ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

“Et investeringsboom” kalder Nordnet bølgen af nye investorer, som coronakrisen har trukket ind i aktiemarkedet

Kunderne vælter ind hos Anne Buchardt, landechef for Nordnet Danmark. Arkivfoto: Thomas Nielsen
Kunderne vælter ind hos Anne Buchardt, landechef for Nordnet Danmark. Arkivfoto: Thomas Nielsen

Hvad gør man, når samfundet lukker ned? Man sender da sine penge ind i aktiemarkedet. Og det, kan man faktisk konstatere, er sket hos handelsplatformene Nordnet og Saxo Bank, mens Dansk Aktionærforening melder om stigende medlemstal, og Bankinvest ser de private investorers andel af aktiemarkedets handelsvolumen stige til en fjerdedel i det amerikanske aktiemarked.

Det er helt tydeligt, at coronakrisen har fået flere private investorer ind i aktiemarkedet

Ole Søeberg, formand, Dansk Aktionærforening

“Vi oplever lige nu et investeringsboom i Danmark,” siger Anne Buchardt, landechef for Nordnet Danmark.

Investor
Private investorer bag koordinerede aktiekøb – sådan udnyttede aktionærformand stormløb på en enkeltaktie

“Før coronakrisen voksede vores kundetilgang med ca. 20 pct. om året. Det, syntes vi, var en flot vækstrate, men vores kundebase er næsten fordoblet på et år,” siger Anne Buchardt og tilføjer, at det tog Nordnet næsten 18 år at nå 100.000 kunder i Danmark.

18

år tog det Nordnet at nå 100.000 kunder og ti måneder at nå de næste 100.000

“De næste 100.000 kunder har vi fået på ca. ti måneder. Det er en anden måde at sige det på,” siger landechefen, der ultimo 2020 netop rundede 200.000 kunder. P.t. er tallet 251.000.

Undgår negative renter

I Dansk Aktionærforening oplever formand Ole Søeberg også en tilstrømning af nye medlemmer.

“Det er helt tydeligt, at coronakrisen har fået flere private investorer ind i aktiemarkedet. I Danmark er der ifølge Nationalbanken opsparet 200 mia. ekstra kr. i 2020. Den likviditet løber ud i aktiemarkedet, bl.a. for at undgå negative renter,” siger OIe Søeberg, der glæder sig over godt 17.000 medlemmer, hvilket er ca. 3000-4000 flere end for blot to år siden.

Investor
Private investorer bag koordinerede aktiekøb – sådan udnyttede aktionærformand stormløb på en enkeltaktie

I USA rykker de private investorer også ind på aktiemarkedet. Ifølge data fra Bloomberg Intelligence er 23 pct. af den amerikanske aktiehandel i 2021 drevet af private investorer. Det er mere end dobbelt så meget, som niveauet var tilbage i 2019, skriver Financial Times.

“Det er ikke bare et amerikansk fænomen. Vi ser det også i Kina og herhjemme, og det er tankevækkende, at næsten en fjerdedel af handelsvolumenen i det amerikanske aktiemarked er drevet af små, private investorer. Det svarer til summen af de amerikanske investeringsforeningers og hedgefondes handel tilsammen,” siger Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest.

Investor
Gamestop sender ringe i vandet til Danmark – Færre shortpositioner i danske aktier

Unge og urutinerede

Deutsche Bank har ifølge flere medier i en note over for deres kunder oplyst, at tæt på halvdelen af de private investorer i det amerikanske aktiemarked det seneste år er helt nye aktører. De er primært unge under 34 år og har en aggressiv investeringsprofil, hvor de i forhold til de mere rutinerede private investorer i markedet i langt højere grad gearer deres positioner, og de benytter gerne de sociale medier til at få inspiration til deres aktiehandler.

Bølgen af de forholdsvist urutinerede investorer, kendt som de dumme penge, er i løbet af 2020 blevet udskammet fra flere professionelle aktørers side for ikke at foretage grundige, fundamentale analyser og for at sende enkeltaktier som f.eks. Gamestop på himmelflugt – totalt løsrevet fra selskabernes underliggende forretning og fremtidige indtjeningsmuligheder.

Investor
Citi: Markedet tester den amerikanske centralbank – køb stadig aktier ved fald

Spørgsmålet er, hvordan denne strømning af nye investorer kan påvirke prissætningen, likviditeten og temaerne i aktiemarkedet.

“De skaber i høj grad mere likviditet i markedet, og i bund og grund er det en kærkommen udvikling. Jeg kan godt lide, at det er rigtige mennesker, der handler i aktiemarkedet og ikke sorte bokse i form af algoritmer. Mit indtryk er, at mange af disse nye investorer faktisk forsøger at gøre sig kloge og foretager grundige analyser af de selskaber, de investerer i,” siger Jakob Vejlø, der dog anerkender, at der er nogle, der skaber “en manisk udvikling på særskilte områder” som f.eks. i Gamestop.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu