da bare det,” siger Nicolai Galal.
Formålet med at investere i indeksbaserede investeringsprodukter er at sprede risikoen frem for at investere i enkeltaktier, hvor risikoen er langt højere, men omvendt også kan betyde bedre afkast.
Hvis man spørger cheføkonom Morten Bruun Pedersen i Forbrugerrådet Tænk, glæder han sig over flere udbydere.
“Det er fint med konkurrence til bankerne. Men jeg ser ikke de store forskelle ift., hvad man ellers kan gøre på markedet, og så er jeg lidt loren ved omkostningerne. En åop på 1,15 pct., kan man gøre billigere selv via en handelsplatform som Nordnet, men det er selvfølgelig billigere end et bankprodukt,” siger Morten Bruun Pedersen.
Afkastet til Tobis kunder skal skabes af Karsten Hannibal, der er porteføljemanager i Optimal Invest.
Hvis man som forældre ønsker den høje risiko og dermed forventet højere afkast, placeres pengene i investeringsforeningen Optimal Globale Aktier, hvor beholdningen udelukkende består af etf’er, der afspejler det globale marked.
“Med denne fond tager vi udgangspunkt i, hvordan det globale aktiemarked ser ud, og det er ret USA-tungt,” siger Karsten Hannibal, der p.t. har en allokering til USA på 56,41 pct., mens allokeringen til eurolandene er 12,63 pct., 8 pct. til Japan, 7,47 pct. til Asien “nye markeder” samt 5,23 pct. til Asien “udviklede lande”.
Vælger man den forsigtige linje som forældre, og dermed ingen forventelig udsigt til det høje afkast, kan man enten placere pengene i foreningerne Optimal Globale Obligationer, hvor der p.t. ligger ca. 90 pct. obligationer og resten kontanter, eller i Optimal Danske Obligationer, hvor der p.t. ligger danske obligationer primært i form af realkredit for ca. 93 pct., og resten står kontant.
